Portugal 2009 - Del 1

Portugal 2008

 

Del 1

 

Bom Jesús - Porto - Douro-dalen - Batalha - Fátima

Tomar - Óbidos

campingturisterne

Kortet viser hele ruten - større version findes på Forsiden

 

Turens varighed: 58 dage

Antal kørte km: 7.712 km

Kortet viser de campingpladser, vi boede på, da vi var i Portugal

Det er blevet torsdag den 18. september og vi skal til at forlade Santiago de Compostela for at køre mod Portugal.

 

Som jeg skrev da vi ankom til Santiago de Compostela (under Por-tugalturen/Spanien) virkede vores mover ikke, og det gjorde den heller ikke her til morgen, da vi skulle forlade båsen, så det foregik som før vi fik mover (godt Jørgen stadig er god til at bakke til krogen).

 

Vejret var egentlig ikke særlig godt - det var 14o og diset, nærmest tåget, efter en ordentlig omgang regn i nat. Men vi fik alligevel en flot tur gennem et bjergrigt terræn.

Frokostpause på vej til Porto

Efter 281 km kom vi til Porto kl. ca. 11.30, men da Portugal er i samme tidszone som England, så skulle vi lige have stillet urene 1 time tilbage, så her var klokken kun 10.30 - det var jo helt skønt at vinde en time.

 

Temperaturen var kravlet lidt opad, så vi håbede på solskin - men først skulle vi finde campingpladsen.

 

Vi havde selvfølgelig sat Miss Nüvi (GPS'en) til at finde vej, men du godeste, man kan da heller ikke stole på "folk" mere. Vi blev ledt ind ad de allerværste, smalleste og mest forfærdelige veje man kan tænke sig. Svend og Jørgen havde alt det de kunne gøre med at holde tungen lige i munden - og vogntoget lige på vejen - for der var max. ½ meter til hver side. På et tidspunkt ville Miss Nüvi have os til venstre ad en vej, hvor vi overhovedet ikke kunne være, så der var ved at være en pæn portion panik, for hvornår "sad vi fast" så vi hverken kunne komme frem eller tilbage? Der var så smalt, at vi ikke kunne vende om, heller ikke selv om vi koblede af.

Midt i panikken forsøgte jeg at tage et billede for at vise, hvor smalt der var - det blev ikke et billede, der vinder en fotokonkurrence, men jeg tror alligevel godt man kan fornemme det - og så er der jo også brosten - og huller - og ......

Folk kiggede jo naturligt nok noget på os, men så var der nogle der forbarmede sig og pegede, at campingpladsen lå i den retning! Gudskelov, så kunne vi da komme ud herfra.

 

Så første gang vi stødte på et campingskilt, overrulede jeg Miss Nüvi og vi drejede den vej (vi kørte forrest) - men det skulle vi ikke have gjort, for det var slet ikke den rigtige plads. Pladsen så umiddelbart pæn nok ud, men da vi kom derind dalede humøret lidt. For det første skulle vi ind bag en aflåst gitterport - det var sådan set betryggende nok - men dernæst skulle bilen parkeres på en plads for sig selv, godt nok også bag lås og slå, men det var nu alligevel noget upraktisk. Men det værste var, at vejene på pladsen var MEGET smalle, og med høje kantsten, som vi skulle have vognen op over for at komme ind på den anviste plads. Heldigvis virkede vores mover igen (og har gjort det lige siden), for ellers havde vi aldrig fået den op over den høje kantsten. Vi var nemlig nødt til at bruge moveren og skubbe samtidig.

 

Vi er iøvrigt ret sikre på, at grunden til at den ikke virkede, har været overbelastning. Måske har den været sat til i snavs fra kørslen i det dårlige vejr?

 

Og vores anviste pladser var på en afsvedet græsplet, der havde været brugt som affaldssted. I hvert fald flød det med alt muligt ragelse og så var det klods op ad 2 campingvogne, som så meget sigøjneragtige ud. Så til trods for, at vi var blevet meget venligt modtaget, var der ingen af os, der følte sig godt tilpas, og vi blev hurtigt enige om, at vi lige ville køre en tur uden campingvognene for at se, hvordan den campingplads, vi egentlig skulle have boet på, så ud.

Som sagt så gjort, og heldigvis, for den lå ikke ret langt væk og det var noget helt andet. Så såsnart vi kom tilbage meddelte vi første plads, at vi gerne ville tjekke ud (jeg kan ikke huske hvad den hed). Vi tilbød at betale for en nat, for de kunne jo ikke gøre for, at vi ikke ville være der - jeg tror vi havde været der omkring 1½ time - men det ville de ikke høre tale om, så vi pakkede vores sager sammen og kørte til Orbitur Camping Madalena.

