Sicilien 2012 - Forside

campingturisterne

Copyright © All Rights Reserved

Vores vogntog

På eventyr og vulkaner Italien & Sicilien 2012

 

I 2006 var Jørgen og jeg Italien rundt - og på Sicilien - sammen med vores engelske venner. Men siden da har vi haft lyst til at vende tilbage til især Sicilien, for vi syntes slet ikke, vi fik set det hele dengang, så i år blev Hanne Marie, Svend, Jørgen og jeg enige om, at denne gang skulle vi Italien rundt.

 

Turen i store træk

 

Vi kørte hjemmefra den 18. august og var hjemme igen 60 dage senere. Vi kørte ca. 6500 km (excl. udflugter). 

 

Første stop var Lago Maggiore i Schweiz, derefter Milano i Italien. Herfra gik det ned langs vestkysten til bl.a. Cinque Terre, Firenze, Rom, Napoli, Amalfi og Sicilien, hvor vi havde små 14 dage.

 

Fra Sicilien kørte vi over til hælen og op langs østkysten med besøg i bl.a. Alberobello og San Marino.

 

Vi sluttede opholdet i Italien med et par skønne dage ved Gardasøen, inden vi fortsatte til Østrig, hvor vi også havde et par rigtig dejlige dage, selv om det var blevet lidt køligere!

 

Og så gik det ellers hjemad mod efteråret .....

Del 1: Ned langs Italiens vestkyst

(Milano, Cinque Terre, Firenze, Rom, Pompeji, Vesuv)

 

Del 2: Sicilien (Tyndaris, lo Zingaro, Etna, Catania)

 

Del 3: Op langs Italiens østkyst og hjem

(Alberobello, San Marino, Gardasøen, Østrig)

Forarbejdet

 

Jørgen har brugt en stor del af vintermånederne 2011/12 på at tilrettelægge turen. Han har lagt en rute i store træk, han har fundet campingpladser, som har åbent, også når vi skulle begynde på hjemturen i slutningen af september/begyndelsen af oktober. Og ikke mindst har han undersøgt, hvad der var af seværdigheder undervejs.

 

Det materiale er en uundværlig ting at have som udgangspunkt for turen, og vi har også tjekket hjemmefra, at de valgte campingpladser kunne findes i GPS'en (hos os kaldet "Miss Nüvi"). Det kunne de allerfleste, og på de få, hvor det ikke var muligt, har vi noteret deres koordinater ned, så vi alligevel kunne finde dem.

 

Men ingenting er fast og ufravigeligt, så der er altid mulighed for ændringer undervejs. Derfor har vi også altid diverse landkort og campingbøger med - "just in case".

 

Der er masser af billeder i Fotoalbum

Dagsmarcher:

448 km

Camping Mitte -l Camping Am Niemetal

464 km

Am Niemetal - Gutshof Donauried, Günzburg

350 km

Günzburg - Bosco di Molinazzo, Bellinzona

105 km

Bellinzona - Village Citta di Milano

221 km

Milano - Pian di Picche, Levanto

246 km

Levanto - Le Ginestre, Arezzo

239 km

Arezzo - Roma Flash Sporting, Bracciano

301 km

Bracciano - Santa Fortunata, Sorrento

248 km

Sorrento - La Mantinera, Praia a Mare

231 km

Praia a Mare - San Fantino, Palmi

102 km

Palmi - Villaggio Turistico Marinello, Patti

287 km

Patti - La Pineta, San Vito lo Capo, Sicilien

344 km

San Vito lo Capo - Mokambo, Fondachello di Mascali

139 km

Fondachello di Mascali - Mimosa, Nicotera

153 km

Nicotera - Village Internationale, Metaponto Lido

83 km

Metaponto Lido - Bosco Selva, Alberobello

421 km

Alberobello - Village Eurcamping, Roseto degli Abruzzi

266 km

Roseto degli Abruzzi - Camping Village, Cesenatico

254 km

Cesenatico - Bella Italia, Gardasøen

311 km

Gardasøen - Seeblick Toni, Kramsach, Østrig

406 km

Kramsach - Camping Paradies Franken, Simmershofen

432 km

Simmershofen - Aller-Leine-Tal, Engehausen

281 km

Engehausen - Camping Mitte, Medelby, Tyskland

6332 km

Kørt ialt excl. udflugter