På eventyr og vulkaner - Italiens vestkyst 2012

Det er ikke verdens bedste campingplads, men den er hyggelig og OK for et par dage: Tilkørselsforholdene er som sagt meget stejle og smalle - især de sidste 150 m, og faktisk måtte vi tage de store sidespejle af, da vi skulle derfra for at kunne komme rundt i det skarpe sving! Båsene er små, så bilerne måtte holde, hvor der nu var plads. Toiletforholdene er helt utilstrækkelige til de mange mennesker (her var totalt fyldt op). Og så er den dyr! Pladsen er godt nok med i ACSI ordningen, men dér kom vi lige tidligt nok til at få glæde af det.

 

 

 

Et kig bagud langs kærlighedsstien                                   Her kan ingen være i tvivl! - Bemærk alle hængelåsene

Mågerne var IKKE bange for mennesker. Denne her            Mange steder var der hængt hængelåse op (og nøglen

var det umuligt at få til at lette, også selv om jeg gik            var smidt væk) som tegn på ubrydelig kærlighed.

meget tæt på med cameraet, og Jørgen blafrede

med både arme og ben!!

Piazza Navone med alle kunstnerne og fontænerne - til højre "De fire floders fontæne". De 4 floder er: Donau (nord), Nilen (syd), Ganges (øst) og Plata (vest)

Man kan også blive transporteret pr. hestevogn - denne her så vi uden for Pantheon (billedet til højre)

campingturisterne

På eventyr og vulkaner - Italien & Sicilien 2012

Del 1: Ned langs Italiens Vestkyst

(Lago Maggiore, Milano, Cinque Terre, Firenze, Rom, Pompeji, Vesuv, Amalfikysten)

Lørdag 18. august

Sædvanen tro har vi turens første overnatning på Camping Mitte i Medelby - og også sædvanen tro regnede og tordnede det, da vi skulle gøre klar til afgang næste morgen. Men det varede heldigvis kun kort tid, for allerede ved 9.30 tiden skinnede solen og temperaturen var 24o , og ved middagstid var den oppe på 35o - det var blevet rigtigt sommervejr!

Søndag 19. august

Efter 448 km med køkørsel ved Hamburg - p.g.a. tæt trafik, men det var jo også søndag - kom vi til Camping am Niemetal ved Löwenhagen, som var målet for dagens etape. Her skulle vi bare have en enkelt overnatning. Det var en fin, aflang plads, og der var forbavsende mange turister - med småbørn og mest hollandske familier. Forklaringen herpå kunne være, at værtsparret var et ungt, hollandsk-talende par som selv havde mindre børn, og at pladsen var veludstyret med legemuligheder for de mindste plus at pladsen var med i ACSI ordningen, som jo stammer fra Holland. Der var en meget venlig og rar atmosfære. Toilet- og badefaciliteter var fælles for både damer og herrer, men pæne og rene. Opvaskemulighed udendørs.

Reception og toiletbygning

Mandag 20. august

Vores pladser

Ved godt 9-tiden var alle mand klar til afgang. Vejret var solrigt og bød på 22o, som ved 16-tiden var steget til 35o (jeg kan allerede her afsløre, at det er den af vores sensommerture, der i længst tid har budt på det varmeste vejr, og der gik mindst 1 måned, før dynerne blev fundet frem!).

Nå, men turen denne mandag gik bl.a. ad B27 (Kirsebærvejen) og målet var egentlig Camping Schwarzfelder Hof i Riedheim ved Leipheim. Men her var ALT optaget, så der var bare ikke noget at gøre. Men lejrchefen var en flink mand. Han ringede til en kollega, Camping Gutshof Donauried, og bookede 2 pladser til os. Det var rigtig pænt af ham og vi skulle kun køre ca. 10 km længere.

Camping Gutshof Donauried er en hyggelig plads i forbindelse med en tidligere bondegård. Umiddelbart forekom den lille, men det er muligvis fordi vi kun skulle være der én nat, og de båse vi fik tilbudt lå omkring gårdens bygninger. Der er grusbelægning, båsene her er små, så bilen måtte vi stille, hvor vi kunne finde plads, men det var så heller ikke noget problem. Faciliteterne er sparsomme, men pæne. Strømstanderne var automater, hvor man skulle indkaste €0,50 for at få strøm (det samme skulle man for at få varmt brusevand). Det med strømmen havde vi aldrig prøvet før, men det virkede faktisk udmærket - man kunne hele tiden aflæse, hvor mange penge man havde tilbage af de mønter, man havde kastet ind, så man ikke løb tør for strøm.

 

Der var en bar/bistro, som har morgenmadsservice og hvor man også kunne bestille morgenbrød til at tage med hjem - samt købe dejligt kolde øl - og det trængte vi til i den varme!

               Del af den tidligere bondegård                                                                     Vores pladser

Tirsdag den 21. august

Ved 9.30 tiden forlod vi Camping Gutshof Donauried. Vi skulle over San Bernardino passet, gennem Østrig og videre til Schweiz, hvor vi skulle bo et par dage på Camping Bosco di Molinazzo i Bellinzona lidt nordøst for Lago Maggiore.

Campingpladsen er en mindre, aflang plads, hvor båsene på den ene side af kørevejen ligger "uden på" hinanden. Her valgte vi at slå os ned, men det var jo heller ikke noget problem, når vi fulgtes ad - ellers kunne det da godt være lidt upraktisk! De sanitære forhold er pæne og rene, men lidt sparsomme (f.eks. kun 2 brusere). Pladsen er med i campingcheque ordningen og man bliver meget venligt modtaget. I forbindelse med receptionen er der en lille bar med udendørs servering - her er det godt at sidde, hvis man vil på internettet (ikke kun fordi man så kunne nyde en dejlig kølig drink, mens man surfede på nettet, men også fordi det var her, der var den bedste internetforbindelse ).

