Portugal 2009 - Spanien

campingturisterne

Portugal 2009

 

Spaniensdelen

 

Santillana del Mar - Cuevas del Monte Castillo - Picos de Europa - Covadonga - Ribadesella - Bulnes og Santiago de Compostela

 

 

 

Mandag den 7. september krydsede vi Pyrenæerne ved Biarritz / San Sebastian i strålende sol og varmt vejr (26o). Det var samme sted, vi kørte over, da vi i 2008 var Spanien rundt. Det er nemt at komme over med campingvogn, men der er selvfølgelig en del hektisk trafik indtil man er forbi San Sebastian.

 

Vi kørte ad E80 i retning mod Santander og på første del af turen, hvor motorvejen går højt oppe langs med kysten, var der en utrolig flot udsigt - meget af tiden til havet.

Kortet viser de campingpladser, hvor vi boede i Spanien, da vi var på vej til Portugal.

 

Kort over hele ruten findes på Forsiden

Camping El Helguero i Ruiloba var base for udflugter til:

 

  • Santillana del Mar
  • Las Cuevas del Monte Castillo

 

Første stop i Spanien var Ruiloba, hvor vi boede på camping El Helguero, som er en campingcheque plads. Ruiloba ligger tæt ved kysten - tæt på feriebyen Comillos og ikke så langt fra Torrelavega.

Vores pladser
Pladsens svømmebad

Campingpladsen er en udmærket plads. Båsene er ikke så store og så ligger de i to rækker - så at sige "uden på hinanden", så det vil ikke være nemt at komme ud fra den inderste bås, hvis der ligger nogen foran. Heldigvis var der ikke fuldt pres på pladsen, så vi fik to pladser i "første parket" og kunne brede os bagud, da der ikke lå nogen, så det gav lidt mere plads.

 

Det var varmt - ca. 30o de første to dage.

Indkørsel til El Helguero

Santillana del Mar

 

Tirsdag tog vi en tur til Santillana del Mar, kun 14 km fra campingpladsen nordvest for Torrelavega. Det er en fantastisk køn by, og man har nærmest følelsen af at gå rundt i et frilandsmuseum, mens man nyder de romantiske husfacader og turistbutikker med lokale produkter, bl.a. fodvarmere af lammeskind, og delikatesser lige fra oste og brændevin til honning fra Picos de Europa (nationalparken).

 

Byen må iøvrigt ligge på pilgrimsruten (El Camino) til Santiago de Compostela, for vi så vandrere med den berømte muslingeskal på rygsækken - et tegn på, at man "går Caminoen".

En fantastisk frodighed

Resten af dagen blev brugt på indkøb i Carrefour og afslapning.

Byens gamle vaskeplads

Cuevas del Monte Castillo

 

Torsdag skulle vi på udflugt, så Hanne Marie og jeg havde smurt sandwiches og pakket madkurv hjemmefra. Målet var grotten Cuevas del Monte Castillo, hvor man kan se forhistoriske hulemalerier - og ellers skulle vi bare køre en tur i omegnen.

 

Grotten er ikke så "berømt" som Altamira grotten, så der er ikke helt så mange turister. Og da vi kom lige da de åbnede, var der selvfølgelig endnu færre. I vores gruppe var vi kun os 4 og så et tysk ægtepar - og det var rigtig heldigt. Det var den engelsktalende gruppe, men den unge kvindelige guide kunne kun lidt engelsk, så hun fortalte på et mix af engelsk og spansk. Men hun talte så langsomt og tydeligt, at jeg faktisk forstod noget af det spanske også, selv om jeg ikke kan et ord spansk. Men det hjælper åbenbart når man kan engelsk og lidt fransk.

 

Guiden har en lommelygte med og fører os ind i den mørke grotte, som har været beboet af mennesker gennem 150.000 år. De dybe gange bugner af kunst og bl.a. så vi den 25.000 år gamle okkersilhuet af en hjort. Vi fik også vist en stor kultegning af en bison ligesom der var over 50 silhuetter af hænder og nogle uforklarlige mønstre med prikker og rhomber - og som noget særligt for denne grotte var der en silhuet af en barnehånd.

 

Man måtte selvfølgelig ikke fotografere derinde for ikke at ødelægge huletegningerne, så jeg har igen billeder derfra, men heldigvis tog Svend et fra forhallen, som rigtig flot viser silhuetten af hjorten.

