Portugal 2009 - Del 3

Vi kom også forbi en lille kirke, hvor gudstjenesten lige var slut og folk var på vej hjem - alle nikkede og sagde "Bom dias" - rigtig hyggeligt.

 

Om eftermiddagen kørte vi på Theos anbefaling til den lille by Lapa. Lapa er det lokale valfartssted, og der var også rigtig mange, der havde fundet vej denne søndag, og så kunne man slå to fluer med et smæk, for der var også markedsboder og butikkerne havde åbent.

 

Den lille kirke synede ikke af meget, men indeni var den helt anderledes end noget vi nogensinde før havde set - den var nemlig bygget op omkring et klippestykke. Vi fandt aldrig ud af hvorfor, men kirken og det tilhørende kloster var ikke af nyere dato - et skilt på en mur fortalte, at den var bygget i 1498, så den var mere end 500 år gammel.

campingturisterne

Copyright © All Rights Reserved

Vores vogntog

Portugal 2009

 

Del 3

 

Lagos - Verdens Ende - Évora - Vila Vicosa - Borba

Estremoz - Evoramonte - Lamas og Lapa

Kortet viser hele ruten - større version findes på Forsiden

 

Turens varighed: 58 dage

Antal kørte km: 7.712 km

Kortet viser de campingpladser, vi boede på, da vi var i Portugal

Algarve og Verdens Ende

 

Vi er nået til slutningen af september - tirsdag den 29. faktisk. Temperaturen siger 21o og det er let overskyet her hvor kl. er 9.30. Vi har pakket sammen og er klar til at køre mod Algarve kysten, hvor vi vil bo på Camping Turiscampo ved Lagos den næste uges tid. Fra Lissabon er det en strækning på ca. 300 km, så det er ikke så langt.

 

Vi var ærligt talt lidt spændte på, hvordan det ville gå med at komme ud af Lissabon, som er en stor by. Vi skulle hen over Ponte 25 de Abril (25. april broen - ad vej A2-E90), som går hen over den bugt Atlanterhavet slår ind i Portugal ved floden Tejos udløb. Broen er ret lang, men dog ikke nær så lang som motorvejsbroen A12-IP1.

 

Vi fulgte A2/E90 til der, hvor den skæres af den nord-syd gående A2/E1, som vi derefter fulgte til vi nåede kystvejen A22. Derfra mod Lagos som ligger mod vest næsten ude ved Verdens Ende.

Sådan så det landskab ud vi kørte igennem på vej til Algarve kysten - her fotograferet, da vi holdt for at spise frokost.

 

Det er tørt og ørkenagtigt. I baggrunden ses korkege.

Senere kom vi tættere forbi hele skove af korkege. Portugal er idag verdens største producent af kork, så tænk på det, næste gang du træder på et korkgulv eller lukker en flaske vin op, hvor proppen er af kork!

 

Træerne skal være 10-15 år gamle, før barken skrælles af første gang, og herefter kan de skrælles med 8-10 års mellemrum. Sådan kan det blive ved, indtil træerne er ca. 150 år gamle!

Efter hver skrælning bliver stammen ildrød. Man siger, at træerne rødmer, fordi de ikke har tøj på.

 

Med tiden bliver barken mørkere og normal igen - og kan igen skrælles af.

Efter en fin tur ankom vi til Camping Turiscampo ved 14-tiden. Vi blev meget venligt modtaget. Campingpladsen er med i campingcheque ordningen, og til guldkort medlemmer giver de en flaske hvidvin ved ankomsten. Vi var glade for, at vi (begge parter) havde guldkort!!

 

Vi fik os godt installeret på 2 fine pladser i skyggen, for op ad dagen er der ret varmt. Båsene, vi har valgt, er ikke super store, men vi er godt tilfredse.

Vores hyggelige pladser
Receptionen

Pladsen er ret stor og velanlagt med en meget fin swimmingpool. I bygningen ved swimmingpoolen er der helt nye og meget lækre toilet- og brusefaciliteter. Blomsterbedene blev også revet og vandet hver dag, så der så virkelig velholdt ud.

 

Der er flere sanitære bygninger på pladsen, men de er af ældre dato og langt fra samme standard som det nye, men mens vi var der blev de en efter en lukket og der blev gjort hovedrent og malet og repareret, hvorefter de blev åbnet igen - og det hjalp en hel del.

 

Onsdag var vaske- og "finde-sine-ben"-dag, men torsdag kørte vi en tur til nærmeste by, Lagos. Vi befinder os i den vestlige ende af Algarve kysten, ja en del vest for Faro og Albufeira, så her er ikke så overfyldt med turister.

