Nordspanien 2014 - Del 2

campingturisterne

Nordspanien 2014

Del 2

 

 

 

 

 

Vi er tilbage i den nordlige del af Spanien.

 

Her vil vi besøge Tordesillas. borgen Coca, den fantastiske by Laguardia, og Rioja distriktes hovedby Haro

Klik på kortet for større version

Den røde farve viser ruten ud (og hjem der hvor ruten er den samme)

 

Den gule farve viser ruten hjem

Tirsdag 23. september

Fra El Escorial til Tordesillas har vi kørt 140 km

 

 

Vi har lagt tæppet på og slået markisen, sidestykkerne, sunblockeren og hele molevitten op her på Camping El Astral ved Tordesillas, som ligger nordvest for Madrid. Her regner vi med at være en uges tid.

 

Det er en rigtig dejlig campingplads, som vi besøgte tilbage i 2008, MEN nu er bad og toiletforhold blevet renoveret i 2010, så det er en væsentlig forbedring. Pladsen har dejligt store båse, hvad jeg håber fremgår af fotoet, og ligger skønt ved Duero floden - dog kan vi ikke komme ned til floden direkte fra campingpladsen.

Reception, bar, restaurant
Sanitetsbygning
Vore fine, store bås

Floden er iøvrigt den samme, som i Portugal hedder Douro. Den udspringer i de spanske Cameros bjerge lidt syd for Pyrenæerne og løber gennem Portugal ud i Atlanterhavet ved Porto.

 

Byen Tordesillas ligger op ad skråningen på modsatte side af floden i forhold til campingpladsen - men det tager kun 20 min. at spadsere derop. Det er en charmerende by, synes jeg - om end lidt slidt hist og her, og umiddelbart ser den ikke ud til at være overrendt af turister (det kan man også mærke på priserne), selv om her er både hoteller og campingplads - men på den her tid af året oplever vi det mest som enkeltovernattende.

 

Byen er historisk, da det var her, der i 1494 blev underskrevet en traktat (af Castille og Portugal), der delte Atlanterhavet i to.

 

I bymidten ligger den meget hyggelige Plaza Mayor - en firkantet plads omkranset af buehvælvinger understøtet af søjler. Byen rummer også det meget smukke kloster, Real Convento de Santa Clara, som vi besøgte. Der er gratis adgang for EU-borgere. Man kan kun se klosteret med guide (spansk/fransk!) og man måtte IKKE fotografere.

 

Klosteret er virkelig et besøg værd, så med forbehold for fejl i oversættelsen kan jeg fortælle følgende fra Wikipedia (siden oversat fra spansk til dansk):

 

Klosteret var oprindeligt et maurisk palads bygget af Kong Alfonso XI i 1340. Klosteret har huset adskillige adelige kvinder. Klosteret rummer en gotisk kirke. Jeg giver et link til en række billeder, som giver et godt indtryk af det flotte kloster.

 

Link til billeder fra klosteret:

 

Fredag kørte vi en tur til den lille by Coca, som ligger ca. 60 km sydøst herfra. Vi skulle se en borg, som på billeder ser helt fantastisk ud - og det var den også!

 

Vejen dertil gik gennem et fladt landskab med store marker, hvor der blev høstet løg, endeløse strækninger med fyrretræer og sandjord - og små landsbyer med grå kedelige, tillukkede huse, hvor der ikke var hverken hund, kat eller mennesker at se. Det gav et "sandet" indtryk (selv om vejen dog var asfalteret), men man følte sig hensat til det vilde vesten og sad hele tiden og ventede at se en cowboy på sin hest.

 

Byen Coca var i samme stil - omend der var lidt flere farver - og den var heller ikke så lille endda. Men der var så tomt og øde, at man følte sig som den sidste turist i Europa.

 

Heldigvis havde baren åben - og her var der lidt mere liv, det var ved middagstid og folk sad og fik noget at drikke sammen med lidt tapas - og så tyrefægtning på TV. Vi købte 2 glas hvidvin og en tapasret (kartofler, æg, chorizopølse) til 2 personer - det gav vi €4 for ialt. Det var ikke nogen stor portion, men alligevel: Her kan vores lokale café altså ikke være med.

