På eventyr og vulkaner - del 3 østkysten og hjem

campingturisterne

På eventyr og vulkaner - Italien & Sicilien 2012

Del 3: Op langs Italiens østkyst og hjem

(Alberobello, San Marino, Gardasøen og Østrig)

Fredag 29. september

Ved 9.30 tiden var vi klar til afgang og kom fint gennem Messina til færgen (se evt. mere detaljeret beskrivelse i starten af Del 2).

Første etape efter Sicilien var ganske kort. Vi er ved at være derhenne på året, hvor det ikke er helt så let at finde campingpladser, der har åbent, og at køre fra Sicilien til næste campingplads (som ligger lige syd for Italiens hæl) var for langt, så efter kun 139 km er vi ankommet til Villaggio Camping Mimosa ved Nicotera på Italiens vestkyst lidt syd for Rosarno.

Det var meningen, vi kun skulle have haft en enkelt overnatning, men der var så dejligt, at vi valgte at blive 3 dage, dvs. til mandag.

Pladsen er med i Acsi ordningen og det koster kun €12,00 pr. døgn, så her få man virkelig valuta for pengene. Pladsen er rigtig pæn, båsene er ok i størrelse - dog kan bilen (som sædvanlig) ikke være her, men over for er der P-plads til den. Pladsen er godt hegnet ind med en meget kraftig gitterlåge - og kaldeanlæg udenfor. Men når man bor der mere end én nat, får man et kort, så man selv kan åbne den. I receptionen er der åbent, når de har tid - men campingpladsens ejer bor på pladsen. Personalet er meget venligt. Morgenbrød kan bestilles.

Og som noget helt exceptionelt, som vi ALDRIG har prøvet før nogensinde: Hver bås har sit eget toiletrum (håndvask, toilet og bruser) uden ekstra betaling - man får simpelthen udleveret en nøgle til sit rum. Det er ganske vist bare i et skur, hvor taget ikke er helt tæt, men det er vores helt alene. Man skal så selv gøre rent mens man bruger det. Det føltes som den rene luksus, og vi nød det.

Der er ikke ret langt til havet, 50 m og ud gennem en låge. Det så dog ud til at blive meget dybt ret hurtigt, så det rakte modet ikke til. I stedet benyttede vi hver dag den dejligt store swimmingpool, der også er på pladsen.

Der var ret mange gæster, da vi var der - fortrinsvis af den ældre årgang og mest tyskere og hollændere.

Gitterporten og reception til højre
Her bor vi over for hinanden
Huset med vores baderum (døren til højre)
<hjemlig hygge i det gode vejr
Stien ned mod stranden

Mandag 1. oktober

Nogle af pladsens hytter

Vores vej, hvor der var så snævert, at vi måtte spænde fra og køre på plads v.hj.a. moverne.

Jørgens og mit baderum
Swimmingpoolen
Lågen ud til stranden

Vi skulle jo videre, så vi måtte tage afsked med den hyggelige plads Camping Mimosa. Vi kørte nordpå ad motorvejen til lidt syd for Castrovillari, hvor vi drejede til højre ad vej S534-E940 mod Sibari - en udmærket landevej omend lidt ujævn.

Fra Sibari og til campingpladsen gik meget af vejen langs med østkysten. Dagens strækning var på 294 km.

Campingpladsen, Campeggio Internazionale Lido (Lido di Metaponto, som ligger i bugten syd for Taranto) er en udmærket plads. Der er mange hytter, som udvendigt er bemalede med farvestrålende motiver, så man næsten synes man bor midt i Tivoli. Der er ikke ret mange pladser til almindelige campister, men de der er, er OK, selv om de ikke er så store.

Vi blev utroligt venligt modtaget og vist helt på plads.

Toiletforholdene ser umiddelbart vældigt fine ud, men ved nærmere eftersyn er det ikke noget at skrive hjem om (jeg benyttede i hvert fald min egen bruser). Der er 2 almindelige toiletter (hvor den ene dør ikke kan låses), resten er franske toiletter. Der er ligeledes 2 brusere.