Receptionen
Her fandt vi to gode pladser

Vi fik os installeret under træerne. Der var ingen båse, så det var bare at finde det sted, man syntes var bedst, hyggeligst og mest jævnt.

 

Campingpladsen, som er 4-stjernet og med i ACSI ordningen, så ud til at være i den absolut bedre ende, men vi var jo i Portugal, og træerne gror ikke ind i himlen. Da det kom til stykket var bruserne ringe, og dørene kunne ikke lukkes (så endnu engang sagde vi HURRA for vores eget brusebad i campingvognen).

 

Svømmebadet så også ud til at kunne trænge til en omgang rengøring, så alt i alt bragte det mindelser om tidligere tiders østeuropa. Men det kunne nu ikke spolere det gode humør og glæden ved at være kommet til Porto.

 

Lørdag var vaske- og rengøringsdag.

 

Bom Jesús

 

Søndag kørte vi en tur til Bom Jesús, som ligger ca. 5 km øst for byen Braga. Bom Jesús hører til Portugals mest berømte valfartssteder for troende katolikker. Vejen fra Braga til Monte Espinho er helt fantastisk: Meget stejl og meget snæver - sommetider troede man, at det da umuligt kunne lade sig gøre at køre op ad den vej, men det kunne det jo.

 

Da vi kom derop var det et problem at finde et sted at parkere. Der er ingen P-pladser, men det lykkedes heldigvis Svend at finde et sted.

 

Udsigten ned over byen Braga var storslået - og det samme var udsigten op til toppen af Monte Espinho, hvor kirken ligger. Turen derop kunne enten foregå ad en trappe med mere end 1000 trin (det gjorde vi), eller med en vanddreven bjergbane - man kunne faktisk også køre i bil næsten op til kirken. Sidste del af trappen er en zig-zag trappe.

 

På hver afsats (af zig-zag trappen) findes en lille fontæne: Først en serie med de fem sanser og derefter med de tre dyder. I kapellerne langs med trappen er der opstillet tableauer i fuld størrelse med kronologiske scener fra Kristi lidelse. Alt dette skulle give pilgrimmene kræfter til de sidste strabadser, inden de når op til kirken - ad trappen - på knæ!

 

 

Porto

 

Mandag - det er nu blevet den 21. september - skulle vi til Porto.

 

Vi tog med bussen, som har stoppested få minutters gang fra campingpladsen. Billetten er billig: €1.45 pr. person hver vej. Vi havde ikke kørt ret langt før bussen var fuld til randen - der kunne simpelthen ikke stoppes flere mennesker ind - og turen var en oplevelse i sig selv. Det gik over - ja ikke stok og sten - men brosten i ret god fart og ad gader der var så smalle, at hvis bussen havde fået motorstop kunne man ikke komme ud med mindre der var en lem i taget! Men efter ca. 40 min. kørsel nåede vi ind til Porto i god behold, og bussen stoppede lige ud for alle portvinshusene i bydelen Vila Nova de Gaia, så det kunne ikke være nemmere.

Alle portvinshusene har et skilt langs floden Douro, og nede i van-det ligger portvinsbådene (barcos rabelos) på rad og række.

 

Idag fungerer de fleste som udflugtsbåde, men i gamle dage blev de brugt til at fragte portvinen ned ad Douro-floden til de be-rømte portvinshuse i bydelen Vila Nova de Gaia.

I de fleste af portvinshusene kan man få rundvisning og smagning (mod betaling) - det prøvede vi selvfølgelig også. Vi blev så at sige halet ind ad døren til et af de mindre huse. Selve rundvisningen var gratis, men smagningen skulle vi betale for. Rundvisningen foregik på engelsk og det var ikke svært at følge med. Vi blev også lidt klogere og fandt ud af, at portvin ikke kun er den mørke, søde vi plejer at drikke til ris-à-la-manden juleaften! Det er nærmest en hel videnskab, og portvin findes i utallige kvaliteter og prisklasser. Iøvrigt er den hvide portvin ældre end den mørke - det vidste jeg ikke, jeg troede det var omvendt! Vi endte med at få smag for den lyse, lidt tørre portvin og drak den gerne som aperitif - men så skal den jo serveres kold.

