Del 2 - Sevilla og El Rocio

campingturisterne

Copyright © All Rights Reserved

Vores vogntog

Rundtur i Spanien 2008

 

Del 2: Sevilla & El Rocio

Lidt om området

 

Vikingerne kom også til Andalusien i slutningen af 700-tallet, hvor de huserede på kysten. De sejlede endda op ad floden Guadalquivir og erobrede Sevilla!

 

Efter romerne kom maurerne. I 711 gik 12.000 berberkrigere i land på den iberiske halvø ved Gibraltar bevæbnet med krumsabler og halvmåneflag. Det blev optakten til næsten 800 års maurisk (arabisk) herredømme. De var dygtige krigere, og på mindre end 10 år havde de erobret hele landet. Først i 732 blev de standset langt oppe i Frankrig.

 

Maurerne kaldte området Al-Andalus, og hovedstaden Córdoba blev Europas største by.

 

Men kristendommen bredte sig, og i 1492 (samme år som Christoffer Columbus sejlede fra Huelva for at finde Indien - men endte med at opdage Amerika) faldt maurernes sidste bastion, Granada. Måske var det takket være de kristnes nye våben, kanonen?

De byer vi besøgte er mærket med blågrøn prik.

 

I del 2 befinder vi os i Andalusien.

22. september 2008

 

Vi skulle videre sydpå, og igen var klokken godt og vel 9, da vi var klar til afgang. Sådan er det jo, når man gennem årene har fået indarbejdet sin rytme, så kører tingene somme tider næsten efter en snor. Det var flot vejr: 18o og solskin.

 

Endnu engang kørte vi gennem de fantastiske, store vidder, som det spanske landskab byder på. Men det forandrer sig alligevel fra egn til egn: I begyndelsen er vi stadig i Extremadura, og landskabet ser "vildt" og western-agtigt ud (se billedet nedenfor), men efterhånden som vi kommer tættere på Andalusien, kommer der vinmarker - masser af vinmarker, ja faktisk så langt øjet rækker (godt jeg ikke skal håndplukke druer her som vi gjorde i vintemaugen i Frankrig i begyndelsen af vores tur!) Og indimellem rækkerne med vinplanter er der oliventræer.

Billedet er taget mens vi kører, og kvaliteten er derfor ikke helt i top, men jeg synes det giver et godt indtryk af landskabet, så jeg har taget det med alligevel

 

Turen fra Mérida til dagens mål, Camping Villsom i Dos Hermanas lidt uden for Sevilla, er ganske kort - kun 219 km - så vi ankom allerede ved middagstid. Det viste sig senere at være temmelig rart, for sidst på dagen væltede det ind med især auto-campere og lige pludselig var pladsen pænt fyldt.

 

Campingpladsen var ganske udmærket med acceptable sanitære forhold - og perfekt beliggende for besøg i Sevilla.

 

Båsene i det område af pladsen, hvor vi slog os ned, var meget smalle og lange. Vi kunne placere campingvognen og have bilen parkeret foran uden at komme uden for båsen - det har vi altså aldrig prøvet før. Til gengæld kunne vi faktisk ikke have markisen slået op uden at rage en anelse ind på nabobåsen, så det med de 3 meter imellem vognene kendte man i hvert fald ikke noget til her. Vi lå meget tæt! Men egentlig tror jeg, båsene var "designet" til autocampere og ikke så meget til campingvogne. Men pyt - vi boede såmænd udmærket der de par dage.

Vores lange bås
Der er pænt fyldt op på pladsen
Indkørslen til campingpladsen

Bortset fra det var campingpladsens faciliteter udmærkede, og der var en meget pæn swimming pool, som vi dog ikke benyttede - vi var der jo mest for at besøge Sevilla, hovedstaden i Andalusien! Til det formål lå pladsen perfekt: Kun 10 minutters gang derfra var busstoppestedet (på vejen ind til Sevilla) - på vejen hjem holdt bussen uden for campingpladsen. Nemmere kan det ikke være. Turen tog ca. ½ time, og så var man lige midt i det hele.

Såsnart vi var steget af bussen stilede vi mod katedralen - vi styrede efter tårnet. Men på vejen kom vi forbi den gamle tobaksfabrik, der engang beskæftigede 3000 kvindelige cigarmagere. Det er den, der i sin tid inspirerede Bizet til at skrive operaen Carmen. Idag indgår fabrikken som en del af Sevillas universitet.

Billedet her til venstre viser en keramikplade der var i muren uden for fabrikken. Da min mor så det billede sagde hun: "Ja, det logo husker vi jo godt fra cigaræskerne"!

Da vi så katedralen, som hedder Catedral de Santa María de la Sede, måtte vi ærligt talt gispe af benovelse. Den er KÆMPE-stor - så stor, at man næsten kan fare vild derinde - og overdådigt udsmykket tilligemed. Men det er også verdens tredjestørste kirke, så det forklarer jo en del! Den er helt fantastisk. Det tog også mere end 100 år at bygge den!