Men pladsen ligger dejligt - kun 50 m fra vandet og nær en større ferieby, som på denne tid af året dog kun er en spøgelsesby - der var INTET LIV overhovedet!

Indgang og reception
Selve campingpladsen
Her bor Hanne Marie og Svend
Nogle af hytterne

Onsdag 3. oktober

Alberobello

Kig ned ad vejen
Toiletbygningen
og overfor bor Jørgen og Lene
Glade sommermotiver

Efter 83 km, hvor vi fulgte "Miss Nüvi" ankom vi ved 11-tiden til Camping Bosco Selva ved Alberobello.

Pladsen ligner de kommunale pladser, man finder i Frankrig. Den er ikke så stor, og der er kun de nødvendige faciliteter (toiletfaciliteter, faciliteter for autocampere).

Toiletbygningen virkede forholdsvis ny, og der var virkelig pænt og rent. Noget var lukket af, så for hhv. herrer og damer var der kun 2 brusere, 1 almindeligt toilet og 1 af de franske, men 3 håndvaske. Men vi var ikke så mange på pladsen, så det var overhovedet ikke noget problem.

Pladsen er ikke med i nogen ordning, men vores ACSI Club-ID kort blev accepteret som identitetskort. Der var tilbud på 2 overnatninger for €18,00 pr. nat for 2 personer, så det benyttede vi os af. Vi blev iøvrigt meget venligt modtaget af en ung mand, som også bragte os morgenbrød næste morgen.

Pladsen ligger hyggeligt i en skov kun 1 km's gang fra Trulli området, som er den helt overskyggende seværdighed i området.

Indkørselen til pladsen
Toiletbygningen i baggrunden
Hanne Marie og Svend - klar til bytur
Receptionsbygningen
Kig ud over pladsen
Lene og Jørgen - også klar

Byen Alberobello ligger ovre i den østlige del af Italien lidt inde i landet og ikke så forfærdeligt langt fra Bari. Det er et helt unikt område og det eneste i verden af sin art. I 1996 blev Trulli-området da også optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Årsagen er de specielle huse, og det er dem, der kaldes Trulli. Husene kan minde lidt om en bornholmsk rundkirke. Murene er meget tykke for at kunne bære den enorme vægt af taget, og samtidig beskytter de mod sommerens varme og vinterens kulde. Taget afsluttes øverst med et lille spir, der former et tegn af hedensk eller kristen oprindelse. Man ser også tegn malet på tagene. De skal beskytte mod "onde øjne" og ulykker. Man mener, at den mærkelige byggestil opstod på korstogene til Mellemøsten. De ældste Trulli huse i Alberobello området stammer fra ca. år 1100, men stilen kan godt være endnu ældre.

Det store, koncentrerede Trulli-område omkring Alberobello opstod i 1400-tallet, hvor fattige landarbejdere blev lokket til området med falske løfter om immunitet og frihed. De måtte kun bygge simple huse uden brug af mørtel, så de hurtigt kunne rives ned igen, når skatteopkræverne var i farvandet.

Idag bygges der stadig Trulli-huse (dog med mørtel), og de er selvfølgelig udstyret med moderne faciliteter.

Byen ligger i et kuperet område, så gaderne giver lidt motion til benmusklerne. En del af byen er meget turistpræget, og i husene er der udelukkende små butikker, som sælger alt muligt, en turist kan begære.

Der er dog også en mere autentisk del af byen, hvor der kun er beboelseshuse, og hvor folk faktisk bor.

Kig ud over Alberobello
Her kan man se tegnene på tagene
En af gaderne med souvenir butikker

Gader i den autentiske del af Alberobello - her hvor folk bor og der ikke kun er souvenirbutikker

San Antonio kirken, som ligger på bakketoppen for enden af Via Monte S. Michele. Kirken er fra 1926, men bygget i overensstemmelse med Trulli-arkitekturen.

