Del 6 - Aranjuez og hjem

campingturisterne

Copyright © All Rights Reserved

Vores vogntog

Rundtur i Spanien 2008 

 

Del 6: Aranjuez & hjem

 

 

Lidt om området

 

Ny Castilien - La Mancha - kaldes også Spaniens Nebraska: Der er bagende varmt om sommeren og bidende koldt om vinteren.

 

Området - som iøvrigt er dobbelt så stort som Danmark! - er domineret af højsletten La Mancha, som er gold og ikke særlig gæstfri, så det er stort set kun Toledo, den middelalderlige by Ávila og kongeslottene El Escorial og Aranjuez der formår at tiltrække turister.

 

Men det er nu ikke helt fair, for sletterne i Ny Castilien byder på mere end 500 borge og fæstninger foruden isolerede byer som er lige så spændende som andre steder i Spanien.

 

Og så skal vi jo også huske, at helten over alle helte, ridderen af den bedrøvelige skikkelse - Don Quijote - stammer fra Ny Castilien.

De byer vi besøgte er mærket med blågrøn prik.

 

I del 6 befinder vi os i Ny Castilien med højsletten La Mancha

9. oktober 2008

 

Dagen er overskyet, og temperaturen viser, at efteråret er i gang - det er kun 12o (i bjergene var det kun 9o).

 

Vi er så småt begyndt på hjemturen og er på vej op mod Aranjuez, som ligger syd for Madrid. Vejen er vældig fin, men midt i det hele er der kø, og umiddelbart er det svært at se, hvad årsagen er. Men så opdager vi, at nogle vejarbejdere (som arbejder på en parallel vej) har tabt en højspændingsledning hen over vejen!! PUHA - ikke godt!

 

Politiet bliver tilkaldt, folk farer frem og tilbage, gestikulerer og snakker i mobiltelefon, og omsider kommer der en stor kran, som kan løfte ledningen op over vejen, og efter ca. 3 kvarter kan vi køre videre - og der er heldigvis ikke nogen, der har lidt overlast.

Efterhånden som vi nærmer os Aranjuez bliver jeg mere og mere rundtosset af at kigge til alle sider efter "Don Quijotes vindmøller".

 

For det er jo i La Mancha, at Cervantes eventyr om Don Quijote og hans trofaste væbner Sancho Panza foregår. Don Quijote var en forarmet herremand, som på sin hest Rosinante og ledsaget af sin tro væbner, Sancho Panza, bl.a. kæmpede sin håbløse kamp imod vindmøllerne.

Landskabet har igen forandret sig, synes jeg - men det er stadigvæk så fantastisk stort og fascinerende.

 

Og vinhøsten er i fuld gang iøvrigt.

Indkørslen til campingpladsen
Receptionen

Ved 15.30 tiden ankom vi til campingpladsen i Aranjuez - camping Internacional Aranjuez. Vejret var blevet varmt, så shortsene kom hurtigt på.

 

Det var en rigtig fin campingplads, som lå i udkanten af byen tæt ved byens park.

Vi havde på forhånd snakket om, at vi ikke ville besøge Madrid i denne omgang, men i stedet for køre en tur til området omkring Madrid - Toledo f.eks., men vi må erkende, at da vi nåede hertil kunne vi stort set ikke kapere flere indtryk, så vi blev et par dage i Aranjuez og nøjedes med at kigge på denne by. Så her har vi et "hængeparti" til en anden tur. (Det fik vi rådet bod på på turen til Nordspanien i 2014).

 

Men Aranjuez var nu heller ikke så ringe endda!!

Byen, som har ca. 38.000 indbyggere, er en grøn oase på den støvede højslette. Her havde den spanske kongefamilie engang sit sommerpalads, og det var byens hovedattraktion.

 

Slottet, Palacio Real, er åbent for turister. Dog må man ikke fotografere derinde (og der var vagter allevegne!!- så jeg turde ikke forsøge alligevel, og har derfor - desværre - kun billeder udefra).

