Del 1 - Merida

campingturisterne

Rundtur i Spanien 2008

 

Del 1: Merida

Lidt om området

 

Extremadura er på størrelse med Danmark men har kun omkring 1,1 million indbyggere. Geografisk er det den vestlige del af højsletten La Meseta.

 

Om sommeren er solen nådesløs, mens temperaturen om vinteren kan komme et godt stykke under frysepunktet.

 

Det er nok Spaniens mest ukendte region. Det er også Spaniens svar på "Det Vilde Vesten". Det er stadig et af de mest tilbagestående områder i Spanien, og bestemt ingen turistmagnet.

 

Det er synd, for Extremadura har masser af smuk natur og spændende byer.

De byer vi besøgte er mærket med blågrøn prik.

Mérida ligger i det område, der hedder Extremadura

19. september 2008

 

Efter vintema-ugen på Camping Montrouant i Gibles (Beaujolais området) kørte vi, vores engelske venner og endnu et engelsk par til Camarguen i Rhônedeltaet, hvor vi slog os ned på en campingplads i nærheden af Aigues-Mortes. Vi blev der i 3 nætter og kørte bl.a. en tur til byen Aigues-Mortes, som er helt omgivet af en gammel fæstningsmur. Vi besøgte også den spændende by Stes-Maries-de-la-Mer (med den sorte Madonna), og den mondæne strandby le Grau du Rois og ikke mindst så vi selve Camarguen med de sorte Camargue tyre og de lyserøde flamingoer og ikke mindst de store dynger af salt. Men det er jo en helt anden histore og hører for så vidt ikke med i denne beretning, som jo skal handle om vores fantastiske rundtur i Spanien, hvor vi havde størst fokus på Andalusien.

 

Efter en overnatning ved Carcassonne (en meget spændende by, som vi tidligere har besøgt, og som vi har besøgt igen i 2013 (klik evt. her) - den gamle bydel er omgivet af en fæstningsmur) - og en overnatning ved Biarritz krydsede vi Pyrenæerne helt ude ved Atlanterhavet. Det er en fin vej, og bortset fra et enkelt sted, hvor stigningen er på 6% mærker man stort set ikke, at man kører over Pyrenæerne. Der var en del trafik ved San Sebastian, men når først det er overstået føler man nærmest man kører på en højslette med meget store vidder i gul-brune farver her i Castilla y Leon.

 

Der er både øde og så alligevel ikke: Der er mange frakørsler, men til meget små bebyggelser - eller en enlig tankstation. 2 gange så vi fårehyrder med store fåreflokke.

Her holder vi frokostpause på vej til Tordesillas

Sidst på eftermiddagen ankom vi til "dagens campingplads", El Astral i Tordesillas lidt syd for Valladolid, som er en temmelig stor by. Vejret var varmt 25-26o, men lidt køligt om morgenen. En ting der iøvrigt slog os var, at det kl. 7.30 om morgenen stadig var buldermørkt.

Camping El Astral er pænt stor og (fandt vi senere ud af) med udmærkede sanitære forhold efter spansk målestok! Personalet i receptionen var meget venlig og talte fint engelsk - og det havde vi brug for, for vi havde tabt det højre campingvognsspejl på motorvejen (heldigvis uden at lave ravage på eget eller andres køretøj - pyha), så vi skulle gerne have skaffet et nyt. De ringede til et værksted, vi fik adressen plottet ind i GPS'en og næste dag kørte vi til Valladolid. Vi fandt værkstedet, men uden GPS var det ALDRIG lykkedes. Det var en oplevelse i sig selv, for magen til rodebutik skal man da lede længe efter! Men hvis man kiggede sig lidt om i rodet opdagede man, at de faktisk havde mange ting, og uden problemer fik vi et sidespejl (uden at skulle købe et helt sæt!) til en rimelig pris må man vist sige. Jeg mener vi gav ca. 140 kr. for det. (Da vi besøgte pladsen igen i 2014, var toiletter og badefaciliteter blevet renoverede og var tip-top).

20. september 2008

 

Efter en varm nat - og 25o i campingvognen da vi stod op om morgenen - var vi klar til afgang ved 9.30 tiden. Dagens mål var Mérida, som ligger ganske få km fra grænsen til Portugal.