Damen på billederne nedenfor inviterede os ind i sit hus. Hun sagde, det var gratis at komme derind (det var det også, men man lagde jo en lille skilling i en dertil beregnet tallerken på bordet!). Det er jo også en måde at overleve på og for os var det faktisk meget interessant at se, hvordan husene var indrettet indeni. Dette hus var et af de gamle huse, som var blevet moderniseret med indlagt gaskomfur, elektricitet og toilet.

Fredag 5. oktober

Vi skulle forlade Alberobello og valgte at køre igennem byen Locorotondo. Det var en rigtig fin vej ad S172 og S172-Dir ud til S16. Det var dog lidt snævert at komme igennem Locorotondo, men det gik.

Området omkring Locorotondo er også præget af mange Trulli-huse. Locorotondo så iøvrigt ud til at være en meget hyggelig by.

Senere kørte vi gennem et kæmpe område med olivenlunde, simpelthen så langt øjet rakte, kun afbrudt af en enkelt vinmark i ny og næ.

Efter 421 km kørsel ankom vi til Camping Village Eurcamping i Roseto degli Abruzzi, som ligger ved østkysten et stykke nord for Pescara.

Umiddelbart ser pladsen ikke så stor ud, men det er den! Det er en pæn plads med meget fine faciliteter - rent, pænt og velholdt. Pladsen har et stort svømmebad, som dog var lukket. Til gengæld ligger pladsen lige ned til stranden, som er udmærket.

Standpladserne er OK. Vi var lidt uheldige at komme til at ligge lige  op mod en vej, der fører ned til en lille lystbådehavn tæt på - og da det var weekend, var der en del trafikstøj, men sådan går det jo nogen gange.

Vi gik en tur ned til den lille havn, som er vældigt charmerende.

Vi valgte at blive en ekstra dag. Pladsen er med i campingcheque ordningen.

Vejret er stadig godt selv om det ikke længere er 35o (det kommer op på ca. 25o om dagen, når solen har brændt morgenkulden væk), så det er jo ikke så ringe, når vi skriver oktober!

Indkørsel og reception
Vores fine pladser
Området hvor vi boede

Søndag  7. oktober

Toiletbygningen
Kig ned ad "hovedgaden"
Stranden lige uden for indkørslen

Vi er kørt videre nordpå ad motorvej A14/E55, hvor der er den ene tunnel efter den anden. Det er fin vej at køre på, bortset fra, at det også her bumper, hver gang man kører ind på og fra en af de mange broer - dog knap så slemt som længere sydpå.

Efter 266 km er vi ankommet til Cesenatico Camping Village, som ligger ud til vandet ved byen Cesenatico mellem Rimini og Ravenna. Det er en MEGET stor plads fuld af fastliggere, hvor vi "nomadecampister" skal bo på de ledige pladser, der er at finde derimellem. Det virker noget uoverskueligt.

Pladsen ligger i en fyrreskov. Der er flere toiletbygninger - en stor og så en række mindre, som ikke allesammen var åbne. Der er dog fine faciliteter og pænt og rent.

Gennem en låge, hvortil man havde adgangskort, gik en lille vej ned til stranden, hvor campingpladsen har sin private strand med tilhørende badehuse.

Vores pladser

Nærmeste toiletbygning (en af de små)
Mobilhome-hytter på vej til stranden
"Vores" vej
Campingpladsens egen badestrand

Fra stranden

Der var iøvrigt det ekstra gode ved campingpladsen, at der var gratis internetforbindelse, så jeg fik ringet hjem til familien via Skype.

Mandag 8. oktober

San Marino

Jørgen og jeg havde aldrig før været i San Marino, så selv om Svend og Hanne Marie havde været der tidligere, ville de gerne have et gensyn, så vi kørte en tur dertil.

San Marino er verdens mindste republik med bare 28.000 indbyggere. Det er den sidste overlevende af de gamle, italienske bystater.

