Del 4 - Marbella og Ronda

campingturisterne

Rundtur i Spanien 2008

 

Del 4: Marbella & Ronda

 

 

Vikingerne kom også til Andalusien i slutningen af 700-tallet, hvor de huserede på kysten. De sejlede endda op ad floden Guadalquivir og erobrede Sevilla!

 

Efter romerne kom maurerne. I 711 gik 12.000 berberkrigere i land på den iberiske halvø ved Gibraltar bevæbnet med krumsabler og halvmåneflag. Det blev optakten til næsten 800 års maurisk (arabisk) herredømme. De var dygtige kri-gere, og på mindre end 10 år havde de erobret hele landet. Først i 732 blev de standset langt oppe i Frankrig.

 

Maurerne kaldte området Al-Andalus, og hovedstaden Córdoba blev Europas største by.

 

Men kristendommen bredte sig, og i 1492 (samme år som Christoffer Columbus sejlede fra Huelva for at finde Indien - men endte med at opdage Amerika) faldt maurernes sidste bastion, Granada. Måske var det takket være de kristnes nye våben, kanonen? 

De byer vi besøgte er mærket med blågrøn prik.

Også i del 4 befinder vi os i Andalusien.

29. september 2008

 

Igen skulle vi kun køre en ganske kort strækning - 206 km - og ankom til Camping Cabopino ved Marbella ved middagstid i regnvejr!

 

Jeg havde forresten undret mig over vejbeskrivelsen, hvoraf det fremgik, at campingpladsen lå i en rundkørsel! Det kunne da ikke være rigtigt, men det viste det sig jo, at det var, for indkørslen til campingpladsen er en af afkørslerne i rundkørselen! Den havde jeg ikke regnet ud på forhånd.

 

Vi blev vel modtaget i receptionen og efter at have cirklet lidt rundt ad de ensrettede veje på den terrasserede plads fandt vi en bås, som havde en pæn størrelse og var nogenlunde jævn og uden alt for store huller (vi kunne se, at vejret ikke havde været helt venligt i en periode). Når vi rejser på denne måde, hvor vi flytter os ret ofte, har vi ikke fortelt med, men kun markise og evt. sidestykker, så i løbet af "nul-komma-fem" var vi installeret.

 

Cabopino er en stor plads, og det unge personale i receptionen taler flot engelsk og er meget venlige. Vi var dog ret skuffede over de sanitære forhold, som efter vores mening er alt for ringe til så stor en plads og med så mange vintercampister (vi var i hvert fald glade for vores egne faciliteter, som blev benyttet flittigt). Der var f.eks. alt for få brusekabiner, og både de og toiletterne bar præg af forfald. En stor formildende omstændighed var, at der blev gjort rent flere gange om dagen, så der var i det mindste ikke snavset. Nu var det selvfølgelig også så uheldigt, at herreafdelingen i et af husene var lukket af p.g.a. reparation, men alligevel.....

 

Pladsen bærer præg af de mange vinterturister, især var der utroligt mange englændere/skotter, men også en del hollændere og danskere. Vi kom til at bo på en vej, hvor der næsten udelukkende boede englændere og skotter - ganske hyggeligt egentlig. Og så var der jo også alle kattene! En af dem slog sig ned under vores markise, og med tanke på vores dejlige kat derhjemme nænnede vi ikke at jage den væk.

Området omkring Cabopino og Marbella er meget turistpræget, naturligvis - og meget forskelligt fra hvad vi hidtil havde set på turen. Vi startede med at gå en tur ned til stranden. Det så ud til at folk nød det under parasollerne, og blev man sulten var der en Tapas bar lige i nærheden. Mange af turisterne her kom fra de mange hoteller og ferielejligheder der lå i første parket ned til vandet. Ja, faktisk var det vist mest det, den lille by Cabopino bestod af: Feriehoteller og -lejligheder.

 

 

 

Ronda

 

Et af højdepunkterne var at besøge Ronda - en af de såkaldt hvide byer - som ligger på toppen af et klippemassiv midt i et fantastisk bjerglandskab. Byen er med sine 35.000 indbyggere ikke så lille endda. Den er på de tre sider omgivet af lodrette klippevægge, som er næsten 100 m høje, så den har ikke været nem at indtage. Indbyggerne er efterkommere af et bjergfolk, der igennem århundreder levede isoleret heroppe. Der har boet mennesker her i den ældre stenalder, og byen blomstrede for alvor op under maurerne. Helt op til 1485 var den hovedstad i et lille, isoleret maurisk kongedømme.

 

Den dybe Tajo kløft deler byen i 2 dele. Den gamle bydel, La Ciudad, ligger syd for kløften. På kløftens højeste og smalleste sted er broen Puente Nuevo, som blev bygget i 1700-tallet. Fra toppen er der en fantastisk udsigt mod kløftens bund 90 m nede. Der er også en uhyggelig historie knyttet til broen, for under Den Spanske Borgerkrig blev nationalistiske sympatisører skubbet i døden herfra - en begivenhed som Ernest Hemingway har skrevet om i sin roman "Hvem ringer klokkerne for".

 

Ronda har også Spaniens ældste tyrefægtningsarena; det var nemlig her tyrefægtningen begyndte dengang håndværkeren Pedro Romero fandt på at bruge det røde klæde i tyrefægtningen.

 

Hemingway må have holdt meget af at se tyrefægtning, for han havde sin egen private loge her.

 

Som nævnt ligger Ronda på toppen af et klippemassiv - uindtagelig som en ørnerede - og turen dertil ad A397 er helt fantastisk flot. Der er ikke ret mange steder, vejen går lige ud; den snor sig opad og går gennem et utal af hårnålesving og byder på det ene flotte udsyn efter det andet. Jeg havde så travlt med at optage video, at jeg ikke fik taget billeder til min hjemmeside - men det gjorde jeg til gengæld da vi kom frem til Ronda - her er et par af billederne, men der er flere i fotoalbum:

Fra P-kælderen kom vi lige op til dette meget smukke torv

En af Rondas charmerende gader

Fra tyrefægterarenaen