Fredag den 11. september forlod vi Ruiloba og kørte de kun 85 km til næste stop, som var Camping Ribadesella i byen Ribadesella.

 

Pladsen ligger lidt udenfor byen Ribadesella i højt terræn. Fine sanitære forhold, men båsene ligger i terrasser på smalle arealer langs kørevejene.

Pris/nat for 2 personer: €14.00 incl. strøm og brusebad (ACSI)

Camping Ribadesella var base for udflugter til:

 

  • Nationalparken Picos de Europa
  • Landsbyen Bulnes, som er uden vejforbindelse med omverdenen
Indkørsel til Camping Ribadesellla
Eftermiddagshygge

Igen havde Hanne Marie og jeg smurt madpakkerne og pakket rygsæk-ken, og lørdag morgen var vi klar til den store udflugt til nationalparken Picos de Europa.

 

Men først skulle vi se den romerske bro, Puente Romano, i Cangas de Onis. Broen er helt speciel fordi den er forsynet med et hængende kors. Historien er, at det var her, kristne asturianere i 700-tallet dannede en modstandslomme mod maurerne, som dengang herskede på den iberiske halvø.

 

Billedet til højre viser Puente Romano i Cangas de Onis - broen med det hængende kors

Fra Cangas de Onis kørte vi til Covadonga, hvorfra der var en helt fantastisk tur op til vores mål i Picos de Europa, nemlig de to bjergsøer Lago de Enol og Lago de la Ercina.

 

Nationalparken Picos de Europa

 

Bjergkæden Picos de Europa skød op for over 300 mio. år siden og skærmede i 700-tallet det lille asturianske kongedømme og dets hovedstad, Cangas de Onis, fra at blive løbet over ende af maurerne (islam). Den ene gang, maurerne nærmede sig, blev de besejret af nationalhelten Pelayo ved byen Covadonga, hvor man i en lille klippehule - La Santa Cueva - fejrer tilblivelsen af det kristne Spanien.

 

I vores materiale om de to bjergsøer står der, at det fra midt juli til midt september normalt ikke er muligt at køre i bil derop, men at der i stedet afgår shuttlebusser fra Cangas de Onis og Covadonga. Vi var jo lige midt i september, så vi var lidt i tvivl, men da vi bemærkede, at andre selv kørte, valgte vi at gøre det samme.

 

Og det fortrød vi ikke - det er en fantastisk vej - rigtig bjergvej: Stejl, smal, hårnålesving, stejle sider - ja man får det hele! Og jeg kan godt se, at hvis der er stort turistpres er det måske ikke så rart, og det bliver heller ikke nemmere af, at man af og til må stoppe, fordi der enten er køer eller geder på vejen. Men vi havde en god chauffør uden højdeskræk og nød allesammen turen i fulde drag. Der var heldigvis mulighed for at gøre holdt undervejs og nyde den storslåede udsigt.

Bjerggeder
Udsigt - Picos de Europa

Da vi efter 12 km ad den snoede bjergvej nåede "toppen" blev vi ledt hen til en meget stor P-plads og herfra foregik resten til fods. Vi tog madpakkerne "på nakken" og begav os afsted.

 

Det er et MEGET STORT område, men heldigvis var der afmærkede ruter mod de to søer, som lå lige ved siden af hinanden. Det går selvfølgelig op og ned (det er jo i bjergene vi går), men det var lagt an på turister, så på de stejleste steder var der lavet trapper. Men alligevel kunne det godt mærkes i både knæ, lår og lunger - så god motion var det helt sikkert!

 

På vejen op til søerne passerede vi en tidligere jernmine, som idag er museum.

Oppe ved søerne var skuet helt fantastisk og alle "strabadserne" værd. Søen til venstre er Lago de Ercina - til højre ses Lago de Enol (1150 mtr. højde) - her kan man også se lidt af den vej, vi kørte ad for at komme herop - og ned igen. Ifølge sagnet skulle Lago de Enol være skabt af en af Jomfru Marias tårer, og den 25. juli er den mål for hyrdernes valfart.

Så megen motion giver en god appetit, så vi var glade for, vi havde madpakkerne med - og drikkevarer. Vi fandt et egnet sted og nød frokosten - og at hvile ben og ryg lidt - inden vi gik tilbage til bilen og påbegyndte turen hjemad.