Det var en fantastisk flot tur, og byen San Marino ligger helt oppe på toppen af et bjerg, Titano bjerget, med en forrygende udsigt. Det vidste vi jo godt, men det imponerer alligevel når man kommer derop og ikke mindst turen med de mange hårnålesving. Det er iøvrigt svært at finde ud af, hvornår man passerer grænsen mellem Italien og San Marino - der er hverken grænse eller toldere. Men vi lagde mærke til, at bilerne på et tidspunkt havde anderledes nummerplader, og så måtte vi vel være der?

Man kan ikke køre inde i byens centrum, så bilen skal parkeres uden for bymuren. Vi var heldige at finde en ledig plads, for det var da ikke så let endda.

Gaderne er stejle og smalle og det myldrer med butikker, der sælger taxfree varer (lædervarer, spiritus og smykker), og Jørgen og jeg blev da også fristede til hver at købe lidt "duftevand".

Tirsdag 9. oktober 

Gardasøen 

Ved 10-tiden brød vi op og kørte videre mod nordvest - nærmere bestemt til Gardasøen, hvor vi havde glædet os til et par dage. Gardasøen er jo et vidunderligt sted, når vejret "arter sig" og mængden af turister ikke er alt for intens.

Efter en strækning på 254 km nåede vi til Camping Bella Italia, som ligger ved Peschiera. Pladsen er med i campingcheque ordningen. Vi kendte den ikke i forvejen og blev overraskede over så stor den er - og at der var utroligt mange campister, vi er jo da i oktober!

Vi kom ved 13-tiden og holdt i kø ved indgangen. Men det gik nu tjept med at få folk sluset ind. Ved indgangen stod en vagt som tog vores pas og satte et "festivalarmbånd" på hver person og så kunne vi ellers køre ind og finde en plads - og tjekke ind i receptionen dagen efter (og her få vores pas tilbage).

Der er meget snævert (smalle gader og nogle steder var elskabe placeret sådan, at de generede, når man skulle ned på "sin" vej - bl.a. på vores, så vi ikke kunne komme rundt, men måtte spænde fra og bruge mooveren - men så var det heller ikke noget problem, så godt vi har den).

Vi var heldige at finde to pladser over for hinanden på vej Navene. Båsene er ok i størrelse, vi kunne både have campingvogn, og bil på pladsen, så det var udmærket - men man ligger altså meget tæt.

De sanitære forhold er helt i top. Der er restaurant og supermarked på pladsen og iøvrigt ellers alt hvad hjertet  kan begære.

Pladsen ligger ned til søen, og man kan gå ad søpromenaden ind til Peschiera - en rigtig fin tur.

Receptionsbygningen
Toiletbygningen
Her  bor vi på Via Navene
Kig ned ad Via Navene mod søen
Allé ned til campingområdet
Kig ned ad en af hovedgaderne
Hanne Marie og Svend bor lige overfor
Søen for enden af Via Navene

Onsdag kørte vi en tur til Lazise (for gammelt venskabs skyld) - og den er jo akkurat lige så hyggelig som vi husker. Vejret var overskyet, men ikke koldt.

Fredag 12. oktober

Østrig

Efter et par dejlige dage ved Gardasøen kørte vi via Brennerpasset til Camping Seeblick Toni i Østrig - en tur på 311 km.

Camping Seeblick Toni ligger i Kramsach ikke så langt fra Innsbruck. Det er en helårsplads, som er med i ACSI ordningen. Pladsen er ikke voldsomt stor og har en del fastliggere (skientusiaster, mange fra Tyskland, men der er jo heller ikke langt til München). De sanitære forhold er helt i top, og det samme er deres hyggelige restaurant.

                                                            Receptionsbygning og restaurant

Toiletbygning
Vores pladser
Udsigt til bjergene
Udsigt til bjergene

                               Billederne her er taget den 13. oktober, hvor solen stadig lunede!