 

 

Kig ned ad "hovedgaden"
Receptionen

Onsdag den 22. august

Her bor vi jo så
Toiletbygningen

Vi smurte madpakker og tog på udflugt "rundt" om søen, dvs. vi kørte kun halvvejs om søen. Der går nemlig en færge tværs over, som vi tog med - den går mellem Intra og Laveno - en tur på ca. 10 min. - men helt billigt er det ikke: For bil og 4 personer betalte vi €23,00 - og det er kun en enkeltbillet!

Men en dejlig tur var det - og køn - med den stemning, vi tit forbinder med rivieraen og så lidt Gardasø oveni - smukke blomster, smukke bjerge, smukke huse og en smuk sø, hvor man sagtens kunne tilbringe en hel ferie.

Torsdag blev vi på campingpladsen og nød det varme vejr, som om aftenen (selvfølgelig lige da vi havde sat os til bords til aftensmaden!) endte i regn og torden. Så vi måtte i hast flytte maden ind og spise indendørs, men havde da heldigvis fået pakket grejet sammen forinden.

Fredag den 24. august

Vi skulle til Milano, så det blev ikke nogen lang køretur denne gang - 105 km. Vi startede kl. lige godt 9.00 og var derfor i Milano allerede ved 11-tiden. Vejret var dejligt - solskin og 24o, så det kunne ikke være bedre.

Vi fik os installeret på Camping Città di Milano. Pladsen er faktisk forbavsende fin af en bycampingplads at være. De sanitære forhold er pæne og velholdte. Båsene er dog ikke så store, men skyggefulde og med fast grund på den ene halvdel. Pladsen ligger i gå-afstand fra busstoppested (ca. 4-500 m), så det er nemt at tage bussen ind til Milano. Tæt ved busstoppestedet ligger en Coop - og det er en god ting, for man kan hverken købe brød eller andet på campingpladsen udover fastfood i forbindelse med en bar - og så er der et par automater, hvor man kan trække hhv. drikkevarer og slik. Pladsen ligger tæt ved motorvejen, men støjen er ikke værre end på så mange andre pladser.

 

 

 

Receptionen
Kig ud over pladsen

Lørdag den 25. august

Toiletbygningen
Vores pladser

Lørdag skulle vi til Milano, så vi skulle have købt busbilletter. I receptionen havde vi fået forklaring om, hvor busstoppestedet var og hvor vi skulle købe billetterne. Men det var nu ikke så nemt endda på en lørdag at finde den Tabacchi, der havde åbent og hvor vi kunne købe busbilletter, men det lykkedes da omsider.

 

Billetterne er enkeltbilletter, så hvert par skulle have 4 billetter à €1,50, så det var jo ikke nogen formue, og slet ikke, når billetterne gælder til både bus og metro.

Bussen kører ind til Piazza de Angeli. Herfra tog vi metroen ind til Piazza de Duomo (domkirkepladsen). Busturen tog ca.25 min. - turen med metro var lidt kortere.

Det var primært domkirken, vi skulle se - og den er bestemt også et besøg værd, for den er ganske enkelt ENORMT stor - men det er altså også Italiens næststørste (kun Peterskirken i Rom er større).

Mit camera har ikke vidvinkel, så jeg måtte temmelig langt væk for at kunne fotografere hele kirken på én gang. Men jeg tror godt, man kan få en fornemmelse af størrelsen.

Den er lige så imponerende indeni - den har plads til 40.000 mennesker på én gang, og er udsmykket med en hel del malerier. Derforuden har den et kristuskors, som efter sigende skulle være forsynet med én af de originale nagler fra Jesu kors (hvert år den anden søndag i september bliver korset taget ned, så alle kan se det hellige søm). I den lidt mere makabre ende rummer kirken også en statue af Bartholomæus, som blev flået levende. Statuen viser Bartholomæus med sin hud slænget hen over skulderen!

Lige ved siden af domkirken finder vi indgangen til den meget berømte, overdækkede arkade med alle mærkevarebutikkerne (Galleria Vittorio Emanuele II) - så den måtte vi se, selv om butikkernes varer vist ikke lige var til en pensionists pengepung!!

Det var simpelthen imponerende flot - jeg har aldrig nogensinde set en så flot butiksgade:

Louis Vuitton
Prada

Vi var blevet sultne og i nærheden af Arkaden fandt vi en restaurant, som serverede en meget lækker, rigtig italiensk frokost af hjemmelavede råvarer (den var så heller ikke i den helt billige ende), men det smagte himmelsk!

Vi fik 3 retter, serveret på fade med 4 portioner på hvert fad, og så var det ellers bare at forsyne sig. Navnet på retterne kommer frem, hvis man fører musen hen over billederne.

Dumplings

Søndag 26. august

Pasta med tomat, løg og bacon
Tortellini med kød og hhv spinat og græskar

Vi forlod campingpladsen i Milano ved 9-tiden og er efter 221 km ankommet til Camping Pian di Picche  i Levanto, som ligger ude ved Middelhavskysten. Vi startede fra Milano i fladt terræn hen over Po sletten - hvor der iøvrigt var meget tørt og ingen vand i floderne. Men så tårnede bjergene sig op forude og resten af turen hertil gik først ad en fin, men meget snoet motorvej med mange tunneler, derefter ad en endnu mere snoet, og meget smallere, landevej fra motorvejen og ned til kysten.

Tilkørselsvejen til campingpladsen, som ligger lidt højere, var meget smal og meget stejl, så jeg måtte gå i forvejen med walkie talkien for at sikre, at Svend og Jørgen kunne køre op i ét hug uden at møde andre biler, for det var der ikke plads til.

Men det er heller ikke negativt altsammen. Personalet er meget venligt, og pladsen ligger perfekt for udflugt til Cinque Terre, som var målet denne gang.

Der er faktisk også andre pladser i området, men hvordan de er, fik vi ikke undersøgt.

Vejen op til campingpladsen
Receptionen

Mellem svinget her ovenfor og campingpladsens reception (til højre) er der et skarpt højresving, hvor vi måtte have de store sidespejle af, da vi skulle køre derfra.