Covadonga

 

Men først gjorde vi holdt i Covadonga, som vi var kørt forbi på opturen. Vi ville gerne se basilikaen og grotten, La Santa Cueva, som ligger på en lodret klippe over et vandfald og en dyb sø. Det var her Pelayo (som jeg tidligere har omtalt) besejrede maurerne i 716, og her ligger han begravet. Nogle mener, det var det, der startede generobringen af den iberiske halvø (som på det tidspunkt var domineret af maurerne) - og grundlæggelsen af det kristne Spanien. (Maurernes indflydelse ses meget tydeligt mange steder i Spanien, hvor det storslåede Alhambra nok er det mest kendte).

 

Spaniere i tusindtal valfarter hver dag til mindekirken og grotten i Covadonga.

 

Klippehulen, hvor man fejrer tilblivelsen af den kristne kirke i Spanien, ligger over for Basilica de Covadonga, som er fra 1901 og som mest er seværdig på grund af sin dramatiske placering på kanten af en stejl klippe.

 

Vi ville gerne have kigget ind i basilikaen - men der var bryllup, så det kunne vi ikke.

Havnepromenaden i Ribadesella
Havneudløbet i Ribadesella

Der er flere billeder i Fotoalbum.

Bagest til venstre på billedet af søen (billedet i midten) anes mennesker omkring en drikkefontæne. Her er en hellig kilde, og det fortælles, at man skal drikke syv gange af den hellige kilde under grotten i Covadonga for at få del i vandets velsignende kraft - og især skal giftemodne rejsende tage en ordentlig slurk, for det siges, at de så vil blive gift inden der er gået et år!

 

 

 

Ribadesella

 

Om søndagen kørte vi en tur ned til Ribadesella (campingpladsen ligger højt lidt uden for byen). Vi ville kigge lidt på byen, gå en tur ad den meget flotte havnepromenade og spise frokost. Da vi skulle have frokost bemærkede vi, at mange af de andre frokostgæster fik serveret en speciel drik til maden. Det måtte være den cider (Sidra), som Asturien er så kendt for. Den serveres på en helt speciel måde. Det havde vi aldrig set før, og det tog lidt tid, inden vi fandt ud af, at det netop var servering af cider, der foregik: Tjeneren holder en flaske højt over sit hoved med den ene hånd, mens han holder et glas helt nede ved knæene (nåh-ja, næsten i hvert fald) med den anden - og så hælder han i en lang stråle! Og det så ud til, at han ikke spildte en dråbe - imponerende! Sådan skal det gøres, for så iltes den boblende drik og bliver mere velsmagende.

 

 

 

Nogle steder slipper de dog lidt nemmere om ved det ved at anbringe en dispenser på bordet.

 

Men det er faktisk en ret ny foreteelse, for dispenseren blev først introduceret i 2006 (i Burgos).

Om det var fordi det ikke blev hældt op på "rigtig maner", ved jeg ikke - men jeg kunne altså

ikke lide den gærede smag, som jeg synes, cideren har.

Bulnes

 

Mandag (14. september) skulle vi besøge byen uden vejforbindelse med omverdenen.

 

Fra campingpladsen kørte vi ad N634 til Arriondas, herfra gik det igen ad N625 mod Cangas de Onis, men i stedet for at dreje mod Covadonga, som vi gjorde da vi var oppe i bjergene for at se de to bjergsøer, fortsatte vi til Las Arenas. Her drejede vi mod syd ad AS264 til Poncebos - og så kan man ikke komme længere!

 

Indtil 2001 foregik resten af turen til fods, men heldigvis blev der på det tidspunkt indviet en underjordisk kabelbane - en funicular - derop. Byen er virkelig noget for sig selv, og efter den begynder det bare at gå opad og landskabet bliver mere nøgent og barskt, så en tur videre opad fra Bulnes er kun for bjergbestigere.

Det var lidt dyrt at tage med kabelbanen, €18.93 pr. person for en returbillet - til gengæld er det gratis for beboere i Bulnes og deres naboer!

 

Prisen er måske nok dyr, men det har heller ikke været helt gratis at anlægge denne underjordiske kabelbane, som er 2.227 m lang. Højdeforskellen er 402 m og stigningsprocenten er 18,19%. Den kører 6 m/sek. og hele turen tager ca. 7 minutter.

 

Vi ville have et glas vin, da vi kom derop, men da det var ved at være frokosttid endte det med, at vi spiste frokost, en baguette med skinke - de var rigtig gode faktisk, og så fik vi 4 øl i stedet for hvidvin!! Sådan kan det gå, når sprogforbistringen træder til - men øllen smagte godt, så det var OK.