 

Lagos hører til blandt de ældste byer i Algarve - faktisk er den grundlagt af fønikerne, og i romertiden hed den Lacóbriga. Henrik Søfareren anlagde et bådebyggeri i den brede bugt - her reparerede han sine skibe imellem erobringstogterne. Ved havnepromenaden står der da også en statue af ham.

Her troner han så , Henrik Søfareren, med sin sekstant i hånden.

 

Han er p.t. omgivet af byggerod, og er også blevet flyttet lidt af vejen, for man er ved at renovere den plads, han normalt "hersker over".

 

Han skuer dog stadig ud over vandet og havnepro-menaden, som ses på billedet herunder.

Udover den flotte havnepromenade er Lagos en charmerende by med livlige barer og restauranter, fine butikker og et indendørs marked med frugt, grønt, kød og fisk, der virkelig siger "spar-to" - det er meget flot og meget indbydende.

 

Og så lykkedes det endelig at finde ud af, hvordan postkasserne i Portugal ser ud! Det havde godt nok voldt nogle problemer, så vi var glade for at vi levede i en e-mail og sms-tid - men de findes, og de er bare så flotte!

Over for kirken Santa Maria på pladsen, hvor også statuen af Henrik Søfareren er, fandt Europas første slavemarked sted.

 

Man skulle angiveligt stadig kunne se de jernpæle, slaverne blev lænket til, men vi kunne desværre IKKE finde dem!

Udefra syner kirken Santo António ikke af ret meget.

 

Facaden er kedelig og grå, men inden for im-poneres man af et helt festfyrværkeri af for-gyldte træskærerarbejder, det malede loft og de farverige kakler (azulejos), der beklæder væggene i halvanden meters højde.

 

Ved siden af kirken ligger bymuseet.

Fredag den 2. oktober kørte vi til Verdens Ende!

 

Verdens Ende er jo ikke verdens ende, men sådan kaldes Cabo de São Vicente. Det ligger 6 km vest for Sagres og er Europas sydvestligste punkt. Klipperne er 75 m høje, og der er øde, vildt og smukt. Havet er tilsyneladende endeløst, og indtil 1400-tallet var byen Sagres den yderste grænse for den kendte verden, så derfor var man jo selvfølgelig kommet til Verdens Ende.

 

Fyrtårnet er 24 m højt og er et af verdens mest lysstærke - det kan ses 90 km til søs, og det er da noget!

 

Det er et fantastisk sted med en formidabel udsigt og fantastisk flotte klippeformationer, og så blæser der en hel pelikan. Vi havde læst, at det var meget turistet med køvis af autocampere, tivoli og kiosker??

 

Vi så ikke én eneste, kun boderne med strikketrøjer. Faktisk var der ikke særligt mange turister, men nu var vi der jo selvfølgelig også uden for højsæsonen, så det har måske noget at sige?

Ved Verdens Ende var der livligt gang i salget af flotte og varme uldne strikketrøjer - til en meget rimelig pris, så Hanne Marie og jeg måtte jo have en med hjem hver!

På et andet forblæst forbjerg lidt uden for Sagres ligger Fortaleza de Sagres - det fort, hvor Henrik Søfareren i 1421 grundlagde sin søfartsskole og tænketank, hvortil der var knyttet både astronomer og folk der planlagde hans store opdagelsesrejser. Museet er bygget sammen med en ældre bygning, hvor Henrik skulle have boet i 40 år.

Évora

 

Kalenderen siger mandag den 5. oktober, og vi skal så småt begynde at tænke på hjemturen, så vi forlader Algarve kysten og kører 253 km nordpå (ad A2 og derefter E802/IP2) til byen Évora, hvor vi slår os ned på Orbitur Camping Évora.

 

Pladsen er ellers ikke noget at skrive hjem om - nærmeste nabo uden for pladsen var en sigøjnerlejr - man kunne kun købe det allernødvendigste i en lille "kiosk", der var indrettet i et hjørne af receptionen, og heller ikke her var de sanitære forhold særligt gode. Men pladsen lå perfekt og let tilgængeligt i udkanten af byen, som absolut er et besøg værd - og også for udflugter i omegnen.

 

Det var utroligt varmt, da vi ankom ved 14-tiden, så vi nød en forfriskende svømmetur i poolen, da vi var blevet færdige med at rigge til. Men dagen efter slog vejret om, og det begyndte at blæse temmelig meget og vi fik blandet vejr med byger og sol - men det var ikke koldt.

 

 

Tirsdag kørte vi en rundtur, hvor vi besøgte Vila Vicosa, Borba, Estremoz og Evoramonte.

