Del 5 - Granada og Alhambra

campingturisterne

Rundtur i Spanien 2008

 

Del 5: Granada & Alhambra

 

 

Vikingerne kom også til Andalusien i slutningen af 700-tallet, hvor de huserede på kysten. De sejlede endda op ad floden Guadalquivir og erobrede Sevilla!

 

Efter romerne kom maurerne. I 711 gik 12.000 berberkrigere i land på den iberiske halvø ved Gibraltar bevæbnet med krumsabler og halvmåneflag. Det blev optakten til næsten 800 års maurisk (arabisk) herredømme. De var dygtige kri-gere, og på mindre end 10 år havde de erobret hele landet. Først i 732 blev de standset langt oppe i Frankrig.

 

Maurerne kaldte området Al-Andalus, og hovedstaden Córdoba blev Europas største by.

 

Men kristendommen bredte sig, og i 1492 (samme år som Christoffer Columbus sejlede fra Huelva for at finde Indien - men endte med at opdage Amerika) faldt maurernes sidste bastion, Granada. Måske var det takket være de kristnes nye våben, kanonen? 

De byer vi besøgte er mærket med blågrøn prik.

Også i del 4 befinder vi os i Andalusien.

5. oktober 2008

 

Vi har taget afsked med vores pensionær, katten som vi kaldte Sambo, og er efter kun 186 km ankommet til Camping Reina Isabel, som ligger i la Zubia - en forstad kun 3-4 km fra Granadas centrum.

 

Det var egentlig ikke den plads, vi havde "bestemt" hjemmefra. Ved nærmere eftersyn på GPS'en så det nemlig ud til, at den vi havde valgt dels lå længere væk fra byen, dels var sværere tilgængelig, da den lå oppe i bjergene. Nu ved vi jo ikke, hvordan denne plads ville have været, men Reina Isabel, som vi valgte, var utroligt fin og lå helt perfekt. Der var busstoppested lige uden for døren og efter kun 20 min. kørsel var man inde midt i Granada by. Det kunne simpelthen ikke være nemmere. Der var også et flot supermarked i gå-afstand fra pladsen.

Det var en lille plads, men meget pæn og velholdt, og vi blev igen venligt modtaget - på engelsk selvfølgelig. Vi spurgte, om de kunne hjælpe med at bestille billetter til Alhambra. Ingen problem - og vupti havde vi billetter allerede til dagen efter!! Det var en overraskelse, for i Sevilla havde vi snakket med andre danskere som havde haft noget større besvær med at få bestilt billetter, og som havde måttet vente en hel uge på at kunne komme ind og se Alhambra (det var den væsentligste grund til at vi droppede Gibraltar - hvis vi nu også skulle vente en hel uge! Vi ærgrer os nu ikke så meget over det, for der er delte meninger om, hvor meget vi er gået glip af ved ikke at besøge Gibraltar - og det løber jo heller ingen vegne, hvis nu vi skulle fortryde!).

 

 

 

Alhambra

 

Hjemmefra blev Alhambra anset for at være turens højdepunkt. Det var også helt fantastisk og noget særligt, men der var nu alligevel så mange andre utrolige steder også, at turen endte med at få mange højdepunkter, synes jeg.

 

Alhambra siges at være "arabernes testamente på europæisk jord" - højdepunktet af maurisk byggestil, verdens ottende vidunder. Og vidunderligt, det var det. Derfor er der også voldsom rift om billetterne, og det anbefales stærkt at købe billet i forvejen, selv om det er muligt at købe ved indgangen.

 

Alhambra bliver besøgt af så mange turister, at der til Palazio Nazaries (maurerpalæet) er "restriktion" på antallet af besøgende pr. dag - og dvs. 8000. Besøget er tidsbestemt og gæsterne bliver lukket ind i hold på et par hundrede stykker ad gangen. På billetten står der derfor, hvornår ens "hold" kan komme ind - for vores vedkommende var det kl. 17.30 - og det er kl. 17.30, ikke 17.20 og ikke 17.45! Det bliver nøje tjekket, og kommer man for sent har man forspildt sin mulighed for at komme ind den dag og må købe ny billet. Men når man så først er kommet derind, må man til gengæld blive derinde så længe, man har lyst.