 

Efter frokosten gik vi omkring i området, bl.a. til et udsigtspunkt, hvor man kunne se ud over de fantastisk smukke bjerge.

Santiago de Compostela

 

Det er blevet tirsdag den 15. september. Klokken ca. 9.30 stod termometret på 16o og det var overskyet (der var regn om morgenen). Tilkørslen til camping Ribadesella er iøvrigt forholdsvis stejl og med et pænt sving på også, og for at gøre det fuldendt er der i midten (lige før man skal ud på den tværgående landevej) et klippestykke med et træ på, som deler vejen i to vejbaner, så der er ikke mulighed for de helt store herresving, når man skal ud på landevejen. Opkørslen er ikke særligt lang, men det er jo altid værst, når man skal op og ud på landevejen, så det er med at håbe, at der er så lidt trafik, at man kan køre ud på vejen uden at skulle holde tilbage alt for længe - og gerne så man kan brede sig lidt også! Vi var heldige og begge vogntog kom op på vejen uden problemer.

 

Næste mål var pilgrimsbyen Santiago de Compostela. Vi syntes dog der var lidt for langt i ét stræk - vi havde jo også god tid - så vi valgte i første omgang at køre til en campingplads, Gaivota Camping, ved Barreiros - en strækning på 225 km.

 

Det er en mindre og meget hyggelig, skyggefuld campingplads tæt ved Atlanterhavet. Venligt værtspar og fine og rene sanitære forhold - men desværre kun med koldt vand (bortset fra bruserne). Pris/nat for 2 personer: €15.00 incl. strøm og brusebad (ACSI).

 

Pladsen ligger tæt ved vandet (Biscayen) og da vi ankom midt på eftermiddagen var der rig mulighed for at gå en tur langs den flotte strand - og det kom der nogle dejlige billeder ud af (synes jeg selv!!).

Næste morgen, onsdag den 16. september, skinnede solen efter en omgang heftig regn om natten/tidligt om morgenen. Det var 16o varmt og der var en meget mærkelig belysning - det lignede den belysning vi har set hjemme, når der er sandflugt.

 

Nu forlod vi kysten og kørte sydvestpå ad N634. Den er i en MEGET DÅRLIG stand. Vi kunne se, der var ved at blive bygget motorvej ved siden af, så det kunne måske være forklaringen? (Jeg mener: Kan det betale sig at reparere den, når vi alligevel bygger motorvej??) - Nå men bortset fra kørebanens ringe stand var det et rigtig flot stykke vej.

 

Efter 181 km ankom vi ved middagstid til Santiago de Compostela, som ligger meget kuperet. Campingpladsen vi boede på, As Cancelas, ligger tæt på bymidten (kun 2 km fra katedralen) og Miss Nüvi (vores GPS) ledte os ad smalle, stejle veje dertil. Jeg er ikke sikker på, det var den nemmeste vej, hun havde valgt, for det gik noget nemmere med at komme derfra, så nogen gange undrer man sig over, hvad den kære GPS egentlig har gang i - hvad vi igen kom til at mærke, da vi kom til Porto!!

 

Nå, men vi kom derop (og det var virkelig op - tilkørslen til campingpladsen er ret stejl) og fik os installeret. De sanitære forhold er fine, men ellers synes jeg ikke pladsen er noget at skrive hjem om - man ligger side om side på smalle båse, men den ligger jo perfekt for besøg i Santiago de Compostela og som sagt kun 2 km fra katedralen, og det er ikke længere end man kan gå, hvad vi da også gjorde.

Den stejle opkørsel til campingpladsen
Vores pladser

Når man skal ind på så smalle båse er det virkelig rart med en mover - hvis den altså virker! Det gjorde vores selvfølgelig ikke. Den havde godt nok virket om morgenen, men lige pludselig ville den bare slet ingenting, så det var godt vi var 4 til at skubbe os på plads. Vi troede alt muligt, vi læste brugsanvisning, vi "resettede" og fik den også godt nok til at virke, men såsnart man slap fjernbetjeningen, kunne man starte forfra igen med at "resette", og det duede jo ikke. Det var så træls, for turen var jo knap nok kommet igang endnu. Det var da også træls, hvis vi skulle hjem og investere i en ny mover, det er jo ikke det billigste campingudstyr, der findes.

Og så regnede det også - og det fortsatte det med resten af eftermiddagen og aftenen!