Tårnet - La Giralda - er helt specielt. Det har i maurertiden tjent som minaret ved den store moské, men indgår idag som en del af domkirken. Man kan komme helt op i toppen af det 93 m høje tårn, hvorfra der skulle være en formidabel udsigt ud over Sevilla og floden Guadalquivir. Man går ikke op ad trapper, men ad en sneglegang lige som den vi kender fra Rundetårn i København.

 

Billedet er taget fra appelsingården, som findes på nordsiden af domkirken, og som er det eneste der er tilbage af maurernes moské.

Det var ikke helt gratis at besøge katedralen, så vi stillede op i kø for at købe billet.

Et udsnit af hovedalteret

Her ligger Columbus begravet - mener de i Sevilla!

Der er meget højt til loftet!

Man bliver træt i benene af at slentre rundt, så vi fandt en lille café i nærheden af katedralen, hvor vi kunne hvile lidt og samtidig nyde gadelivet over et glas kølig hvidvin, inden turen gik videre til det kvarter der hedder Barrio Santa Cruz - engang det jødiske kvarter. Det var lidt svært at finde, så vi fik lidt ekstra motion - men det var hele besværet værd!

 

Aldrig (næsten) har jeg set så smalle gader - man kan faktisk nå fra den ene side til den anden. Det var en hel labyrint med hvidkalkede huse og hyggelige caféer. Det har ry for at være det mest maleriske kvarter i Sevilla idag.

Ja, ikke sandt? - Det er virkelig smalt!

Vi var blevet sultne, så vi fandt en café. Vi bestilte Tapas for første gang, og for et par "Spaniens-novicer" som os var det ikke nogen helt let sag. Det blev heller ikke nemmere af, at servitricen kun kunne tale spansk! Ved hjælp af parløren kunne vi godt finde ud af, hvad retterne bestod af, og hvad vi gerne ville have. Det svære var det med portionerne!

 

Men vi fik da bestilt og havde valgt Serrano skinke. Det smagte herligt, men det var kun skinke og brød, så det var ligesom ikke helt nok til at stille sulten. Derfor bestilte vi også svinemørbrad i whiskysauce m/pommes frites - igen 1 portion til 2 personer - og SÅ BLEV VI MÆTTE!!! Godt vi ikke var færdige med at spadsere rundt, for nu ville lidt ekstra motion vist ikke være nogen skade til. Senere blev vi meget klogere og fandt ud af i stedet for at bestille ½ raciones (portioner), for 2 x 1/1 portion er alt for meget ....

Vi ville gerne se Sevillas Alcázar, og det var helt fantastisk. Det minder meget om Granadas Alhambra, men Sevillas Alcázar er bygget i flere stilarter, da det oprindeligt er opført som maurerborg og senere har været slot for kristne konger. Det er dog svært at se for "amatører" for hele komplekset fremstår meget arabisk, og det er fantastisk flot. Man føler sig hensat til 1001 Nats Eventyr.

Indgangen til Sevillas Alcázar
En fredfyldt gårdhave...
...med flotte kakler i smukke farver

Billederne fra Sevillas Alcázar med den fantastisk flotte stukkatur og de smukke haveanlæg taler for sig selv

Disse - og flere - billeder kan også ses i Fotoalbum

Efter en fantastisk dag i smukke Sevilla gik vi tilbage til udgangspunktet (dvs der hvor vi var stået af bussen, da vi kom til byen) og fandt den bus, der kørte hjem til campingpladsen.

 

 

 

 

El Rocio

 

En venlig medcampist havde hjemmefra anbefalet os at køre en tur til El Rocio, som ligger 50-60 km vest for Sevilla, og tusind tak for det! Det er en af de oplevelser, vi vil huske MEGET LÆNGE. Det var et helt fantastisk sted, jeg tror simpelt hen ikke der findes noget tilsvarende - i hvert fald ikke i Europa.

 

El Rocio er en lille by med 700 indbyggere, som hvert forår bliver invaderet af 1 million mennesker (pilgrimme). De deltager i den imponerende El Rocio pilgrimsfærd, som er en lang "spadseretur" gennem skov, sand og floder til El Rocio, der ligger i udkanten af nationalparken Parque Nacional Coto de Doñana ved floden Guadalquivirs udmunding.

 

Deltagerne i pilgrimsfærden kommer ikke kun fra Andalusien, men fra hele Spanien, og er ikke kun dybt religiøse mennesker, men også ganske almindelige mennesker, der ønsker at komme lidt væk fra en stresset hverdag. Det begyndte i det 15. århundrede, da en jæger opdagede en statue af Jomfru Maria i en træstamme. Tilbedelsen af denne særlige udgave af Jomfru Maria var et lokalt anliggende, som i århundredernes løb er blevet til det, det er idag. Og idag finder vi statuen af Jomfru Maria i den meget smukke kirke.

Og så er der jo også turisterne....

El Rocio er en hvid landsby med hundredvis af huse, sandede landsbygader, butikker, barer og restauranter - og hestestalde. Transportmidlet er nemlig hesten. Det ser man tydeligt, for uden for husene er der træbomme, hvor man kan tøjre sin hest - akkurat som i en western-film, og det er nemlig det: Man føler sig som deltager i en western, når man besøger El Rocio.

Se disse og endnu flere billeder i Fotoalbum