 

Porto har 325.000 indbyggere og er en by med en blanding af nyt og gammelt (rigtig gammelt!), men den er jo også en af Europas ældste byer, og har sin helt egen rytme og charme. Byen blev i sin tid grundlagt af romerne og bestod dengang af to byer: Portus (havnen) og Cale. Det blev senere til Portucale og i 1300-tallet hed byen O Porto (havnen). Dengang havde byen tætte handelsforbindelser med det nordlige Europa. Senere har Porto skrevet sig ind i Europæisk historie som kulturby i 2001 og som vært for EM i fodbold i 2004 (har jeg læst!!).

 

Douro-floden, som er over 900 km lang, deler byen på langs og over den går der 3 broer, som teknisk set skulle være enestående: Maria Pia fra 1877 konstrueret af Eiffel (som også har konstrueret Eiffeltårnet i Paris). Broen var engang jernbanebro, men idag er der en ny som går parallelt med. Portvinsbyen Villa Nova de Gaia er forbundet med Porto af Ponte Dom Luis 1. fra 1886. Broen, der har en spændvidde på 172 m og kørebaner i to etager, er konstrueret af en af Gustave Eiffels elever. Længere vestpå er der broen Arrábida, som er en motorvejsbro fra 1963.

Billedet viser broerne i Porto.

Porto er dejligt fri for masseturisme, og byen opfatter sig selv som meget kommerciel. Som de lokale siger:

 

"Coimbra synger, Braga beder, Lissabon spiller smart og Porto arbejder"!

Byen ligger meget kuperet, så når man skal på sight-seeing i Porto, vil det absolut være en fordel med gode sko. Gaderne er snævre, husene er skæve og der er utroligt farverigt.

 

Et af de mest maleriske steder er Cais da Ribeira nede ved Douro-floden (billedet), hvor de charmerende restauranter ligger på rad og række, og hvorfra der er udsigt mod Luis broen (den i to etager) og til portvinshusene på den modsatte flodbred.

Det er da vist vaskedag idag!

Vi krydsede floden ad Dom Luis broen, hvor vi den ene vej gik på nederste dæk og tilbage på det øverste - og det var altså højt oppe skulle jeg hilse og sige!

 

Udflugt til Douro dalen

 

Tirsdag pakkede vi madkurven. Vi ville på udflugt i dalen langs med Douro-floden - derude hvor alle vinmarkerne ligger til portvinsfremstillingen. Endemålet var byen Amarante, som breder sig idyllisk på begge sider af Tâmega-floden. Amarantes hovedseværdighed er et kloster, der ligger ved siden af den flotte granitbro fra 1700-tallet.

Med dette foto af broen i Amarante var jeg så heldig at vinde DCU's fotokonkurrence 2009!

Det blev en fantastisk flot tur med det ene smukke sceneri efter det andet, krydret med en sjov oplevelse undervejs:

 

Da vi havde kørt nogen tid og var kommet godt "ind i landet" stoppede vi ved en bar for at få noget at drikke - det blev til et glas kølig, lys portvin. Det viste sig, at udover at være bar, var stedet også den lokale købmandsbutik, hvor man kunne købe alt fra portvin til stiger og trillebøre, så det endte med, vi købte et par flasker portvin. Pris: €4,85 pr. flaske - i Porto havde vi givet over det dobbelte i en butik, hvor vi også købte portvin (til at tage med hjem til Danmark).

 

Nu havde vi jo været så fornuftige at tage mad med til turen - og det var også heldigt, for vi stødte ikke på nogen spisesteder - så om aftenen ville vi flotte os og bestilte grillkylling på campingpladsen. Vi købte hver en hel kylling med pommes frites til €6.00 pr. stk. Svend og Hanne Marie undrede sig godt nok over, at deres kylling havde 4 lår, så det viste sig, at restauranten havde pakket kødet med lårene i en pakke og bryst og vinger i en anden - og det tænkte vi ikke over før bagefter! Men det hele smagte rigtig godt, og der var rigeligt med kød i begge poser - og det var jo det vigtigste.

 

Vi var lidt spændte på, hvordan vi nu nemmest kom videre fra Porto - vi ville meget nødig igennem de smalle gader igen. Svend havde en idé om, hvad vej vi skulle, men for en sikkerheds skyld kørte vi en lille recognoseringstur først. Hans idé viste sig at være rigtig god, så vi sov lidt roligere den sidste nat.

 

Nazaré

 

Onsdag (den 23. september)

 

Vi brød op kl. ca. 9.00 og kørte mod Nazaré. Vi havde snakket med en dansker, som havde fået det sted anbefalet. Det synes vi lød som en god idé, så afsted med os.

 

Vejret var godt, 25o, og bortset fra en rigtig led - virkelig led - jernbaneoverskæring (vi var hver især bange for at komme til at hænge fast, fordi vi var lige ved at slæbe på) gik det nemt med at komme ud af Porto.