Vores vej
Vores bås
Her  bor Svend og Hanne Marie

Tirsdag 28. august

Men en hyggelig plads er det - selv om båsene er små og man ligger tæt

Mandag fik vi vasket og senere gik vi en tur ned til byen og stranden (vi skulle også have købt lidt ind). Samtidig kunne vi recognosere m.h.t. at få købt togbilletter og finde ud af, hvor stationen var osv. for tirsdag var det meningen, vi ville til Cinque Terre.

Cinque Terre betyder "de fem byers land", og de maleriske og helt fantastisk beliggende byer er: Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore.

Både Hanne Marie & Svend og Jørgen & jeg købte hver et 2-dages turkort. Det kostede €19,00 pr. person for de to dage og gjaldt for strækningen Levanto-La Spezia. Kortet skal bruges to på hinanden følgende dage. Kortet giver adgang til Nationalparken Cinque Terre, og er samtidig billet til toget, der forbinder de 5 byer samt pendlerbusser i landsbyerne. Man kan stå af og på som man lyster i de 2 dage kortet gælder.

Nationalparken Cinque Terre ligger i den nordvestlige del af Speziagolfen og det er muligvis den svære adgang til parken, der gør, at området har bevaret sine traditioner og landskaber intakt. De 5 landsbyer ligger på den meget stejle og skrånende bjergside og tidligere var havet den eneste forbindelsesvej mellem byerne. Idag er der bugtede veje - og tog som gennemborer (tunneller) bjergene langs klippekysten - og som turist er det en rigtig god idé at benytte togene.

Bjergskråningerne er tilplantet med vinmarker, hvor man producerer hvidvinen "Cinque Terre".

Vi startede med at køre til Riomaggiore, som ligger længst væk i forhold til vores udgangspunkt. Derfra gik vi tilbage ad kærlighedsstien til Manarola - en nem spadseretur på asfalteret sti, som varer ca. 20 min. Det er en fantastisk flot tur - også selv om temperaturen var omkring de 30o.

I Manarola spiste vi frokost inden vi tog toget tilbage til campingpladsen.

Gangtunnel med kunst på væggene.

Tunnelen går fra banegården til selve byen.

Byen der kliner sig op ad bjergvæggen                        

Indgangen til kærlighedsstien

Billederne her nedenunder er fra Manarola:

Onsdag 29. august

Nu var vi jo helbefarne togturister, så det gik nemt med at komme til den "næste" af de 5 byer, nemlig Corniglia. Byen ligger højt i forhold til togstationen, og så var det jo rart at man kunne tage med en pendlerbus, så man var fri for at spadsere op ad den pænt stejle vej til byen - i middagsheden - men vi så ikke skyggen af en eneste bus! De har nok holdt Siesta!

Altså måtte vi gå. Det gik som sagt ret pænt opad og var en lille smule strengt på grund af varmen. Heldigvis tog det ikke mere end 15-20 minutter og vi blev belønnet med en fantastisk udsigt. Corniglia er en meget charmerende by med smalle gyder.

Begge billeder viser udsigten på vejen op til Corniglia

Corniglia ligger helt ude på kanten af klippetoppen. Byen er utroligt charmerende med de smalle gader og det autentiske liv - upåvirket af turister. Og som tidligere nævnt er der en formidabel udsigt.

Vi valgte at spise frokost her på en hyggelig restaurant med udsigt over havet. Restauranten serverede rigtig gode pizzaer og dejlig kølig hvidvin.

Fra Corniglia tog vi toget til Vernazza:

Og her sluttede så besøget i Cinque Terre. Vi skulle

med toget hjem og have pakket sammen, for i

morgen skulle vi videre dernedad.

Torsdag 30. august

Kl. 9.30 var vi klar til at forlade campingpladsen. Som tidligere nævnt var det ikke helt uden besvær, da jeg jo måtte afmontere vores højre campingspejl for at vi overhovedet kunne komme rundt i svinget. Dernæst måtte jeg skynde mig ned til vejen for at sikre, at vi kunne komme ud på vejen, så vi ikke skulle holde alt for længe op ad den skrå tilkørselsvej - men det gik nu helt uden problemer.

Målet for dagens distance (246 km) var Camping Le Ginestre i Arezzo.

Det er en udmærket plads med pæne sanitære forhold og store pladser. Pladsen ligger lidt afsides og gav indtryk af at være forholdsvis nyanlagt, men om det passer, ved jeg ikke. Der var et flot svømmebad, som vi dog ikke benyttede. I forbindelse med receptionen var der et område med borde og stole, hvor man kunne komme på internettet (gratis).

 

 

Indkørslen til campingpladsen
Vores pladser
Toiletbygningen
Svømmebadet
Mon syndfloden er på vej???

Lørdag 1. september

Igår skulle vi på tur, men vi var meget i tvivl om, om vi skulle køre til Firenze eller Siena, for om morgenen fik vi et tordenvejr med skybrud, så vi var lige ved sejle væk - det var virkelig voldsomt, og tæppet under markisen hos os, og solsejlet hos Hanne Marie og Svend, var endnu idag (lørdag) stadig noget klamt og beskidt, men det skal så også siges, at vi ligger med solen i ryggen - det var jo meget varmt den dag, vi kom hertil.

Nå, men det så ud som om der var opklaring i den retning, Firenze lå, så vi besluttede at køre dertil - og det var et godt valg, for vi havde faktisk rigtig fint vejr hele dagen derinde.

Vi fik set det, man "bør" se, nemlig Domkirken og dåbskapellet (det sidste dog kun udefra) og Michelangelos statue, David. Vi fik også et kig ind i gården til Mediciernes palads (i 1400 tallet havde den meget rige købmandsfamilie Medici næsten enevældig magt i Firenze) - og sidst, men ikke mindst, Ponte Vecchio med alle guldsmedebutikkerne. Uha, hvor kunne man let blive fristet, men selv om guld og sølv siges at være "billigt" i Italien, var det stadig lidt for dyrt for os.

