De belgiske Ardenner 2017

campingturisterne

Septemberferie i de belgiske Ardenner 2017

Onsdag 6. september

var vi klar til afgang på vores første "længere" ferie uden campingvogn. Vi havde lejet en ferielejlighed i den belgiske landsby Waulsort, som ligger utroligt smukt lige ned til Meuse floden i de belgiske Ardenner. Området byder på masser af kønne byer, skove, levende hegn og grønne bakker, og der er gode muligheder for at opleve egnen til fods, på cykel, i kajak - og selvfølgelig i bil. Afstandene er korte: F.eks. 40 km til grotterne i Han-sur-Lesse, 60 km til Bouillon med sin fæstning, Bruxelles ca. 95 km eller Luxembourg ca. 150 - og der er kun ca. 15-20 km til den franske grænse.

 

Det var mærkeligt ikke at have campingvognen på krog - jeg mener: Nu har vi været campister i over 50 år! Men omstændighederne har gjort, at det var nu, vi skulle finde en anden måde at holde ferie på, så vi drog afsted med åbent sind i vores lille nye bil, en Kia Rio. Jeg var meget spændt på, om al bagagen kunne være der. Det er noget af en forandring at pakke en lille bil, sammenlignet med den plads, der var i en campingvogn plus en Honda CRV!! Men jeg måtte lære at begrænse mig, og så er jeg også god til at stuve, så det gik uden problemer :-))

 

På en tidligere, kortere tur til Bad Pyrmont i Tyskland havde vi overnattet på et hotel i Schleswig, som vi helt og aldeles har tabt vores hjerte til. Det er et lille hotel med kun 10-11 værelser, det ligger lige ned til lystbådehavnen og det er utroligt hyggeligt. Så selvfølgelig skulle vi have en overnatning i Schleswig.

 

Efter endnu en overnatning i Senden, som ligger tæt ved motorvejen, ankom vi fredag til vores lejlighed i Waulsort, som i de næste 10 dage var base for vores ferie i området.

 

Vi har før været i området i kortere tid og boede dengang på den hollandsk ejede campingplads Camping Parc la Clusure - en fantastisk dejlig og velordnet plads med sanitære forhold i den høje ende.

 

 

Søndag tog vi til Dinant - vel nok områdets mest kendte by. Byen ligger i en floddal som to smalle bebyggelser på hver side af floden Meuse og med de stejle klippeskråninger "i ryggen".

 

Udover sin smukke beliggendhed er Dinants største seværdighed den store borg, der ligger på toppen af en klippe med den smukkeste udsigt ned over byen. Borgen er bygget ad flere gange med start i 1040, hvor biskoppen af Liège byggede den første del af borgen for at forsvare byen og broen over floden. Siden 1080 har de to bydele været bundet sammen af broer.

 

Man kan komme til borgen med en svævebane, som har sit udgangspunkt bag ved Notre Dame kirken. Men man kan også køre op til en gratis P-plads i niveau med borgen. Man følger bare skiltene i byen - eller man kan tage trappen (408 trin)!

På "hovedbroen" og rundt omkring i byen står der de flotteste saxofoner, hver "dedikeret" til sit land (det er Danmarks den grønne på billedet ovenfor). Byen er nemlig stolt af en af sine borgere, Adolphe Sax, som i 1842 konstruerede saxofonen. Mon ikke de mange saxofoner stammer fra dengang, man markerede 100 året for Adolphe Sax's død (1994). Året blev gjort til Adolphe Sax år, og der var en stribe arrangementer i den anledning, bl.a. rejste byen et mindesmærke for Adolphe Sax, som både blev født og døde ved Meuse floden.

Dinant er et godt udgangspunkt for sejlture på Meuse floden, og byen byder på indtil flere udflugtsbåde, og ruter af forskellig længde. Da vejret ikke var alt for godt (koldt og blæsende) valgte vi den korteste strækning - fra Dinant til Anseremme og retur. Turen varede ca. 45 minutter.

Jeg tror vi valgte feriens mest blæsende dag til at besøge borgen i Dinant!

 

Vi parkerede på den førnævnte P-plads oppe bag ved borgen (følg skiltene ud af byen mod P-pladsen), så vi tog ikke svævebanen/gondolen derop, og heller ikke trappen med de 408 trin!

 

Borgen kan kun besøges med guide, og her uden for sæsonen var sproget hollandsk og fransk. Det er mit franske ikke helt godt nok til, men vi fik udleveret en engelsk sproget brochure, så vi ikke gik glip af alt for meget. Rundturen tog 1 time - men vi var også kun 10-11 personer i gruppen.