 

Vi kunne ellers nemt have brændt vandpumpen i campingvognen af den dag. Vi plejer at køre med lidt vand i tanken, så vi har til turen undervejs, men Svend og Hanne Marie opdagede, at vi tabte vand og råbte heldigvis vagt i gevær over walkie talkien, så der skete ikke nogen skade på vandpumpen. Det var ligegodt aldrig sket for os før, men grunden var, at da vi forlod campingpladsen tog de strømmen (det skulle campingpladsen gøre) lige midt i opvasken, og så "glemte" jeg at vandhanen ikke var lukket, og da vi har en 12V forbindelse mellem bil og campingvogn, sådan så vi har 12V strøm til køleskabet, når vi kører - gik vandhanen jo automatisk igang, da Jørgen startede bilen!

 

Kl. ca. 13.30 ankom vi til Orbitur Camping Valado ved Nazaré - en tur på 202 km. Det er en fin plads, pæn og ren. Den er også ret stor, men på det sene tidspunkt af året var der kun én toiletbygning åben, men forholdene var gode. Pladsen ligger midt i en skov - jeg tror det var pinjer. Terrænet er meget kuperet og med sandet jord, så godt vi havde vores movere (og at de virkede!), for ellers havde det ikke været nemt at få vognene ind.

Vi var heldige at finde to fine pladser i skyggen, så der ville være lidt mere behageligt i campingvognen, for temperaturen var på 32o, men vi måtte have gang i kilerne, for terrænet skrånede utroligt meget.

 

En af fordelene ved de korte strækninger er, at der udover kørslen også er tid til at nyde dagen på anden måde, eller få ordnet nogle praktiske ting, som f.eks. at få vasket lidt tøj - i hånden - det var det nemmeste, når det ikke var så meget, der skulle vaskes.

 

Senere på dagen gik vi op i opholdsstuen, hvor der var fri internetadgang, så jeg fik sendt lidt mails og Svend og Hanne Marie fik snakket med "ungerne" via Skype.

 

 

 

Udflugt til Fátima og Tomar

 

Om torsdagen - den 24. september - skulle vi på udflugt og havde på forhånd tastet ruten ind i Miss Nüvi (GPS'en). Det er ret smart at vi har den mulighed.

 

Fra campingpladsen fulgte vi vej N84 ud til IC2. Her kørte vi et kort stykke sydpå til Batalha, hvorfra vi fulgte vej 356 til Fatima. Fra Fatima kørte vi op til IC9 og kørte sydøstpå mod Tomar. Ruten hjem gik ad de større veje (IC9 Fra Tomar mod Leiria og derfra motorvejen A8 mod Nazaré).

 

Vi ville besøge Fátima, som for portugiserne er, hvad Santiago de Compostela er for spanierne og Lourdes for franskmændene. De tre steder ligger også i konkurrence med hinanden, når det gælder hellige steder i den katolske verden.

 

Derfra ville vi videre til Tomar, hvor vi skulle se Kristusriddernes Klosterborg. Men undervejs fik vi en ekstra seværdighed med, nemlig klosteret i Batalha, som vi kørte lige forbi - eller dvs. vi stoppede selvfølgelig og skulle se, hvad det var for noget vi var lige ved at køre forbi - og godt vi gjorde det, for det viste sig at være en af de større seværdigheder, og så var det tilligemed helt fantastisk flot.

Klosteret, Mosteiro de Santa Maria da Vitória, blev grundlagt i 1386, og er et af Portugals største, nationale monumenter - det symboliserer nemlig den portugisiske frihedskamp mod spanierne.

 

Klostret blev opført af Kong João 1. efter et stort slag (=batalha) den 14. august 1385 15 km syd for Batalha. På den måde opfyldte kongen sit løfte til Jomfru Maria, hvis hun ville hjælpe ham med at slå spanierne på flugt.

Klosteret har en smuk honninggul farve, og hovedportalen er fantastisk flot og en seværdighed i sig selv:

 

Den er udsmykket med et væld af apostler, engle, konger og helgener.

Lige til højre for indgangen findes det fælles kapel for kong João og hans dronning, engelske Filipa de Lancaster.

 

De er gengivet liggende hånd i hånd og i nicherne i kapellet ligger fire af deres seks berømte sønner, bl.a. Henrik Søfareren, som stod i spidsen for de første opdagelsesrejser. Henrik Søfareren levede fra 1394-1460.

Man kunne også besøge selve klosteret, men det var temmelig dyrt at komme ind, så det valgte vi fra.