 

Receptionen

Vila Vicosa

er en charmerende lille by (5000 indb.) med en fantastisk fredfyldt stemning. Den ligger på en bakkeskråning med appelsin- og citrontræer i et område, hvor der er store forekomster af marmor. Byens hovedstrøg er en lille allé med appelsintræer, hvis frugter er til frit brug for alle. Der var ikke mange modne tilbage, da vi var der - de var begyndt at falde af træerne - men vi fik da et par stykker, og de smagte så godt.

Borba

er lidt større (8000 indb.) og en af de såkaldte marmorbyer. Deri ligger, at byen frådser med marmor, og selv de usleste rønner er forsynet med dørtrin og vindueskarme i marmor. Også fortovene er marmor! Men marmoren hentes jo også i bruddene lige syd for byen.

 

Ellers er Borba mest kendt for sine lokale Adegas - vinhuse, der tager imod besøgende, og hvor man kan købe vin. Det gjorde vi!!

Den gamle del af den maleriske by, Estremoz (9000 indb.) ligger på en klippeknold og skuer ud over Alentejo sletten.

 

Estremoz er også en af marmorbyerne, og der er da heller ikke sparet på marmor som byggemateriale selv til almindelige huse. Estremoz har iøvrigt siden middelalderen også været kendt for sit lertøj.

 

Inden for murene, der omkranser den øvre bydel , er det især det 27 m høje vagttårn, Torre de Menagem, man lægger mærke til. Tårnet blev bygget af Kong Dinis i 1281.

Evoramonte

er en lille perle af en befæstet landsby med kun 1000 indb. Også den ligger højt til vejrs og skuer ud over Alentejo sletten.

 

Ifølge udgravninger kan man se, at bjerget var beboet allerede i stenalderen.

 

Byens enorme fæstningsanlæg stammer fra 1300-tallet.

Som tidligere nævnt er Évora absolut et besøg værd. Den er Alentejos hovedstad og med sine 56.000 indb. en af Portugals mest spændende byer.

 

Der er da også massevis af turister året rundt, som nyder byens atmosfære, der oser af 2000 års spændende historie - helt fra romertiden og op til vores tid.

 

Fra fortiden er bevaret en masse paladser og herskabshuse. Byen er så seværdig, at Unesco 1986 erklærede Évora som en del af verdens-kulturarven - og det er ligegodt noget.

 

Da romerne kom, var Évora hovedstad i det keltiske rige, og fra 715-1165 var byen under muslimsk herredømme, hvad der tydeligt ses på den lokale byggestil, som er et eksotisk miks af patioer, hvide huse og brosten.

 

Der er også flere portugiske konger, der i tidens løb har boet i Évora.

 

Det er også i Évora, man finder det højst besynderlige knoglekapel Capela dos Ossos.

 

Det ligger til højre for indgangen til kirken São Francisco fra 1400-tallet. Kapellet er ikke ret stort, men alle vægge er beklædt med kranier og knog-ler fra 5000 munke og nonner.

 

Kapellet blev bygget af franciskanermunke som et rum til meditation over døden.

 

I rummet hænger også de indtørrede mumier af en mand og et barn.

 

En inskription over indgangen lyder - frit oversat: "Vi knogler, som er her, venter på dine"

 

Så er det lige man overvejer om man overhovedet tør gå derind!! Vi hankede op i modet og manede overtroen i jorden og gik derind:-))

Torsdag blev vi hjemme på pladsen, dels for at fordøje alle indtrykkene, dels for at få købt lidt ind og gjort klar til at køre videre næste dag.

 

Vi startede kl. 9.30 om morgenen fredag den 9. oktober. Det var dejligt vejr - 19o og solskin, men ved middagstid blev det pludselig overskyet og temperaturen faldt til 16o - men det kunne man jo sådan set ikke klage over her i begyndelsen af oktober måned - slet ikke når vi havde hørt, at det hjemme i Danmark var 5o!

 

Målet var en kommunal campingplads i Guarda, som ville være et perfekt udgangspunkt for udflugt til Estrela bjergene. Vi fandt også campingpladsen, men den var så ringe, at vi simpelthen ikke ville være der, så nu var gode råd dyre. Vi kunne ikke finde nogen anden plads i nærheden, men v.hj.a. Svends store campingbog fandt vi en plads, der havde åben - adressen var Ferreira d'Aves, som ligger lidt nord for Viseu og Sátão, så det ville sige 110 km vest for Guarda, og det var i den gale retning!!

 

Vi besluttede, at det var der ikke noget at gøre ved, og satte GPS'erne til at finde Camping Quinta Chave Grande. Det tog jo nogen tid at køre de ekstra km, så vi kom ikke til pladsen før omkring kl. 17.00 - ærligt talt lidt trætte - men det forsvandt som dug for solen, da Theo (campingpladsejeren, som iøvrigt er hollænder) kom farende hen til bilerne, gav hånd og bød både velkommen og på et glas kølig hvidvin med hjemmebag på terrassen, inden vi fandt vores plads og riggede til - "bare lad vogntogene stå, de generer ingen".