 

Som tidligere nævnt er borgen - som er meget stor - bygget ad flere omgange, fra 1040 og helt op til 1818-21 under den hollandske besættelse, hvor den fik sin nuværende form. Borgen er idag museum og viser bl.a. en interessant skyttegrav med et gulv, der var så skævt, at det var svært at holde balancen - man følte sig ligefrem svimmel, men det var ikke så langt. Men en spøjs oplevelse!

 

Fra borgen er der en fantastisk udsigt ud over floden.

Mandag kørte vil til La Roche-en-Ardenne ved floden Ourthe i provinsen Luxembourg/Vallonien - en tur på ca. 70 km. Den gamle middelalderby ligger fantastisk smukt, og fra borgruinen, Le Château Féodal, på toppen af klippen er der en formidabel udsigt. Borgens historie går langt tilbage. Det første slot blev bygget i 844 af greven af La Roche, der hvor der først havde været en villa, bygget på ruinerne af en keltisk by.

 

Idag er slottet en ruin.

 

Men slottet har et spøgelse!

Spøgelset hedder Berthe og viser sig hver aften i juli og august, hvis vejret tillader det. Berthe var datteren af hertugen af La Roche og meget smuk. Hun kunne ikke bestemme sig til, hvem hun ville giftes med, og da hendes far var oppe i årene, arrangerede han en turnering for at udpege sin kommende svigersøn. Mange riddere kommer til, blandt andet Waleran, som har forladt sin kæreste Marie for at deltage. Waleran vinder over alle sine konkurrenter, men til sidst dukker der en spinkel, sortklædt rytter op, som vinder turneringen - og som straks bliver gift med Berthe. Men den følgende nat finder man Berthe i voldgraven - dolket til døde. Det viser sig nemlig, at den sortklædte rytter var den forsmåede Marie, der havde solgt sin sjæl til djævelen for at kunne hævne sig. Siden da har Berthe vandret hvileløst rundt på slottet.

Billeder fra La Roche-en-Ardenne:

Durbuy er ligesom La Roche-en-Ardenne en smuk middelalderby beliggende ved Ourthe floden.

 

Den har stejle, smalle brostensgader, og var i middelalderen centrum for handel og industri.

 

Idag er der godt og vel 10.000 indbyggere, og hovederhvervet er rekreation og turisme, hvad man ikke er i tvivl om, når man besøger byen.

 

Den ene restaurant ligger ved siden af den anden, og i de smalle sidegader ligger alle butikkerne, som tilbyder belgiske specialiteter som f.eks. øl, ølglas, charcuteri og - selvfølgelig - chokolade.

 

Men charme det har den altså!

Ferien nærmede sig sin slutning, men inden vi skulle have alt grejet pakket sammen og begynde hjemturen, skulle vi selvfølgelig besøge grotterne/drypstenshulerne i Han-sur-Lesse - ca. 40 km fra Waulsort, hvor vi boede.

 

Grottebesøget starter ved torvet i byen. Her køber man sin billet og stiger efterfølgende ombord på det lille tog, der kører ud til grottens indgang - en tur på omkring 3 km i ADSTADIGT tempo :-)

 

Grotten er berømt, fordi Lesse floden løber inde i hulen, fordi den er kæmpestor, og fordi den har en enorm skønhed.

 

Når vi er ankommet med toget, får vi "tildelt" en guide, og så begynder den 10 km lange tur i grotten med alle de mange sale, bl.a. La Salle des Mysterieuses (de gådefuldes sal), Salle d'Armes (fægtesalen) - den er 50 m i diameter, og igennem denne løber Lesse floden. Salle de Dame (kuppelsalen) er den højeste med 129 m til loftet. I en af salene oplever man et lys- og lydshow, som akkompagneres af musik. Ved udgangen saluteres man af et kæmpe kanonskrald. Førhen tilbagelagde man den sidste distance af turen i båd, men det gør man ikke mere - man går ud via en bro.

 

Temperaturen i grotten er konstant 12 grader, så varm påklædning og gode sko anbefales. Der er mange trapper, som går både op og ned. Men det er forholdsvis få trin ad gangen, så det volder ingen problemer - heller ikke selv om det ene knæ driller lidt af og til! (En af deltagerne var skidt gående og brugte stok, men det gik tilsyneladende fint alligevel).

 

Rundvisningen varede ca. 2 timer og foregik på fransk/flamsk, men også her fik vi udleveret en brochure på engelsk.

 

 

Med det uforglemmelige besøg i Han grotterne sluttede en dejlig ferie, som ud over smukke steder også bød på dejlig mad - ikke at forglemme. Belgierne er jo vidtberømte for deres lækre pommes frîtes og gode øl - og det forstår man godt!!