Og Mérida, som ligger bare 6-7 km fra campingpladsen, er meget spændende. Engang var den hovedstad i den romerske provins, Lusitania (som omfattede Extremadura og det meste af Portugal). Den var sidste stop på det, romerne kaldte Sølvvejen (vejen vi kørte på hedder også Via de la Plata som betyder sølvvejen).

 

Dette er måske årsagen til, at der i Mérida findes flere romerske ruiner end i nogen anden spansk by. Dem ville vi gerne se, så vi blev i 2 dage. Ingenting er gratis her i verden, så vi betalte 10 Euro pr. person. Men så var der også adgang til at se det meget velbevarede romerske hus, diverse museer, samt hele det store område med det romerske teater og det romerske amfiteater, og selv om det forekommer dyrt var det billigere end at købe billetter til stederne enkeltvis.

Igen var det en køretur i det mest utrolige landskab, denne gang Extremadura (Spaniens mest fattige område ifølge turistbøgerne): Disse kæmpestore vidder, der skifter mellem at være gule til at være dækket af millioner af oliventræer. Somme tider er der flade bakker, til andre tider lave bjerge. Somme tider følte vi os hensat til Marokkos ørken, somme tider syntes vi, vi var midt i et månelandskab.

Campingpladsen, Camping Mérida, var ikke noget at skrive hjem om - kun prisen: 19 Euro pr. nat!! Man kørte bare ind og fandt en plads. Receptionen lukkede først op kl. 20.00, hvor man så gik ned og meldte sig til - og her talte de kun spansk, men de var meget venlige, så det gik fint alligevel.

Vores plads

Enhver spansk by med respekt for sig selv har en tyrefægterarena - også Mérida.

 

Denne her er fra ca. 1919 og meget flot, synes jeg.

Den meget velbevarede romerske bro, Puente Romano, ved Guadiana floden. Den er 2000 år gammel, 792 m lang og har 60 buer!!

Ruinerne af et stort romersk hus (bemærk de røde vægmalerier i baggrunden af billedet til højre).

 

Man ved ikke helt, hvad huset har været anvendt til - religiøst formål eller beboelse?

 

Men man har "besluttet sig til", at det nok har været en meget velhavende families beboelse.

Amfiteatret, Anfiteatro Romano, er mere medtaget end Teatro Romano nedenunder, men man kan alligevel godt forestille sig gladiatorkampene og konkurrencerne med

stridsvogne.

Det romerske teater, Teatro Romano, blev opført i år 24 f.Kr. og havde plads til 6000 tilskuere. Det har fået "tilbygget" nye sæderækker, for hvert år i juli og august danner teatret den dag i dag ramme om klassiske teaterforestillinger.

Reception og bar
Indkørselen

Men uden mad og drikke ....

 

Vi skulle have vores første spanske frokost, og her var menukortet på spansk, så "tusind tak kære nabo fordi du lånte mig din spanske parlør"!! Så vidste vi da nogenlunde, hvad vi fik bestilt - og det var en menu med Gazpacho (kold tomatsuppe), lammegryde samt en creme caramel. Hertil rødvin. Ganske udmærket, men dog ikke noget man vil huske i længere tid.

 

Det vil vi til gengæld det efterfølgende barbesøg. Efter frokosten fik vi nemlig et forfærdeligt regnvejr - og vores paraplyer lå selvfølgelig i bilen - så vi styrtede ind på en bar, bestilte et glas hvidvin (vi kunne ikke købe kaffe!) og fik vores første tapas: Meget salte grønne oliven og friturestegte calamar (blæksprutte). Der var ingen turister i baren, kun de lokale, så for sådan et par nybegyndere som os var det en fin oplevelse.

 

I Mérida er der også en maurisk borg, Alcazaba - bygget i år 835 - som ligger ved foden af den romerske bro. Desværre var der lukket, så den fik vi ikke set, men vi tog revanche senere på turen.

 

 

Tilbage til toppen

 

Gå til turens forside

 

Gå til del 2 (Sevilla & El Rocio)

 

Gå til del 3 (Córdoba)

 

Gå til del 4 (Marbella & Ronda)

 

Gå til del 5 (Granada & Alhambra)

 

Gå til del 6 (Aranjuez & hjem)