Det var blevet langt over frokosttid, og vores vogn var totalt endevendt af at rode med den mover (de væsentlige dele er monteret under vores franske seng).

Men Hanne Marie blev humørets redningskvinde: Hun serverede frokost i deres vogn - med sild og snaps og det hele. Det var lige den trøst vi trængte til midt i alle ærgrelserne.

Næste dag - torsdag - spadserede vi ind til Katedralen. Det er nemt nok at finde og når man kommer tættere på er der vejvisere i form af gyldne muslingeskaller i fliserne.

Vi nåede ind til Katedralen, hvor der var rigtig mange pilgrimme. Det er nemt at kende pilgrimmene fra os almindelige turister. Rigtig mange går med en vandrestav med en muslingeskal og hvis ikke har man muslingeskallen hængt på sin rygsæk. Muslingeskallen er Skt. Jakobs symbol.

 

Siden den tidlige middelalder har Santiago de Compostela været det tredjevigtigste pilgrimsmål i den kristne verden - efter Jerusalem og Peterskirken i Rom. Santiagos pilgrimshistorie (pilgrim betyder: en der rejser til et helligt sted) er skabt af legenden om Skt. Jakobs grav:

 

Sammen med sin bror Johannes var Jakob en af Jesu disciple. 40 år efter at Jesus blev korsfæstet blev Jakob halshugget i Jerusalem for sin tro. Myten fortæller, at hans disciple sejlede hans afsjælede legeme tilbage til Galicien i et skib uden ror. De lander i havnebyen Padrón sydvest for Santiago, hvor de begraver hans legeme i en skov. Her ligger han glemt i 800 år, indtil munken Pelayo ser nogle sære lys om natten og finder en kiste, som man udråber til at indeholde Skt. Jakobs jordiske rester. Langsomt spredes miraklet i Europa og fra 1000-tallet slår Santiago massivt igennem som pilgrimsby.

 

Legenden siger altså, at Skt. Jakob er begravet i Santiago de Compostela, og han anses for at være den, der bragte kristendommen til Spanien. Det er dog ikke uomtvisteligt bevist, at han overhovedet har sat fod på den Iberiske halvø!

 

Så er legenden sand eller er der tale om en "spansk røverhistorie"?. Historien siges at have så mange svage punkter, at man mest hælder til, at det må være et trosspørgsmål.

 

Ikke desto mindre blev det af den grund et sted, som kristne valfartede til.

 

Når man havde været i Santiago, gik man ned på stranden og fandt sig en muslingeskal, som man syede på sit tøj! Så kunne alle på hjemrejsen se, hvor man havde været og derfor blev den Skt. Jakobs tegn.

 

Idag får pilgrimmene et bevis på at have gået ruten (Caminoen), men for at få det skal man som minimum have gået de sidste 100 km - eller 200 km hvis man cykler eller rider - og i begge tilfælde er det de sidste km målt bagud fra Santiago de Compostela til ens startsted.

 

Mange der "kun" vil gå de 100 km, og få deres pilgrimsbevis, starter omkring Triacastela, som ligger 130 km fra Santiago de Compostela.

Men man kan starte på sin pilgrimsvandring stort set hvor som helst fra, f.eks. fra Viborg! Men de fleste "nøjes" med turen gennem Spanien via El Camino Franès - den franske rute, som er på 850 km hvis udgangspunktet er Somport.

Katedralen
Pilgrimsvandrer

Pilgrimsturen slutter med gudstjeneste i katedralen.

 

Vi kiggede også ind, og kirken var prop fuld af mennesker - og det er altså en meget stor kirke. Alle bænke var optaget og derforuden stod folk nærmest som sild i en tønde, og det var svært at "se kirken". Vi ville rigtig gerne have set, når det store røgelseskar blev svunget i kirken, men vi tabte modet i menneskemylderet og listede ud igen - vi var jo også kun almindelige turister!

Der er mange flere billeder i Fotoalbum.

 

Gå evt. til Frankrigsdelen (Paris, Lourdes, Cahors, Rocamadour) eller

 

Portugal del 1 - Bom Jesús - Porto - Douro-dalen - Batalha - Fátima - Tomar - Óbidos

 

Portugal del 2 - Lissabon

 

Portugal del 3 - Lagos - Verdens Ende - Évora - Vila Vicosa - Borba - Estremoz - Evoramonte - Lamas og Lapa

Tilbage til toppen af siden