 

Men her kommer et link for dem, der kunne tænke sig at se flere billeder fra paladset:

 

Link til billeder fra Palacio Real

 

Indgangen til Palacio Real
De tidligere ridestalde

Slottet stammer fra 1700-tallet og er et fantastisk bygningsværk. Der er hundredvis af gemakker og sale, som er overdådigt udsmykkede med vægtæpper, malerier og møbler.

 

Især er porcelænssalen i rokokkostil helt fantastisk.

 

Og sidst - men ikke mindst - findes der i kælderetagen en samling klædedragter, bl.a. de kongelige udstyrsstykker gennem århundreder, herunder Dronning Sofias (og hendes døtres/svigerdøtres) brudekjoler.

 

Vi sluttede besøget på slottet og gik op i byen for at finde et sted at spise Tapas!

 

Undervejs kom vi forbi dette lille torv, hvor der i oktober måned stod stedmoderplanter! Det er i hvert fald noget, jeg forbinder med forår derhjemme - ikke med oktober måned!

12. oktober 2008

 

Det var blevet tid til at bryde op og køre nordpå. Vi pakkede sammen dagen før - heldigvis - for om natten fik vi et forrygende uvejr med torden, regn og storm.

 

Ruten gik fra Aranjuez mod Madrid, som vi kørte uden om ad M40. Det gik helt uden problemer - der var heller ikke særligt meget trafik, men det var jo også søndag formiddag, så det var nok forklaringen.

 

Derfra ad A1 over Sierra Guadarrama, en helt fantastisk vej med en storslået natur. Og for engangs skyld kørte vi ad motorvej og måtte betale gebyr. Ellers har vi stort set kørt på autovia (motortrafikvej), som er lige så god som motorvejene (autopista) og gratis. Generelt synes jeg, vejene i Spanien har været rigtig gode.

 

Vi overnattede på Camping de Haro ved Haro, som er "hovedstaden" i Rioja vindistriktet. Vi kunne tydeligt se, vi var kommet til et stort vinområde, for vingårdene (Bodegas) lå som perler på en snor. Lige pludselig var de der, så jeg blev så overrumplet, at jeg slet ikke nåede at få taget et billede.

Det var fint vejr, da vi kom til Haro, så vi blev enige om at spadsere en tur op i byen og se, om vi kunne finde et sted at spise - det var jo også sidste overnatning i Spanien.

 

Det var en god beslutning, for vi fik en rigtig fin oplevelse ud af det. Haro ligger på en bakketop, så det var op ad bakke for at komme op til centrum. Jeg synes, byen så noget forfalden ud, men da vi kom op til torvet i centrum fik vi indtryk af en meget charmerende by. Der var et firkantet torv med restauranter og caféer stort set hele vejen rundt og bænke og træer og blomster i "midten". Vi så ingen turister overhovedet, men hele torvet var fyldt med spaniere, der var ude i aftenlivet - og børnene var med.

 

For os var det sådan set spisetid - jeg tror kl. var omkring 19.00-19.30, men så langt var spanierne slet ikke kommet endnu, de sad og drak kaffe eller aperitifs eller sad bare på en bænk og nød den fine aften. Vi gik rundt og ledte efter et sted, hvor vi kunne spise og pludselig blev vi antastet af en nydelig spansk herre, som meget venligt og på det fineste engelsk spurgte, om han kunne hjælpe (han havde spottet, at vi var turister, og ville gerne træne sit engelsk - sagde han). Han nævnte også et par muligheder plus, at vi ikke kunne få noget at spise før EFTER kl. 20.00.

 

Vi fandt også et af de steder, han havde anbefalet. Kl. var lige akkurat 20.00, så vi gik ind. Der var ikke andre gæster end os, men vi fik et bord, fik bestilt, serveret og spist vores mad - og da vi var ved at være klar til at gå igen begyndte spanierne at komme ind på restauranten, og i løbet af ingen tid var der helt fyldt op. Da har kl. nok været omkring 21.30!

 

Næste morgen gik det videre nordpå, og resten af turen hjem forløb også fint. Vi kørte over Pyrenæerne samme sted, som vi var kommet over på udturen, dvs. ved San Sebastian / Biarritz.

 

 

Camping Bias

Vi havde en overnatning i Bias, som ligger nord for Pyrenæerne ikke langt fra Atlanterhavskysten. Vejret var fint, 23o. Vi slog os ned på den kommunale campingplads, Camping Municipal Le Tatiou, som lå inde i en pinjeskov. Den var meget hyggelig, men de sanitære forhold gav ikke noget godt indtryk. Det meste var lukket af, hvad der var forståeligt nok på denne tid af året, men der var heller ingen varme, og SÅ varmt var det jo heller ikke om morgenen! Det så også lidt gammelt og nedslidt ud, og der blev vist heller ikke gjort rent, men det hang helt sikkert sammen med, at pladsen ville lukke for vinteren i den følgende weekend. Men pyt - man har jo sine egne faciliteter, incl. brusebad, så ingen grund til at pive over det!

Vi forlod Bias den næste morgen, dvs. den 14. oktober. Det var kun 17o, det var overskyet og det begyndte også at støvregne, men hjemme i Danmark var det flot solskin! Det var da en trøst, for det var nemlig min fødselsdag!

 

Vi nåede Poitiers i Frankrig sidst på eftermiddagen, og nu kunne vi for alvor mærke, at det var blevet efterår, så vi pakkede kufferten om! Vi havde jo hjemmefra været forberedt på, at det på denne tid af året sandsynligvis ville blive noget koldere på hjemturen end på udturen, så jeg havde for en sikkerheds skyld pakket en lille weekend-kuffert med lidt varmere bukser og trøjer, som vi havde i bilen for at spare på vægten i campingvognen. Det var vi glade for, jeg havde gjort, for nu var det tid til at bytte det mest sommerlige tøj ud med det lidt varmere.

 

Turen omkring Paris var som altid "hektisk", men forløb helt uden problemer. Miss Nüvi (GPS'en) og jeg fandt i fællesskab fint rundt og ud ad den rigtige vej, og efter 400 km's kørsel kom vi sidst på dagen til Camping Sorel ved Compiègne, hvor vi slog os ned for natten. Vi var nu kommet til Loire dalen i Frankrig, vejret var flot solskin, men kun 13o!

 

Næste morgen måtte vi skrabe is af forruden, inden vi kunne fortsætte nordpå!

 

Denne dag gjorde vi holdt i Holland på Terrassencamping Gulperberg. Det virker måske underligt at køre via Holland, men Holland skyder en lille "snip" ned mod Luxemburg. Området hedder Zuid Limburg og her ligger campingpladsen på toppen af Gulperberg. Det er et kuperet område, og vejen op til campingpladsen var da også ret stejl på et lille stykke, men det gik fint og uden problemer. Om vi havde valgt den rette vej ved jeg ikke, for vi kom en anden vej ned - og vi var i hvert fald glade for, vi ikke mødte modkørende! Men det var umagen værd, for udsigten deroppe fra var helt formidabel.

Terrassencamping Gulperberg

Også her var det frostvejr om natten, og igen måtte vi skrabe ruderne rene for is, da vi skulle afsted næste morgen, den 17. oktober.

 

Efter endnu en overnatning på Camping Wienberg ved Bremen, kom vi til den danske grænse søndag den 19. oktober på en fin efterårsdag med let overskyet vejr og 11o varme - og dieselprisen lå på Kr. 8,56!

 

(Da vi tog afsted kostede en liter diesel kr. 9,84 ved grænsen til Kruså, men i løbet af turen havde vi betalt priser på omkring kr. 11,00).

Jeg vil slutte min beretning om endnu et fantastisk eventyr med billedet af denne smukke solopgang på Terrassencamping Gulperberg i Holland.

 

(I midten af billedet kan vi lige akkurat se taget på de campingvogne, der holder på vejen før vores - de hvide "klatter").