Ponte Vecchio betyder Den Gamle Bro - og den er gammel, for den blev bygget i 1345 og er den ældste bro i Firenze. Det er også den eneste bro i byen, som nazisterne ikke sprængte i luften på deres tilbagetog gennem Italien under 2. Verdenskrig. Oprindeligt var det slagtere, der havde deres boder på broen, og de kunne jo ganske bekvemt kaste deres affald ud i Arno floden. Men da man i 1565 byggede Versari-korridoren hen over broen, blev slagterboderne udskiftet med guldsmedebutikker (Versari-korridoren forbinder broen med et palads, så hertugerne dengang kunne gå tørskoet fra det private palads og til regeringskontorerne, som idag er Uffizi-galleriet).

A propos dyrt: Her er faktisk rimeligt dyrt, især brændstofpriserne trækker tænder ud. En liter benzin koster nogle steder omkring 15,00 kr. og diesel ca. 14,00.

Uvejret har iøvrigt bevirket, at temperaturen er faldet nogle grader, så lige p.t. kan vi ikke længere prale af 35o om dagen og 20-22o om natten! Idag lørdag er det let gråvejr og temperaturen er nok omkring de 23o. Det blæser faktisk også.

Dåbskapellet
Ponte Vecchio
Michelangelos statue David
Inde i domkirken
Bro over Arno floden
Et kig ind i gården ved Mediciernes palads
Hvor mon vi lige er?

Søndag 2. september

Mon jeg har et bedre kort?
Ups, der er vist paparazzier!!
Skal vi tilkalde politiet?

Igår, lørdag, ville vi egentlig have været i Siena, men det valgte vi fra, så vi i stedet kunne få gjort rent efter gårsdagens regnskyl og få købt lidt forsyninger ind, inden vi kørte videre til Rom - en strækning på 239 km.

Det var holdt op med at regne, men vejret var let skyet og temperaturen helt nede på 19o - det var noget af en forandring!

Efter en udmærket tur ankom vi til Bracciano søen ved 13-tiden. Eller "udmærket", dvs. det var det indtil allersidst. For at undgå de små veje fra motorvejen ned til søen kørte vi til Rom og tog den nordlige omfartsvej og kørte derefter igen nordpå mod Bracciano. Det var ganske nemt, lige indtil GPS'en ledte os igennem byen Bracciano med smalle, kuperede gader. Den skulle selvfølgelig endnu engang skære en trekant af, og det var ret irriterende, for senere fandt vi ud af, at der gik en vej uden om byen beregnet for lastbiler! Den valgte vi selvfølgelig da vi skulle forlade området og køre videre sydpå (og igen skulle via Rom).

Vi skulle bo på Camping Roma Flash Sporting, som er med i campingcheque ordningen. Pladsen ligger lige ned til Bracciano søen i et skovområde. Der er et område med båse, men der var ingen ledige, så vi valgte skoven og fandt også et par OK pladser. Det var lidt mørkt og dystert under de nuværende vejrforhold, men ville have været helt perfekt, hvis temperaturen havde været 35o. De sanitære forhold er pæne, og vi fik en meget venlig modtagelse.

 

 

Bl.a. fortalte "campingmutter", at det IKKE er lovligt, når en campingplads forlanger at beholde ens pas. Det var også vores mening, og det har altid irriteret os, når en campingplads forlangte at få vores pas, for passet er et personligt dokument, som ikke må udleveres til andre, men det er svært at argumentere om på et fremmed sprog. Men nu blev vi da bekræftet i, at vores opfattelse var korrekt. Campingpladsen må låne passet og tage en kopi men skal give det tilbage igen. I Milano havde vi oplevet, at de forlangte at beholde vores pas. Vi insisterede på at få dem tilbage og fik så det ene af passene retur. Men nu vidste vi jo så, hvordan det forholdt sig, hvis vi skulle komme ud for noget lignende længere dernedad - det gjorde vi heldigvis IKKE. Dem der ville se pas (og de ville næsten allesammen se mit og Hanne Maries pas) tog kopi og så fik vi passene tilbage med det samme. For Jørgens og Svends vedkommende var det tilstrækkeligt at de fik vores ACSI Club-ID card, hvor pasnummeret er printet på. INGEN STEDER ville de godtage Camping Key kortet (heller ikke selv om vi havde skrevet Jørgens pasnummer på med spritpen på det dertil  beregnede sted!!). Så det er en ommer, DCU, FDM og hvem der ellers står bag det kort, og alle forsikringerne om, at Camping Key kortet er fuldt tilstrækkelig dokumentation, holder altså ikke vand i Sydeuropa!

Nå, men tilbage på sporet: Som det ses nedenfor er vi blevet godt installeret:

Receptionen
Vores pladser

Mandag 3. september

Toiletbygningen
Pladsen ligger som nævnt lige ned til søen

Vi skulle til Rom, men at køre derind i egen bil ville nærme sig halsløs gerning, så det skulle vi selvfølgelig ikke, og det behøvede vi heller ikke. Vi behøvede ikke engang at køre til togstationen, for campingpladsen har sit eget busstoppested.

På campingpladsen havde vi fået udleveret bus- og togplan. Busbilletten kan man købe hos buschaufføren - den koster €0,88 pr. person pr. tur. Med hensyn til togbillet havde campingpladsen anbefalet os at købe en såkaldt BIRG billet - en dagsbillet til toget samt busser og metro i Rom. Den kostede €8,00 pr. person. Billetten er først gyldig, når den er stemplet på stationen, så hvis man ved, man skal til Rom igen, kan man sagtens købe billetter til flere dage ad gangen, og så først stemple på rejsedagen - så slipper man for at stå i morgentrafikkens kø for at få sin billet.

Vi stod af ved stationen San Pietro. Den ligger ikke så langt fra Peterskirken, som var dagens vigtigste mål.

Nu om dage skal man igennem et sikkerhedstjek for at komme ind, men selv om køen så ret lang ud, gik det faktisk ganske hurtigt og nemt.