 

Efter Batalha fortsatte den flotte rute ad små veje til Fátima. Jeg tror vi kom lidt ind ad "bagvejen". Det var ihvertfald ikke nemt at finde et sted at parkere, og det vrimlede med biler og busser allevegne, men vi fandt ned ad en blind sidevej, hvor der var plads og ingen parke-ringsrestriktioner, så det var heldigt. Senere opdagede vi dog, at der var store P-pladser i forbindelse med området!

 

 

Fátima er K Æ M P E stort.

 

Den 13. i hver måned (især maj og oktober) valfarter tusinder af troende til dette sted, hvor selveste Jomfru Maria skulle have vist sig for to små hyrdebørn den 13. maj 1917. Ialt siges hun at have vist sig 6 gange, sidste gang den 13. oktober 1917. Ved den lejlighed - fortælles det - blev blinde seende, stumme kunne tale og solen begyndte at skinne på en ellers tung regnvejrsdag.

 

De to hyrdebørn døde allerede i 1919 og 1920 og ligger begravet indenfor i to kapeller på hver sin side af alteret.

Som sagt er pladsen kæmpestor og kan rumme over 300.000 mennesker til bøn. Til venstre er opført et ka-pel.

 

Det var her, Maria viste sig for børnene i et egetræ, der siden er flået itu af souvenirjægere. Et andet træ til højre for kapellet symboliserer det oprindelige træ.

 

For enden af pladsen (modsat ende af billedet) ligger en enorm basilika opført i 1928.

Hvert år besøger omkring 4 mio. katolikker stedet, og mange oplever stadig mirakler - selv i vore dage.

 

Ved de store gudstjenester tager de mest ydmyge turen tværs over pladsen på knæ.

Tomar

 

Efter at have oplevet Fátima, som man - katolik eller ej - ikke kan lade være med at føle sig påvirket af, gik turen videre til Tomar, og noget helt andet.

 

Tomar ligger ved bredden af Nabão floden og minder om et sceneri fra den mørke middelalder. I korstogstiden var byen hovedkvarter for tempelherre-ordenen, der ved korsets magt fordrev maurerne fra Spanien og Portugal og forsvarede pilgrimsruten til Jerusalem mod muslimerne.

 

Klosterborgen, Convento de Cristo, er en fantastisk bygning. Det er også den, der er årsag til, at så mange turister kommer til Tomar. Det store klosteranlæg, som består af hele 7 klostergårde, blev opført i 1100-tallet. Det ligger tæt ved centrum og er omgivet af en mur.

 

Klosterhaverne og kirken er fantastisk flotte og det samme er tempelriddernes private fløj med de kakkeludsmykkede vægge.

 

Tempelridderne havde deres storhedstid i 1400-tallet, da Henrik Søfareren var stormester (1418-60). Det er fra hans tid, de gotiske klostergårde stammer.

Óbidos

 

Eventyrbyen med 4700 indb. synes ikke at have forandret sig siden middelalderen, og denne smukke bjerglandsby hører derfor til blandt én af Portugals mest besøgte. Når man kommer ind bag den høje bymur føler man sig hensat til en anden verden. Den lille fæstningsby er idag fredet af Unesco.

 

Det var maurerne, der i sin tid anlagde byen. Senere blev den forstærket flere gange efter at Kong Afonso Henriques drev araberne ud i 1148.

 

Også senere generationer af kongefamilien lod sig fortrylle af Óbidos: I 1282 fik den 8-årige Isabella foræret byen i bryllupsgave af sin 21-årige mand, kong Dinis. Og lige indtil 1833 - i 550 år! - gik den lille by og dens indbyggere i arv til portugisiske dronninger! Den historie er der ikke mange byer, der kan slå.

Når man er gået igennem byporten kommer man til Rua Direita og på venstre hånd ses dette flotte hus, hvor vinduer og døre er rammet ind med blåt - angiveligt for at holde onde ånder væk!

Følger man Rua Direita kommer man til torvet med kirken Santa Maria fra 1600-tallet. Det var her den kun 10-årige kong Afonso 5. i 1144 blev gift med sin 2 år yngre kusine Isabel.

Der er mange flere billeder i Fotoalbum.

 

Gå evt. til Frankrigsdelen (Paris, Lourdes, Cahors, Rocamadour) eller

 

Spaniensdelen - Santillana del Mar - Cuevas del Monte Castillo - Picos de Europa - Covadonga - Ribadesella - Bulnes og Santiago de Compostela

 

Portugal del 2 - Lissabon

 

Portugal del 3 - Lagos - Verdens Ende - Évora - Vila Vicosa - Borba - Estremoz - Evoramonte - Lamas og Lapa

Tilbage til toppen af siden