Del 3 - Cordoba

campingturisterne

Copyright © All Rights Reserved

Vores vogntog

Rundtur i Spanien 2008

 

Del 3: Córdoba   

 

 

Lidt om området

 

Vikingerne kom også til Andalusien i slutningen af 700-tallet, hvor de huserede på kysten. De sejlede endda op ad floden Guadalquivir og erobrede Sevilla!

 

Efter romerne kom maurerne. I 711 gik 12.000 berberkrigere i land på den iberiske halvø ved Gibraltar bevæbnet med krumsabler og halvmåneflag. Det blev optakten til næsten 800 års maurisk (arabisk) herredømme. De var dygtige kri-gere, og på mindre end 10 år havde de erobret hele landet. Først i 732 blev de standset langt oppe i Frankrig.

 

Maurerne kaldte området Al-Andalus, og hovedstaden Córdoba blev Europas største by.

 

Men kristendommen bredte sig, og i 1492 (samme år som Christoffer Columbus sejlede fra Huelva for at finde Indien - men endte med at opdage Amerika) faldt maurernes sidste bastion, Granada. Måske var det takket være de kristnes nye våben, kanonen? 

De byer vi besøgte er mærket med blågrøn prik.

I del 3 befinder vi os også i Andalusien.

25. september 2008

 

Vi har forladt campingpladsen ved Sevilla og er på vej mod Córdoba. Vejret er overskyet, men det er 22 grader, så egentlig ret behageligt "kørevejr".

 

Det landskab vi kørte igennem, var (i hvert fald i starten) meget præget af industri, men nerierne i midterrabatten stod i fuldt flor, så det var da en formildende omstændighed. En ting vi lagde mærke til omkring Spanien, og som vi synes er anderledes i forhold til de andre lande i Europa vi har besøgt, er at der "midt ude i ingenting" ligger en hel masse industri. Jeg synes det er en god idé - og i hvert fald ganske praktisk, når der er tale om olivenoliefabrikker. Vi blev også meget overraskede over de kæmpe områder med solceller, vi kørte forbi i løbet af turen. Dem var der faktisk en del af, så her er Spanien tilsyneladende langt fremme i forhold til mange andre lande.

 

Nå, men ellers begyndte landskabet at bære præg af nyplantede olivenmarker og figenkaktus, der danner levende hegn. Og oftere og oftere får vi ude på sletten øje på en af de såkaldte Pueblos Blancos - de hvide landsbyer med deres karakteristiske hvidkalkede huse.

 

Her i Andalusien er dagsmarcherne ekstra korte, fordi vi flytter os derhen, hvor der er noget vi vil se - i stedet for at blive ét sted og køre længere ture ud derfra. Så efter 126 km ankom vi til campingpladsen, Camping Carlos III allerede ved middagstid.

 

Det er en meget fin plads med rigtig pæne sanitære forhold. Pladsen bærer præg af mange fastliggere, men de "var ikke hjemme" mens vi var der (lidt i weekenden, men ellers ikke), så der var utroligt fredeligt - ja faktisk havde vi det stort set for os selv.

Vi blev meget venligt modtaget af et personale, der talte flot engelsk. Båsene var med meget fin stenbelægning - rigtig praktisk når det regner! Og det gjorde det en af dagene, hvor vi fik et gevaldigt uvejr.

 

Campingpladsen lå lige uden for en lille by, La Carlota, som ligger på en bakketop. Den første dag skulle vi have købt ind, så vi kørte op til La Carlota i forventning om at finde et supermarked. Men det kunne vi ikke! Til gengæld var der masser af små specialbutikker, købmandsbutik og slagterbutik m.v., og grønsager blev solgt på torvet. Egentlig er det en sjovere måde at købe ind på end at gå i et supermarked, men et supermarked er jo en nem måde, når man ikke kan tale sproget i hvert fald sådan nogenlunde. Det kunne vi ikke i Spanien, men med hjælp af parløren og fagter og gebærder så gik det fint alligevel, vi nød indkøbsturen og fik købt det, vi havde brug for.

 

Byen er utroligt pæn og charmerende. Næsten alle husene er hvide, og da den som tidligere nævnt ligger på en bakketop, er der meget kuperet. Hovedgaden er delt i to kørespor med en slags rambla (areal for gående med fliser og bænke osv.) i midten.

La Carlota

Om lørdagen kørte vi til Córdoba. Vi ville egentlig have taget bussen, men da det var lørdag, var der kun få afgange, så vi valgte at tage bilen i stedet for og bad "Miss Nüvi" (GPS'en) om at finde en P-plads. Det gjorde "hun" også, på Avenida de Aeroporto, så det gik nemt og smertefrit - og der var ikke ret langt at gå til det, vi ville se.

Receptionen
Vores plads

Vi ville bl.a. gerne se den romerske bro hen over floden Guadalquivir. Floden var meget grumset, men det skyldtes de små øer med bevoksning, der var i floden lige på det sted.

Der var også en Alcázar (fæstning), vi gerne ville se, Alcázar de los Reyes Christianos. Den er opført i begyndelsen af 1300-tallet, og blev brugt som base for de katolske konger under de afgørende kampe mod maurerne om Granada. Senere er fæstningen bl.a. blevet brugt som fængsel. Den indvendige del var nu ikke så imponerende, men haverne var flotte. Vi var nu nok også blevet lidt "vanskelige" efter at have set maurerpaladset i Sevilla!

Men det vi havde glædet os allermest til at se, var den store moské, La Mezguita, som er så stor, at der indeni kan være en kristen kirke.

 

De ældste dele af moskéen stammer fra 785, hvor de muslimer, der dengang havde invaderet Córdoba, ødelagde martyrkirken San Vicente og påbegyndte opførelsen af La Mezquita delvist med sten fra martyrkirken. Opførelsen stod på over 200 år, og resultatet blev en bygning, som i sin tid var den største i verden næst efter Mekkas. Moskéeen er inspireret af moskéen i Damaskus, men med et stærkt spansk-romersk islæt, og er et af de fornemste mauriske bygningsværker på Den Iberiske Halvø.

 

I 1500 tallet opførte Kong Carlos 5 sin domkirke oven på den lave mauriske bygning midt inde i Mezquitaen!

 

Indenfor er moskéen som en skov af søjler og hesteskoformede buer. Der er ialt næsten 900 søjler af granit, marmor og jaspis. De opdeler rummet i 19 skibe.

 

Der har oprindeligt været omkring 1000 søjler, men for at få plads til domkirken har man fjernet 150, så der kunne skabes et rum af form som et kors. Oven over dette rum er der bygget en kuppel, men i resten af det kæmpe store rum er der kun 11 m til loftet, sådan som der oprindeligt var, da moskéen blev bygget.

Til venstre ses La Mezquita udefra med kirketårnet, der er opført der hvor den oprindelige minaret var. De øvrige billeder viser det indre af moskéen med alle søjlerne.

Disse to billeder er fra den kristne kirke inde i moskéen