 

Forfriskede og i højt humør begav vi os afsted for at finde pladsens bedste sted til 2 campingvogne. Det er en ret stor plads, som ligger på et engareal, og der var grønt græs - det havde vi ikke set i 2 måneder! Pladsen er inddelt i store terrasser, der er meget velholdt og de sanitære forhold er i top (kun den ene bygning var åben). Der er både skyggefulde og solrige pladser, som man nu foretrækker. Der er nemlig mange træer (valnødder, hasselnødder, figner og æbler), og vi gæster er velkomne til at plukke frugterne.

Her bor Jørgen og Lene
Her bor Svend og Hanne Marie

Tøjvask kan gøres i hånden, men også i vaskemaskine. Men så er det noget, campingejerens kone tager sig af. Man afleverer sit tøj og kan hente det igen efter et par timer - tager det mere end 4 timer er det også tumblertørret og lagt sammen uden ekstra betaling. En vask koster så også €5.00 men det var rigtig pænt vasket og egentlig ikke ret meget dyrere end hvad vi måtte betale andre steder.

 

Vi nød at bo på pladsen, der var stille og dejligt at være, og vi følte det var ren lise for sjælen her på slutningen af turen - så vi blev der i 5 dage. Værtsparret er fantastisk søde og hjælpsomme og fortæller gerne om egnens seværdigheder.

 

Pladsen ligger i et af Portugals fattigere områder, så priserne var lave. Den sidste aften spiste vi på en lokal restaurant, hvor vi fik snacks, suppe, hovedret, kaffe + 1 glas portvin på husets regning. Det betalte vi ialt €27.00 for (for 4 personer) incl. vin til maden!

 

Nærmeste større landsby (med forretninger) er Lamas. (Der kom dog både bager (hver morgen) og grøntsagsbil (2 gange om ugen) på pladsen - og det var flotte, friske varer, de havde med - og billigt).

 

Lørdag var markedsdag i Lamas, så vi skulle på marked. Det blev en herlig oplevelse. Der var ikke andre turister end os, til gengæld var hele byen af huse. Markedet var hver 14. dag og det var her man købte tøj, sko, gryder og pander, kød og fisk - og levende kyllinger og ællinger.

Men allervigtigst: Det var mødestedet for landsbyens mænd, så de indtog deres frokost (grillet kød, brød og vin) på markedet, mens de udvekslede nyheder med dem fra nabolandsbyerne (kvinderne blev hjemme).

Søndag formiddag gik vi en tur i omegnen - Theo havde afmærket passende ruter! Det var en dejlig tur, lidt opad, lidt nedad - i skovterræn og gennem en forladt landsby. Theo fortalte, at der kun boede 3 mennesker - resten havde forladt deres huse for at bygge nyt lidt længere oppe ad bakken.

Det er blevet onsdag den 14. oktober, og det er tid at bryde op, så vi forlader Camping Quinta Chave Grande og sætter GPS'ernes kurs på NORD/NORDØST.

 

Efter en overnatning på først Camping Ruta de la Plata ved Salamanca - en udmærket overnatningsplads. Båsene er lange og smalle. Skyggefuldt område. Sanitære forhold acceptable i den nye bygning. Frakørslen dog knap så rar: Stejlt op til befærdet vej, hvor man skal til venstre for at komme op til motorvejen.

 

Pris/nat for 2 personer: 1 campingcheque (incl. strøm og brusebad).

 

Derefter Camping La Fuentes Blanca ved Burgos - en stor plads i udkanten af byen. Nem at komme til (med GPS). God overnatningsplads. Sanitære forhold er OK. Fin restaurant. Pris/nat for 2 personer: €17.32 (incl. strøm og brusebad)

 

Og den 16. oktober når vi så til Lourdes i Frankrig.

 

Besøget i Lourdes er beskrevet under Portugaltur 2009 - Frankrig, så ringen er nu sluttet og min beretning fra den pragtfulde tur gennem Frankrig, Spanien og Portugal slutter også.

Der er mange flere billeder i Fotoalbum.

 

Gå evt. til Frankrigsdelen (Paris, Lourdes, Cahors, Rocamadour) eller

 

Spaniensdelen - Santillana del Mar - Cuevas del Monte Castillo - Picos de Europa - Covadonga - Ribadesella - Bulnes og Santiago de Compostela

 

Portugal del 1 - Bom Jesús - Porto - Douro-dalen - Batalha - Fátima - Tomar - Óbidos

 

Portugal del 2 - Lissabon

Tilbage til toppen af siden