Pladsen ligger ned til Reintaler See, som man kan spadsere en tur rundt om. En dejlig tur på en 5 km vil jeg tro. Billederne nedenfor er derfra. Det var weekend, og vejret var som sagt godt, så på vores tur rundt om søen stødte vi på en masse små telte, hvor lystfiskere havde overnattet godt forsynede med alskens udstyr i fiskegrej, varmt tøj, og øl til at give den indre varme :-))

Søndag kørte vi en tur til Swarovski Kristallwelten, som ligger i byen Wattens ikke langt fra campingpladsen.

Det var et helt specielt sted, som er svært at beskrive. Jeg har aldrig set noget tilsvarende, og et besøg kan bestemt anbefales, hvis man er på de kanter.

Det er forskellige kunstnere som med udgangspunkt i krystaller har lavet de mest fantastiske scenarier, som byder på den ene overraskelse efter den anden. 

Udstillingslokalerne ligger iøvrigt over for selve krystalværket. Jeg håber billedeksemplerne nedenfor kan illustrere, hvad det er man får at se, og for en sikkerheds skyld giver jeg også et link: http://www.swarovski.com/kristallwelten.

Set forfra

Mandag 15. oktober

.. og bagfra!

Så går det for alvor hjemad

Vi forlod Seeblick Toni i småregn og blæst. Nu gik den altså ikke længere - det var blevet efterårsagtigt.

Vi kørte ad A7, som var utroligt dårlig fra Ulm og op mod Würzburg, nærmest som et vaskebræt og langt værre end det, vi havde oplevet i Italien!

Temperaturen var faldet til 8o, men det var da i det mindste blevet tørvejr.

Vi ankom til Camping Paradies Franken ved 15.30 tiden. Pladsen er med i campingcheque ordningen og er en udmærket plads. Den ser ud til at være nyanlagt, og da den ligger højt, var der noget forblæst. Toilet-, bade- og øvrige faciliteter befinder sig i kælderen af receptions-/restaurationsbygningen. Der var varme på, og der var upåklageligt rent og pænt.

Pladsen er let tilgængelig.

   Receptionsbygningen, hvor der også er restaurant                        Her holder vi "på rad og række"

Tirsdag 16. oktober

Kl. 9.30 sagde vi farvel til Camping Paradies Franken og efter 432 km kørsel ad bl.a. Kirsebærvejen (B27), ankom vi ved 16-tiden til Camping Aller-Leine-Tal i Engehausen.

Det var køligt vejr, men en fantastisk flot tur i solskinsvejr og med de smukkeste efterårsfarver.

                                                             Motiver fra Kirsebærvejen

Camping Aller-Leine-Tal er en hyggelig campingplads beliggende i skovterræn tæt ved motorvejen. Campingværten giver sine gæster en meget venlig modtagelse. Man kan købe lette middagsretter i det lille Gasthaus som også tjener som reception.

Pladsen er med i ACSI ordningen.

De sanitære forhold er pæne og rene, men da de ligger i en Pavillon uden varme var der ret koldt på denne tid af året.

Reception og Gasthaus

Onsdag 17. oktober

Dagens etape blev på 281 km. Så var vi nået til Camping Mitte i Medelby og ringen var sluttet for denne gang, og der skulle sluttes af med maner på Lorenzens spisested!

Jeg vil slutte beretningen med en stor tak til Jørgen, fordi han endnu engang har haft energi og lyst til at tilrettelægge et vidunderligt rejseeventyr. Turen var aldrig blevet den samme uden hans store forarbejde, og vi glæder os til at se den DVD han er ved at lave over turen - og til næste tur!

På gensyn fra

Campingturisterne

Links til:

 

 

Eventyr & Vulkaner - forside

 

Del 1: Ned langs Italiens vestkyst

(Lago Maggiore, Milano, Cinque Terre, Firenze, Rom, Pompeji, Vesuv, Amalfikysten)

 

Del 2: Sicilien (Tyndaris, lo Zingaro, Etna, Catania)

 

 

Fotoalbum

 

Til toppen af siden