Peterskirken er fantastisk - den er kæmpestor og meget smukt udsmykket. For at give en fornemmelse af størrelsesforholdet kan jeg fortælle, at hovedalteret (den firkantede "baldakin" på et af billederne) er 29 m højt, dvs. ca. samme højde som Rundetårn i København.

Efter Peterskirken besøgte Svend og Hanne Marie vatikanmuseerne med bl.a. det Sixtinske Kapel (jeg har lagt nogle af Svends billeder derfra ind i Fotoalbum). Jørgen og jeg har på en tidligere tur besøgt det Sixtinske Kapel, så vi valgte det fra denne gang og gik i stedet for til det kvarter der hedder Trastevere, for at indsnuse lidt af romernes by. Senere mødtes vi og fulgtes ad hjem.

Tirsdag 4. september

Så kom regnen! Det begyndte ved 5 tiden om morgenen - og det ØSREGNER, så det blev til en hjemmedag med indendørs hygge - godt vi har masser af bøger med!

Onsdag 5. september

Det var tørvejr, så afsted med os til Rom endnu engang. Denne gang skulle Hanne Marie og Svend se flere af Roms fantastiske seværdigheder, og Jørgen og jeg fik et dejligt gensyn. Vi skulle se Colosseum og området deromkring. Vi kom til Colosseum lidt før middag, men der var allerede en pænt lang kø, men det var der ikke noget at gøre ved!

På offentlige museer er der i Italien gratis adgang for EU-borgere over 65 år mod forevisning af gyldig billedlegitimation, f.eks. pas - hvorfor har man ikke indført det i Danmark????  Det benyttede vi os af flere gange og sparede faktisk lidt penge der.

Colosseum er jo helt fantastisk! Det er kæmpestort: 188 x 156 m i ellipseform, 49 m højt og så er der 80 buer i det nederste lag. Det gav i sin tid adgang til 50.000 tilskuere - det må altså have været overvældende dengang det stod færdigt i år 80 under Kejser Titus. Det var det garanteret også, for det fortælles, at man ved indvielsen festede i 100 dage, og under festen blev 5000 vilde dyr fra Afrika og hundredvis af mænd (gladiatorer) slagtet. Det var altså ret barbarisk. Kejseren kunne dog spare en såret gladiator for døden, hvis han vendte tommelfingeren opad. Det skete også af og til, og enkelte gladiatorer blev rige og opnåede heltestatus, men de fleste mistede livet.

Lang kø for at komme ind
Nutidens "gladiatorer" holder rygepause!

Et kig ned over rummene, hvor dyr og gladiatorer var, før de kom op i arenaen ovenover ("gulvet" findes dog ikke mere)

Konstantin-buen, som ligger for foden af Palatiner højen, er den største af Roms triumfbuer - den er 25 m høj.

Et kig ind over Forum Romanum - vi var dog ikke derinde

Colosseum set udefra

Tempio de Venere til højre for Konstantin-buen

"Skrivemaskinen", eller "Det hvide gebis" (kært barn                               Circus Maximus

har mange navne!)  - eller som det rigtigt hedder:                 Roms første og største hestevæddeløbsbane med

II Vittorio paladset, der blev dedikeret til Italiens første                  plads til 350.000 tilskuere i år 300!!

konge Vittorio Emanuele 2.         

Og så var det tid til at hvile benene og få lidt at drikke, før vi gik videre mod togstationen, men først skulle vi lige forbi Sandhedens Mund. Der var dog så lang kø, at vi opgav at afprøve den - måske var det godt det samme, for tænk hvis en af os var kommet derfra uden den ene hånd!! - Men som en lille reminder købte jeg en miniature udgave med hjem til at hænge på væggen i køkkenet!

Torsdag 6. september

Denne gang skulle vi besøge de skønne steder i hjertet af Rom: Piazza Navone, Trevi Fontænen, Pantheon og ikke mindst Den Spanske Trappe.

Ved Trevi Fontænen var der myldrende fuldt af mennesker. Det siges, at hvis man kaster en mønt over venstre skulder i springvandet kommer man tilbage. Det har jeg gjort 3 gange! Så jeg undlod denne gang, men Hanne Marie kastede selvfølgelig en mønt.

Seriøst betragtet var det i kejsertidens Rom en tradition at bygge et monument ved akvædukterne, og den tradition fedtede paverne i 1700-tallet sig ikke om ved. Trevifontænen, som blev færdig i 1762, er således bygget ved udmundingen af Aqua Virgo.

Pantheon er helt fantastisk og den bedst bevarede bygning fra Romerriget!  Pantheon er et tempel, som blev bygget i år 27 f.Kr. (de kunne deres kram dengang!). Rummet er cirkelrundt - 43 m i diameter - med et halvkugleformet tag - 43 m højt. I kuplens top er "Pantheons øje", der symboliserer solen (livets kilde), og det forstår man godt. Jeg var heldig at få et billede, hvor solens stråler skinnede ind gennem øjet. Øjet har en diameter på 9 m, og da der jo er åbent ud til det fri kan både sol, regn og en sjælden gang sne skabe en helt særlig stemning.

Her er vi kommet til Den Spanske Trappe - men vi havde da nær overset den for bare mennesker. Det er første gang af de gange, Jørgen og jeg har været i Rom, at der har været SÅ mange mennesker!

Barcaccia fontænen på billedet til højre forestiller en båd, der er sprunget læk.

Men vi fandt den! Og fik os også slæbt helt op til Trinità dei Monti kirken oppe på toppen - det beviser billedet til højre!

Trappen er jo sådan set ikke noget særligt - bare en trappe - det er den helt fantastiske stemning, der gør den til noget særligt. Trappen blev bygget i 1726 og har lige siden været et mødested for kunstnere, forfattere og som det ses: Almindelige mennesker!