Alhambra-komplekset er en hel lille by for sig, som i hovedtræk består af: Alcazaba (maurerborgen), Generalife (Nasride-kongernes lystslot med haver) og Palacios Nazaries (det mauriske palæ, hvortil der er tidsbestemt adgang). Man skal sætte mindst 3 timer af til et besøg, hvis man vil se alle 3 dele og regne med en spadseretur på ca. 2,5 km - men det er nu ikke noget at regne i de smukke omgivelser :-))

På anbefaling af "campingfatter" tog vi bilen dertil - i stedet for bus. Det var nemmere, sagde han, og der var meget fine parkeringsanlæg lige uden for Alhambra. Vi ankom ved 14-tiden så vi havde god tid til at se maurerborgen og Generalife, inden vi skulle stille op i kø for at komme ind i palæet.

 

Vi startede med Generalife, maurerkongernes lystslot, hvor de kunne være i fred for alle intrigerne på Alhambra. Stedet bærer da også præg af stor fred og ro og harmoni. Det er utroligt idyllisk med Cypres-alléerne og de smukke haveanlæg med springvand - ren lise for sjælen.

Fra Generalife gik vi gennem hele komplekset med dens forskellige haveanlæg, Carlos 5.s Palads og kirken Santa Maria til Alcazaba, maurerborgen, som ligger i modsatte, dvs. den vestlige, ende af hvor Generalife ligger. Den borg (eller fæstning), vi ser ruiner af idag er fra 1200-tallet og blev bygget på fundamentet af den oprindelige fæstning fra 800-tallet. Fæstningen skulle beskytte maurernes palads. Der er bevaret 2 tårne, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Granada og Sierra Nevada. Resten er ruiner, og jeg må ærligt tilstå, at jeg havde lidt svært ved at forestille mig, hvordan det havde set ud.

Efter at have besøgt borgen havde vi ca. 1 times tid i overskud, før vi skulle ind i paladset, så vi fik købt en baguette og en fadøl. Baguetterne var de 2 sidste der var tilbage, så vi var heldige, selv om de var noget kedelige - men hvad søren, er man sulten eller er man ikke sulten?

 

Vores billet bliver forøvrigt scannet hver gang vi kommer til enten maurerborgen eller lystslottet eller paladset, sådan at det sikres, at vi kun kan komme ind én gang!

 

Kl. 17.30 PRÆCIS stillede vi op i kø til at komme ind og se det, det hele drejede sig om, nemlig Alhambra, Maurernes palads. Udefra ser det ikke rigtig ud af noget, men indenfor! Det er jo det rene 1001 Nats Eventyr - man forstår godt, at så mange forfattere har hentet inspiration her, også vores egen H.C. Andersen.

 

De mange sale byder på hesteskoformede buer, glaseret gulvmosaik, "drypsten" i lofterne (stuk) og de flotteste søjler - og så bliver man totalt overvældet af hele udsmykningen som minder om de smukkeste filigransmykker.

 

Løvegården er nok noget af det mest berømte fra Alhambra og det, jeg havde glædet mig allermest til at se. Og så var løverne der slet ikke, de var nemlig til restaurering! Det var bare SÅ ÆRGERLIGT, og så alligevel. Gården var der jo og søjlerne, 124 slanke marmorsøjler, så det var "kun" de 12 marmorløver og vandet i springvandet der manglede. Vi købte et postkort af løvefontænen, så vi kunne se, hvordan det VILLE have set ud, hvis de havde været der.

 

Besøget i Alhambra var slut. Vi havde haft en fantastisk dag og var klar til at tage hjem til campingvognen, få lidt let at spise og en flaske god vin mens vi fordøjede de mange storslåede indtryk.