Borgen i Coca er bygget i 1453 af Alfonso de Fonseca. Han byggede den oven på et gammelt fort. Borgen led den største skade under Uafhængighedskrigen, da den blev angrebet af Napoleons tropper. I 1931 blev den erklæret for et nationalt, historisk monument. I 1954 blev borgen overdraget til Landbrugsministeriet, som ville oprette en skole for Skovbrug og i 1956-58 foregik der et restaureringsarbejde. I borgen findes der gange (som idag er hemmelige), som førte fra borgen til 7 daværende kirker i byen.

 

Man kan "kun" besøge det firkantede tårn, så det gjorde vi. Det gik op og op ad en ujævn vindeltrappe uden nogetsomhelst at holde ved, og det er altså IKKE noget for mig: Jeg får kriller i maven og gele i knæene og føler mig totalt svimmel. Men der var kun én vej, så op kom vi - og også ned igen, dog ad en anden trappe, som var mere "normal". I tårnet var der afsatser med små rum, som engang havde været smukt dekoreret med vægmalerier - ellers var der ikke så meget at se - udover en flot udsigt deroppe fra. Entré for pensionister €2,00.

 

Det var en rigtig dejlig tur, som vi afsluttede med at spise en fin middag i campingpladsens restaurant.

 

Vejret er stadig rigtig flot. Det er lidt køligt om natten og i morgen-/formiddagstimerne, men når vi når middag kan vi godt findt shortsene frem.

 

Billeder fra borgen Coca:

Mandag kørte vi en fin tur i omegnen og kom bl.a. igennem den lille by Castronuño, som ligger højt ved floden Duero - og byen Toro, som er utroligt charmerende og som ligeledes ligger højt med en fantastisk udsigt. Her spiste vi frokost bestående af skinke tapas. Vejret var lunt, så vi kunne sidde ude.

Fra Castronuño og vejen til Toro

Fra den højtliggende Toro med den storslåede udsigt bag ved kirken

Inden vi forlader Tordesillas for at køre yderligere nordpå til Haro vil jeg fortælle, at vi mødte et hollandsk ægtepar, som var mere eller mindre fastliggere på pladsen - i hvert fald nogle uger hvert år igennem mange år. Hank, som manden hed, fortalte et fint sagn om tyrefægtningens opståen i Tordesillas:

 

  • Filip 1. den Smukke, som er glad for kvinder gifter sig med Johanne (den Vanvittige). En dag, hvor Filip har "haft travlt", og det er varmt, drikker han af en kold bæk, får et hjerteanfald og dør. Johanne vil ikke acceptere at han er død, men siger, at han sover. Han lægges i en kiste og i et halvt år kører hun rundt med kisten og siger: Han sover! Til sidst stopper hun, og bliver anbragt på klosteret Santa Clara i husarrest.

 

  • Hun elsker tyrefægtning, men kan ikke se det på Plaza Mayor. Ud gennem vinduet i tårnet, kan hun kun se en vej/gade. Hun beder om at få lov til at se tyrefægtning, og én gang om året bringes en tyr først til Tordesillas, derefter tilbage over broen, så hun kan se tyrefægtningen.

 

Sådan skabtes den form for tyrefægtning der kaldes "El toro de la Vega".

 

 

Jeg har søgt på nettet og der står - og jeg citerer: "El Toro de la Vega afholdes i september i forbindelse med byfesten i Tordesillas i Valladolid og består i, at hundredvis af mænd til hest og til fods jager en enkelt tyr for at give den ”en langsom død på grund af blodmangel fra de mange spyd og lanser, der stikkes ind i tyren under jagten”.

 

Umiddelbart forekommer det temmelig barbarisk og er i hvert fald ikke noget for mig, så jeg er glad for det ikke var der på det tidspunkt i september, hvor vi var i Tordesillas - hvis det ellers stadig er sådan.

 

Onsdag 1. oktober

Fra Tordesillas til Haro har vi kørt 247 km i let diset vejr med blæst og 15o

 

Vi har slået os ned på Camping De Haro, som vi også besøgte i 2008. Der bemærkede vi de mange vinmarker og Bodegas (vinhuse) i området, som jo er Rioja distriktet, så denne gang ville vi gerne købe noget lokal vin med hjem.

 

Vi ville også gerne have et gensyn med byen Haro, som er meget charmerende, og så selvfølgelig kigge lidt på omegnen.

 

 

Campingpladsen er blevet udvidet med et ekstra pladsområde, siden vi var der sidst. Vi valgte dog en bås i det gamle område, hvor der er meget hyggeligt - men også mange fastliggere.

 

Toilet- og badeforhold er ganske fine. Man kan bestille brød i receptionen, men ellers er der ingen indkøbsmuligheder. Men da pladsen ligger i gåafstand fra byen, er det ikke noget problem.

Kig ned ad vores vej
Vores fine bås
Receptionen
Sanitetsbygningen

Fredag - den 3. oktober - kørte vi en tur midt i vindistriktet og endte i en lille landsby, der hedder Laguardia, som betyder vogteren. Den ligger også meget højt og fra borgen har man kunnet holde øje med eventuelle fjender!

 

Det var et helt fantastisk sted, som tog os med storm: En fantastisk flot kirke, Saint Mary of the Kings, som blev påbegyndt bygget i det 14. årh. og afsluttet i det 16. årh.! Her mødte vi tilfældigvis en fra turistkontoret uden for døren og fik derved en helt personlig guided tur (man kunne nemlig kun komme ind i kirken ved først at henvende sig til turistkontoret viste det sig).

 

Kirken, som det tog 200 år at bygge, bestod af en gammel del (den gotiske) bygget sammen med en nyere del fra renaissancen - og selv jeg kunne se forskel på de to byggestile. Det var iøvrigt byens "sommerkirke" - der var nemlig ingen varme. De havde en anden kirke med centralvarme, som de brugte om vinteren - smart!

Byen var forrygende med meget smalle gader og særprægede huse. Vi var inde at spise frokost på en rigtig hyggelig familierestaurant - og som de sultne nordboere vi var, var vi selvfølgelig de første gæster, ingen spaniere spiste så tidligt (kl. 13.00). Men det havde sin fordel, for sønnen i huset, som fungerede som tjener, havde god tid og fortalte os lidt om byen, bl.a. at det ikke er tilladt at køre bil i de smalle gader. Årsagen er, at byen er "undermineret" af et hav at tunneler, som oprindeligt har fungeret som flugtveje - og der er ikke brugt beton, så rystelserne fra bilkørsel vil få hele byen til at styrte sammen. Idag bruges tunnelerne mange steder til opbevaring af vin, da der er en konstant temperatur dernede.

Fantastisk udsigt ned over vinmarkerne

Lørdag skulle vi have købt ind - både almindelige dagligvarer og vin til vinhylden derhjemme (ikke mindst!). Tæt ved campingpladsen lå mindst 10 Bodegas (vinproducenter) og vi valgte et lille ydmygt hus, Bodegas Gomez Cruzado grundlagt i 1886, hvor vi også var så heldige at være de eneste kunder på det tidspunkt, så også her fik vi god information både om huset og vinen - og årsagen til, at der lå så mange Bodegas i en klump - nemlig at det var her jernbanen lå, og i gammel tid var det den de brugte til at sende vinen ud til kunderne.

Foto fra min  mobil

Inden vi forlod Haro skulle vi, som tidligere nævnt, have et gensyn med byen:

Søndag 5. oktober

 

En rigtig dejlig tur lakkede mod slutningen, og vi begyndte stille og roligt at køre hjemad. Vi krydsede Pyrenæerne ved San Sebastian og efter 3 overnatninger i Frankrig nåede vi til Camping Parc La Clusure i Belgien, hvor vi ville have haft nogle dage. Men vejret var ikke særligt godt, så allerede efter 2 overnatninger gik det for alvor hjemad, og mandag den 13. oktober kørte vi igen ind i Danmark.