Fredag 7. september

Efter 4 dejlige dage i Rom var det tiden at fortsætte sydpå, så vi pakkede sammen og fredag morgen ved 9-tiden var vi klar til at afregne med campingpladsen. Men det tog sin tid! Værtsparret var ved at rydde op i diverse papirer, så der gik ½ times tid, før de kontaktede os (der var ikke andre, der ventede). Dernæst lavede de fejl i Svend og Hanne Maries afregning af campingcheques. Det opdagede Svend dog heldigvis, så det blev naturligvis rettet. Jeg tror, de havde problemer med terminalen, for vores cheques blev trukket via internettet - men det tog alt i alt 45 minutter, og det føltes som temmelig lang tid!

Men omsider kom vi afsted og kom også fint forbi Bracciano (ad den vej, lastbilerne henvises til).

Dagens etape var på 300 fantastisk flotte km. De første km fra Bracciano og ind til ringvejen omkring Rom (Via Cassia) var dog et mareridt: hullede og bulede og nogle steder uden asfalt - det rystede noget rundt på det hele.

Fra Rom og til Napoli kørte vi ad motorvejen, som var 3-sporet og med superfin belægning. Syd for Napoli gik det ad smalle, meget trafikerede og snoede veje i bjergterræn ud mod Sorrento. Det var lidt af en udfordring for Svend og Jørgen, men det gik uden problemer - næsten! Pludselig begyndte olielampen at lyse i vores bil, så Jørgen gjorde lige som italienerne: "slængede vogntoget ind til siden og satte katastrofeblinket i gang" - og det var på en meget smal vej.

I "gamle dage" havde Jørgen altid ekstra olie med, men da han ikke har haft brug for det i årevis, havde han jo ikke taget olie med denne gang. Men det havde Svend heldigvis, så på med det og mig hen til en nærliggende tankstation og købe nyt og så afsted igen. Og fremover har vi nok også ekstra olie med!

Turen var som sagt fantastisk flot og nogle steder med en storslået udsigt ud over vandet.

Midt på eftermiddagen ankom vi til Camping Santa Fortunata ved Sorrento. Vi havde valgt denne campingplads fordi det af materialet hjemmefra så ud til, at tilkørslen til pladsen var forholdsvis nem. I 2006, da Jørgen og jeg var på næsten samme tur, boede vi på en meget hyggelig lille plads ved Vico Equense, men der var tilkørselsvejen meget svær (smal, stejl og med hårnålesving), så det ville vi helst undgå denne gang. Det viste sig at være et godt valg, for Santa Fortunata ligger lige ud til landevejen. Det er en pænt stor plads anlagt i terrasser. De sanitære forhold er gode. "Båsene" er i alle størrelser og så er der busstoppested lige uden for indkørselen. Pladsen ligger højt, og der er en helt forrygende udsigt ud over Napoli bugten/Amalfi kysten.

Vi blev godt installeret på pladsen - desværre ikke i 1. udsigtsparket - men det var fint nok. Til dem der eventuelt kunne have lyst til at besøge pladsen, vil jeg varmt anbefale, at man medbringer MYREPULVER - der er myrer allevegne, og vi opdagede først, hvor slemt det var, da de var kommet ind i campingvognen, så vi måtte igang med en større omgang rengøring. Men da vi havde fået sprøjtet og pudret alle steder, hvor myrerne kunne få adgang til vognen (støtteben osv), slap vi for videre problemer.

Indkørselen til Camping Santa Fortunata
Toilet, bad og vaskemaskine
Her bor Hanne Marie og Svend
Receptionsbygningen
Et kig ned ad "vores" vej
Her bor vi

 Og sidst men ikke mindst! Et par eksempler på den fantastisk flotte udsigt

Lørdag 8. september

Lørdag blev en "slappe-af-dag" - hvis man ellers kan sige sådan, når der skal vaskes og campingvognen skal gøres ren for myreinvasion!

Men vi fik styr på det hele og som belønning for den store indsats besluttede vi, at vi ville gå op i campingpladsens restaurant og spise pizza om aftenen.

Det blev en aften lidt ud over det sædvanlige. Da vi kom derop kunne vi se, at en del borde var reserveret, men vi var heldige at få et bord. Det viste sig, at der var afskedsmiddag for en hel busfuld unge mennesker, som havde boet i hytter på pladsen. Derforuden var der "lørdagsbal" for lokale beboere. Efter middagen var der levende musik og dans til den helt store guldmedalje - noget af dansen var traditionel latindans, som vi dansede med på, noget af det lignede siciliansk folkedans. Vi prøvede at være med der også, men det gik ikke helt så godt med at få trinene til at makke ret - men det var sjovt, og der var god, glad og meget venlig stemning, så det blev en fin oplevelse.

Søndag 9. september

Søndag ville vi se Pompeji og startede med at tage med bussen, som holder lige uden for campingpladsen. Billet kan man købe i campingpladsens reception - de koster €1,20 pr. person per tur.

Bussen kører ind til togstationen i Sorrento - det tog ca. 15 minutter. Her køber man billet til resten af turen (€3,40 pr. person/retur). Man tager med toget der kører til Napoli, men står af ved den station (Pompeji), hvor Pompeji ligger lige overfor. Det var utroligt nemt, og det tog kun ca. 40 min. med toget.

Det var straks noget sværere at finde busstoppestedet i Sorrento, da vi skulle hjem igen. Vi havde ellers spurgt på udturen og fået at vide, at det var samme sted som bussen holdt, da vi ankom til stationen om morgenen - men det var det ikke - men efter spørgen og renden rundt i ca. 1 time lykkedes det! Heldigvis vidste vi, at vi skulle med den bus, der kører mod Massa Lubrense.

Pompeji er helt speciel:

Det har været en ret stor by (20-25.000 indbyggere), som i år 79 e.Kr. blev ødelagt af et kæmpemæssigt vulkanudbrud fra Vesuv, som byen ligger tæt ved. Byen og dens indbyggere blev dækket af et op til 7 m tykt lag aske og pimpsten, og det er grunden til, at det er så velbevaret (fremfor at blive knust under den brændende lava). Nutidens arkæologer har bl.a. taget gipsafstøbninger af de hulrum, hvor de døde mennesker har ligget, så man kan danne sig et indtryk af den rædsel, det må have været.

Der findes ikke noget magen til nogen steder i verden, og det føles fantastisk og underligt, at vi idag kan se deres huse og deres veje (som stadig har hjulspor efter kørsel med kærrer). Vi kan nogle steder se rester af den udsmykning, de har haft i deres huse. De har haft templer, værtshuse, bordeller - og poIitiske samlingssteder og i det hele taget synes jeg, man fyldes med respekt, når man fornemmer den kultur, de har haft for næsten 2000 år siden.

Pompeji er idag museum, hvor der er gratis adgang for bl.a. EU borgere over 65 år. Der er mulighed for at spise frokost derinde. Det er ikke helt billigt, men maden var udmærket.

Mandag 10. september

Mandag kørte vi i bil en tur langs kysten til byen Amalfi (som kysten er navngivet efter). Det var helt utroligt flot, men meget svært at filme og i det hele taget tage billeder, for magen til kaos skal man da lede længe efter. Vejen er MEGET SMAL, der er trafik som på Holbækmotorvejen (biler, busser, scootere i 1000-vis). Vejen er fyldt med hårnålesving og kravler op og ned ad bjergene, og det er umuligt at komme til at holde ind til siden - og kommer der endelig en lille vigeplads, er den optaget af en bod, der sælger citroner, paprika, chili osv. Byerne ligger klinet op ad skråningerne, dybe vige skærer sig ind og vandet er rigtig Middelhavsblåt.

Det var SÅ FLOT!

 

Vi ville have besøgt den smaragdgrønne grotte, Grotta dello Smeralda, som ligger i bugten ca. 4 km vest for byen Amalfi. Man kan bl.a. komme til grotten ved at tage en elevator ned fra kystvejen, og det synes vi kunne have været rigtig spændende. Men det blev ikke til noget - det var simpelthen umuligt at finde et sted at parkere bilen. Så der var mange andre, der havde fået samme idé denne mandag formiddag, og det skyldes jo nok, at det er områdets største seværdighed. Man skulle efter sigende sejle ind i hulerne, hvor der findes meget flotte drybstensformationer. Vi opgav i første omgang og kørte videre for at spise frokost - det blev ikke i byen Amalfi, for der kunne vi heller ikke finde P-plads, men derefter ebbede trafikstrømmen lidt ud og vi fandt et rigtig hyggeligt sted i en lille by lidt længere ude. På hjemvejen var det heller ikke muligt at parkere ved nedgangen til grotten, så den blev helt droppet.

Men det gav nu ingen skår i glæden over den helt fantastisk flotte tur, vi havde haft.

Tirsdag 11. september

Tirsdag tog Hanne Marie og Svend bus og tog til stoppestedet Ercolano v/Napoli. Herfra kan man komme med 10-personers minibus til Vesuv - dvs. man bliver kørt op til en P-plads og derfra går man ad en lidt stejl, men forholdsvis bred sti det sidste stykke op til krateret - en tur på ca. ½ time. Det er en storslået oplevelse, og når Jørgen og jeg ikke var med skyldes det, at vi tidligere har været på Vesuv, og det står stadig skarpt i erindringen, så for første gang på vores ture tog vi på udflugt hver for sig.

Svend har taget nogle dejlige billeder fra Vesuv, som giver indtryk af, hvor stort og specielt det er.

Jørgen og jeg brugte dagen på en herlig, afslappet udflugt til Sorrento, som ligger 15 min. kørsel fra campingpladsen.

Vi tog bussen derned og slentrede rundt i byens centrum og nogle af de meget smalle gader, som mindede os om markedsgaderne i Marokko (lige så smalle og lige så farvestrålende).

Sorrento er ikke så helt lille endda - ca. 17.000 indb. og som de øvrige byer her på Amalfi kysten klinet op ad bjerget - eller rettere - byen ligger på et plateau med en 50 m høj lodret skråning ned mod havet. Højdeforskellen kan forhåbentlig fornemmes af billederne nedenfor.

Hovedgaden
Vejen neden for trapperne, hvor busserne kører
Trappe ned til niveau med havet
Havnen

                                 En af de smalle og utroligt fascinerende gader med alskens varer

Det er Ikke citroner, men citronsæber!

Og à propos citroner! Hernede i Syditalien produceres citronlikør, Limoncello / Limoncino. Den fåes i et utal af flaskefaconer og størrelser og i forskellige alkoholstyrker, og den smager himmelsk under varme himmelstrøg, og er en dejligt forfriskende drink oven på en god middag. Men pas på, den findes også lavet på basis af grapefrugt, og så er den altså noget mere besk (men man kan jo vænne sig til meget, så vi endte med at kunne lide den så nogenlunde, at vi fik drukket de 2 flasker, vi havde købt forkert - men glæden var alligevel stor, da vi kunne vende tilbage til "citronerne").

Torsdag 13. september

Onsdag fik vi pakket sammen og heldigvis for det, for om natten og også torsdag morgen regnede det og lynede og tordnede. Det var så voldsomt et uvejr, at vejene svømmede i vand, mudder og afrevne grene, så trafikken var MEGET langsom. Visse steder havde der ligefrem været jordskred og i en af de tunneller, vi skulle igennem, var halvdelen spærret, fordi der skulle fejes jord væk.

Vi forlod campingpladsen kl. 10.00 og først kl. 11.30 var vi oppe på motorvejen (A3), som vi kunne komme på lidt nord for Castellamare.

Iøvrigt er motorvej A3 mellem Napoli og Salerno en fin 2-sporet vej. Fra Salerno og videre er vejen 3-sporet - lidt ujævn p.g.a. "buler", men ingen huller!

Man er også ved at lave ny vej (nye skræntbelægninger, nye autoværn, friskmalet afstribning). Den nye vej gik til ca. 15 km før Lagonegro. Herefter var vejen ujævn, især var brosammenføjningerne slemme - og der var mange broer!

Det var en jævn træls tur p.g.a. det dårlige vejr med aquaplanning og meget langsom kørsel, men hen på eftermiddagen nåede vi da frem til Camping La Mantinera i Praia a Mare - en strækning på bare 248 km.

Udsigt over området ved campingpladsen                            

Receptionsbygningen

Det var en ekstra overnatning i forhold til den oprindelige plan, fordi vi opdagede, at det ville tage alt for lang tid at køre til den campingplads vi oprindeligt havde planlagt i ét hug (godt og vel 6 timer), og som det vist skinner igennem i teksten ovenfor var det godt, vi gjorde det, for det tog mere end 1 time at køre fra campingpladsen til  den anden side af Sorrento!

Pladsen er med i ACSI ordningen. Den ligger tæt ved vandet ud for en stor klippeø i et område der bærer præg af at være et attraktivt ferieområde. Nærmeste by heder Praia a Mare. Vi forlod motorvejen ved Lagonegro og fortsatte ad S585. Vejen fra S585 og ned til campingpladsen var ikke så slem som frygtet. Den er kun lidt stejl og med 2 hårnålesving, men den er nogenlunde bred og med gode oversigtsforhold , så det gik fint nok med at komme både til og fra.

Pladsen ser umiddelbart meget stor og fin ud, men ved nærmere eftersyn er den såmænd ikke noget særligt. Den bærer præg af mange fastliggere, og vi havde lidt besvær med at finde 2 pladser imellem dem. Toiletforholdene er rene, men der er kun ét almindeligt toilet (uden bræt) - resten er pedaltoiletter (franske toiletter). Og bruserne er på væggen inde sammen med toiletterne - ikke separat. Så jeg var rigtig glad for, at jeg havde mit eget brusebad i campingvognen!

Fredag 14. september

Det tog lidt tid at få afregnet, så kl. blev omkring 10, inden vi kom afsted. Vi kørte sydpå ad S18, som går langs med kysten. Vi var lidt spændt på vejen, men det viste sig at være en rigtig flot og fin vej at køre på - den er i god stand. Man skulle godt nok gennem et par hotelbyer undervejs, men her uden for sæsonen var det slet ikke noget problem.

Problemet opstod først, da vi skulle finde campingpladsen, San Fantino. På grund af vejarbejde kom vi fejlagtigt igennem byen Paolo, hvad vi IKKE skulle have været, og da vi efterfølgende fulgte "Miss Nüvi" kom vi helt på den. Vi endte ved en lyskurv (fordi der kun kunne være én bil ad gangen) og umiddelbart så det ikke ud til at vi kunne komme igennem det meget smalle stykke. Så der holdt vi 2 vogntog og spærrede simpelthen det hele. Først dyttede de af os - sådan som italienerne er så gode til :-)) - men det var jo håbløst, og så kom der ellers gang i hjælpen. De fik flyttet de biler, der "holdt i vejen"  og stoppet den trafik, der kom ned ad den vej, hvor der kun kunne være ét køretøj ad gangen. Og endelig kom vi igennem og op til vej S18 igen,  og derfra uden problemer - indtil vi skulle køre fra mod campingpladsen, så gik det galt igen!

(Vi fortsatte ad S18 indtil Falerna Marina, hvor der er en nem opkørsel til motorvej A3).

Vi var kommet fint fra motorvejen, og på et tidspunkt skulle vi være drejet skarpt til venstre. Det overså vi, så vi kom for langt og måtte vende om, men først efter at have spurgt en venlig italiener om vej. Vi holdt uden for hans hus og han kom og spurgte om han kunne hjælpe. Han forklarede vejen, gav hånd og ønskede god tur.

Vi fik vendt om men kom så igen for langt. Vi skulle have været skarpt til højre lige efter vi kørte under en jernbane. Vi kørte forrest og fortsatte op til hovedvejen, hvor vi ventede på Svend og Hanne Marie. Men de kom ikke!! Vi kunne ikke kalde hinanden over walkie talkie'erne, og da de trode vi var kørt videre drejede de korrekt til højre efter jernbanebroen. Så vi kom til campingpladsen ad hver sin vej.

Dagens etape var på 231 km og ved 15-tiden kom vi frem til Camping San Fantino. Pladsen ligger midt i en skov nær byen Palmi. Træerne og pladsens beskaffenhed i det hele taget gjorde, at det ikke var helt nemt at finde plads til vognene. Toiletterne og badefaciliteterne er meget gamle og dårlige - men rene. Til gengæld er det et meget venligt værtspar og restauranten er rigtig fin - og billig - €4,50 for en pizza capricioso.

Pladsen ligger højt i forhold til havet, så vi havde en rigtig flot udsigt til Middelhavet langt nede.

Tilkørselsvejen til pladsen er meget stejl på 2 steder. Først er den stejl fra vejen, derefter flader det lidt ud, og så er den igen stejl ned til campingpladsens bom. Faktisk var Svend og Jørgen bekymrede for, hvordan vi ville klare at komme derfra igen (bange for at hænge fast), men det gik uden uheld.

Ikke langt fra pladsen er der iøvrigt nogle arkæologiske udgravninger fra den græsk/romerske tid.

       Indgangen til campingpladsen (det er vores vogne bagest i billedet) - til højre et kig ud over pladsen

Toiletbygningen
Restauranten

Her bor vi for enden af vejen og helt ude ved kanten, hvor vi havde denne fantastiske udsigt til Middelhavet

Svend og Jørgen vurderer den stejle opkørsel             Bananpalme i haven ved villaen ved siden af campingpladsen                                                                                                 

Dette var sidste overnatning før vi tog med færgen over Messina strædet til Sicilien.

 

 

Links til:

 

 

Eventyr & Vulkaner - forside

 

Del 2: Sicilien (Tyndaris, lo Zingaro, Etna, Catania)

 

Del 3: Op langs Italiens østkyst og hjem

(Alberobello, San Marino, Gardasøen, Østrig)

 

Fotoalbum

 

Til toppen af siden