Et kig ind i en af de smukke gårdhaver.

 

Der er mange flere billeder i Fotoalbummet.

Granada

 

Granada er en helt speciel by, synes jeg. Jeg har læst, at hvis man er på ferie ved kysten og kun har tid til én større udflugt så lad den gå til Granada. Og jeg giver vedkommende ret. Det er en utroligt smuk by med en fantastisk beliggenhed og en fortættet arabisk stemning. Der er også et ordsprog der siger: "Har man ikke set Granada, har man ingenting set!" - så der må jo være noget om det!

 

Nu har vi jo endnu ikke set så meget af Spanien, at vi kan udtale os som "eksperter", men af de steder, vi besøgte, var det i Granada - og ikke mindst Alhambra - at den islamiske kultur kom mest til udtryk, og det var en meget anderledes oplevelse for os, som vi blev meget betaget af.

 

Granada er en forholdsvis stor by med 250.000 indbyggere. Den var Nasride-dynastiets (maurernes) sidste bastion i Spanien, efter at de kristne erobrede Córdoba i 1236. I næsten 800 år var byen maurisk, den blev et forfinet kulturcenter og en overgang havde den over ½ million indbyggere.

 

Det er let at orientere sig i Granada. Alhambra paladset er let at få øje på, og det meste af året kan man også se sne på Sierra Nevada (det kunne vi også).

Udsigt over Granada fra den arabiske bydel
Sierra Nevada med sne

Lige uden for campingpladsen var der som nævnt busstoppested, og efter 20 minutters kørsel var vi inde midt i Granada. Man køber enkeltbilletter, og for 2 personer kostede det Euro 2.10 hver vej; det var billigt synes jeg.

Ikke langt fra busstoppestedet var Ramblaen (den flotte, flisebelagte gågade), som førte lige op til domkirken. Desværre var domkirken lukket, så vi kunne kun se den udefra. Det var en skam for den skulle være meget smuk.

Vi ville gerne se den bydel, der hedder Albayzin, og på vej dertil - bagved domkirken - kom vi forbi en slags marked, hvor man falbød alle de krydderier, der overhovedet findes, tror jeg, og der var en fantastisk eksotisk duft, som fik mig til at tænke på en marokkansk basar.

 

For at komme op til Albayzin måtte man gå op ad trapper - mange trapper:

Domkirken

... og oppe for enden af trapperne drejer man

til højre og går op ad endnu flere trapper!

 

Men belønningen får man bl.a. i form af en for-

midabel udsigt (se billedet i slutningen af min

beretning).

Albayzin er en malerisk bydel. Vi så jo kun en brøkdel af den, men faktisk strækker den sig fra Alhambra højen til den bydel der hedder Sacromonte (det gamle sigøjnerkvarter).

Kun enkelte turister havde vovet sig op ad alle trapperne (man kan nu også komme hertil med små busser, der er i stand til at komme rundt i de meget smalle gader), så her var utroligt fredeligt. Vi fandt et hyggeligt sted at spise frokost, nemlig hos Maria:

For engangs skyld valgte vi en menu (hidtil havde det jo ellers mest været Tapas). Vi bestilte en menu med 2 retter til Euro 12.50 pr. person incl. vin, men her var hvad vi fik for pengene:

 

  • Forret med varme kartofler (à la brasede kartofler) med grøn peber
  • Oksesteak med ris, gulerødder og en anden gul grønsag
  • En frugt (chimoya - vi kendte den ikke, men den smager som pære) med sød yoghurt

 

Til forret og hovedret fik vi hvidvin som vi havde bestilt, til desserten en likør (ikke bestilt).

 

Det var lidt en overraskelse, for det Maria serverede var ikke helt det samme som stod på den menu, vi havde bestilt. Det var tilsyneladende bedre, og i hvert fald så helt igennem velsmagende. Desuden var Maria utroligt venlig, så det hele var en god og uventet oplevelse.

 

Og sidst men ikke mindst var der som sagt en forrygende udsigt ud over Granada: