Nordspanien 2014 - Del 1

campingturisterne

Nordspanien 2014

Del 1

 

 

 

 

Første del fortæller kort om turen ned gennem Frankrig. Vi kører over Pyrenæerne og kommer til Boltaña lidt syd for bjergene. Derfra kører vi til Huesca og videre til Aranjuez, som er base for bl.a. besøg i Toledo. Vi kører lidt nordpå til El Escorial vest for Madrid (som udover besøg i Madrid også var base for tur til bl.a. Segovia).

Klik på kortet for at se det større

Den røde farve viser ruten ud (plus der hvor ruten er den samme på både ud- og hjemturen)

 

Den gule farve viser ruten hjem

I Danmark var sommeren 2014 helt fantastisk, men alligevel glædede vi os til vores tur til den nordlige del af Spanien, og den 22. august blev det "endelig" tid for afgang - i øsende regnvejr!

Første stop var som altid Camping Mitte i Medelby v/Flensburg og efter yderligere en overnatning i Tyskland og en i Belgien nåede vi den 25. august til Melun lidt syd for Paris (nær Fontainebleu). Vi ville lige have et kort gensyn med Paris - og Sacre Coeur, så vi havde sat to overnatninger af til det.

Pladsen vi boede på hed Kawan Village La Belle Etoile og var med i campingcheque ordningen. Det var en udmærket plads, som havde en fin beliggenhed i forhold til at besøge Paris. Det tog ca. 20 min. at gå fra pladsen til togstationen. På campingpladsen får man udleveret et ark med information om hvad togstationerne hedder, hvornår der afgår tog og hvad det koster. Vi betalte €16,10 pr. person for én dag - gældende for tog, metro og bus. Det var nemt og fungerede perfekt.

Det eneste trælse var, at det øsregnede det meste af dagen, men vi fik da et dejligt gensyn med Sacre Coeur kirken og det charmerende kunstnerkvarter, Montmartre. Så alt i alt havde vi en rigtig dejlig daske-rundt-dag med våde sko, vabler og meget trætte fødder (der er MANGE trapper op til Sacre Coeur kirken).

De mange trapper op til Sacre Coeur
Udsigt over Paris set fra Sacre Coeur

Onsdag kørte vi videre til Poitiers, hvor vi havde en overnatning på Camping Futuriste - en rigtig dejlig plads, der er med i campingcheque ordningen. Hele vejen har det været halvtræls vejr med regn, skyer og meget våde campingpladser.

Fredag 29. august

 

Efter 308 km kørsel ankom vi torsdag ved 14.30 tiden til Camping Riviere Fleurie, som ligger tæt ved Dordogne floden ikke så langt fra St. Emilion. For at komme ud til campingpladsen fra motorvejen kørte vi ad D670, og vi var i hvert fald ikke i tvivl om, at vi befandt os i et af Frankrigs vindistrikter, for vi kom forbi den ene vinmark efter den anden, med lange lige rækker vinstokke, hvor drueklaserne hang tungt nede i bunden af planterne - næsten klar til at blive plukket.

Også denne plads er med i campingcheque ordningen og værtsparret, som er meget venlige mennesker, bor selv på pladsen. De sanitære forhold er meget rene og velholdte (også de gamle - den nye bygning var lukket af for denne sæson). Det er en rigtig hyggelig plads, som er inddelt i store båse.

Hernede er det så endelig blevet bedre vejr - helt op til 30o, men selvfølgelig skulle vi lige have et ordentligt regn- og tordenvejr om natten. Men da pladsen er så hyggelig, valgte vi at ligge over en ekstra dag, så torsdag aften var vi til vinsmagning arrangeret af campingpladsen (en lokal vinbonde"inde" præsenterede sine Bergerac vine, som smagte rigtig dejligt). Det resulterede selvfølgelig i at vi købte en flaske eller 6 til at tage med hjem.

Lørdag 30. august

Dagens strækning var på 286 km - i støvregn!

Vi er kommet til foden af Pyrenæerne - i baskerlandet på Frankrigssiden lidt syd for byen Pau. Her boede vi på en lille, hyggelig campingplads i landsbyen Aramits, Camping Barétous-Pyrénées - en lille, fin plads ved floden. Pæne, store båse som desværre var meget våde p.g.a. flere dages dårligt vejr. De sanitære forhold er pæne og rene, men af ældre dato og sparsomme.

Nå, men hvis en og anden synes, navnet Aramits minder om noget, er det helt rigtigt: Det minder nemlig om Aramis - den ene af de 3 musketerer - og ikke så sært, for han har virkelig levet og kommer faktisk fra byen - ligesom vi fik fortalt, at Porthos og Athos kommer fra andre byer i området - faktisk ligger Porthos's slot ikke så langt fra Aramits (som iøvrigt er en lille hyggelig by) - nemlig over for kirken i Lanne en Barétous.

Port med skilt om Aramis
Jo - det er ganske vist!

Mandag 1. september

Dagens strækning var på 275 km i fint vejr - 17o og solskin.

 

Vi er kommet over Pyrenæerne - ad Somport tunnelen, som ligger midt imellem alle de bjerge, vi kender fra Tour de France (Col d'Aubisque, Col de Tourmalet etc). Det var en fin vej, smal på sine steder, men uden de store stigninger og skrappe hårnålesving, så det gik fint med at komme "over" selv om det tog sin tid.

 

Vi bor på en ganske hyggelig plads, Camping Boltaña, som ligger ude på landet nær byen Boltaña og ikke mindst den gamle middelalderby, Ainsa. Den gamle del af byen ligger højt, så vi gik og gik ad MANGE trapper for at komme derop for at konstatere, at der faktisk var en P-plads deroppe! Nå, men det var sveden og pusten værd, for undervejs blev vi belønnet med den smukkeste udsigt ud over området, hvor der løber en flod, som her er meget bred - når ellers der er vand i den, for det var der stort set ikke.

 

Iøvrigt har vi nu fået så varmt vejr, vi kan ønske os - over 30o - så nu er det med at kravle ind i skyggen, men efter alt det dårlige vejr, vi har haft på vejen hertil klager vi altså ikke!!

 

Pladsen ligger også i nærheden af nationalparken Ordesa. Man kan komme derind med busser. Det lykkedes desværre ikke for os, men vi besøgte den højtliggende, charmerende by Torla, hvorfra der gik busser ind i nationalparken.

 

 

 

Indkørslen til campingpladsen

Det vakte opsigt på pladsen, da disse køretøjer med de charmerende små campingvogne dukkede op - og alle ville fografere dem. Det var iøvrigt en gruppe modne mennesker fra tjekkiet.

På tur til Ainsa:

Postkort fra bjergbyen Torla, hvorfra der går busser ind i Ordesa Nationalpark

Nedenunder mine billeder fra Torla og omegn:

Fredag 5. september

Dagens strækning var på 115 km - i skyet, men lunt vejr (20o).

 

 

Vi er kørt til byen Huesca, så vi befinder os stadig i den nordøstlige del af Spanien lidt syd for Pyrenæerne. Huesca er hovedbyen i den selvstyrende spanske provins, Aragonien. Ifølge Wikipedia bor næsten 1/4 af hele provinsens indbyggere her i byen - i tal vil det sige ca. 52.000, så det er da en by af en pæn størrelse.

 

 

 

Campingpladsen, Camping San Jorge, er en rigtig bycampingplads. Vi tror den er kommunal, for den ligger i et grønt område med offentligt friluftsbad og stadion lige rundt om - med hvad dertil hører af et umådeligt højt støjniveau. Det må være en ret gammel plads, for de sanitære forhold ser ud til at stamme fra for mindst 50 år siden - og de er ikke blevet vedligeholdt siden da! (Men der bliver gjort rent, så der er i det mindste ikke ulækkert). Den er heller ikke propfuld af turister - og slet ikke danskere! Der var flest spaniere, når der ellers var nogen, og så et fransk ægtepar og 3 svejtsiske kvinder foruden os.

 

Men på trods af sin standard var den slet ikke billig at bo på - vi betalte €22,90 pr. døgn - incl. strøm.

 

På vej til Huesca
Receptionen
Vores plads

Nå, men det gode er så, at personalet er venligt og at pladsen ligger i gåafstand fra den gamle bydel, hvor der bl.a. er en ret stor, fin kirke. Desværre blev vi "jaget ud", da vi ville se den - der skulle nemlig være bryllup. I nærheden ligger også byens universitet. Huesca har mange smukke bygninger, men også her er der indimellem forfaldne huse, og nogle steder har man pyntet på "ruinerne" med flotte, spektakulære malerier - smart synes jeg.

Kirken
Murmaleri - Buster Keaton

Vejret er super fint (bortset fra et gevaldigt regn og tordenvejr torsdag aften og nat, men solen skinner igen, og det ser også idag ud til at blive godt og vel 30o).

 

Torsdag kørte vi en rigtig dejlig tur: Først skulle vi besøge Loarre borgen, som ligger ikke ret langt herfra. Den har "medvirket" i filmen fra 2005, Kingdom of Heaven, hvor både Ulrich Thomsen (templar master) og Nicolaj Coster Waldau (byens sherif) spiller med. Den ældste del af borgen blev bygget i 1020 af kong Sancho III el Mayor de Navarra som en del af hans forsvar mod den muslimske magt. Den ligger også helt fantastisk og må i hvert fald have været svær at indtage om ikke umulig.

 

Efter at have spist vores medbragte klemmer fortsatte vi turen til Mallos de Riglos - nogle helt fantastiske, røde kalkstensklipper, der udgør en del af foden af Pyrenæerne. De er gennem tusinder af år blevet formet af regn og vind til 300 m høje, tårnlignende klippeskulpturer, som kunne vægge mindelser om klipperne i Grand Canyon i USA omend i meget mindre målestok. Den røde farve skyldes et højt indhold af ler og jern, og navnet Riglos har de, fordi de næsten danner "bagvæg" i den lille by Riglos, så når man vil fotografere klipperne skal man lægge nakken godt tilbage for at få det hele med - så tæt er de på. De er helt lodrette og derfor et godt sted for bjergklatrere.

Vel hjemme igen gjorde det godt at få en kold drik og fødderne op, for der er ikke ret meget her, der går ligeud - det er simpelthen op og ned ad bakke og trapper, når vi skal se noget, så det giver lidt god motion at være turist på de her kanter.

 

Idag holder vi hjemmedag. Vi skal have købt lidt ind osv.

 

Onsdag 10. september

Fra Huesca til Aranjuez med stop for en enkelt nat i Zaragoza på Camping Ciudad de Zaragoza har vi kørt 431 km - vejret er dejligt - sol og 23o.

 

Det er en stor plads, der ligger i nærheden af lufthaven. De sanitære forhold er udmærkede. Pladserne har grusbelægning, og det er sparsomt med skygge. Stor swimmingpool og cafeteria/restaurant. Fin overnatningsplads for besøg i området.

 

 

 

Aranjuez ligger lidt syd for Madrid. Det var lidt uden for den oprindelige plan, hvor vi ville køre

direkte til en campingplads vest for Madrid, men vi ville jo gerne besøge Toledo, så vi blev enige

om, at det var nemmest at komme til den, hvis vi havde base i Aranjuez, hvor der er en udmær-

ket campingplads, som vi også boede på i 2008. Aranjuez, som huser et tidligere kongeslot,

er en charmerende by, som jeg har lidt med om (bl.a. billeder) fra turen til Spanien 2008 - del 6.

 

 

 

 

 

Pladsen, Camping Internacional Aranjuez, er stadig udmærket, men sidste gang vi besøgte den,

var det i oktober måned, så der var der en hel del fredeligere! Pladsen var propfuld i weekenden -

mest af spaniere, og det er ikke det mest stilfærdige folkefærd der findes. Det var rent ud sagt

"Hjallerup marked" - bedre blev det heller ikke af, at Madrid skulle spille fodboldkamp - og det kun-

ne i hvert fald høres - også at det var Madrid der vandt!

 

Indkørslen til campingpladsen
Kongeslottet i Aranjuez

Så vi valgte at køre til Toledo (Don Quijote og hans væbner Sancho Panzos by) om lørdagen - og det var et godt valg.

 

Toledo må - som Rom - ligge på mindst 7 høje, for gaderne i den gamle bydel inde bag bymuren går i den grad op og ned. Desuden er de utroligt smalle og de snor sig, så man er nødt til at gå hen til hjørnet for at se, hvor vejen fører hen. Men hold da op, hvor er den charmerende.

 

Kirker, klostre, synagoger og moskeer ligger ikke langt fra hinanden - foruden Alcázaren (borgpaladset), der står solidt plantet højt oppe på et plateau. Det huser idag et offentligt bibliotek og et hærmuseum. Lige her ved siden af fandt vi et P-hus, så det var simpelthen så centralt som det kunne blive. Herfra lå alting i gå-afstand.

 

Først besøgte vi Katedralen (entré: €16,00 for 2 personer). Den er enormt stor - vistnok næststørst i Spanien efter den i Sevilla - og overdådigt udsmykket. Det tog også ca. 250 år (fra 1200 - 1500 tallet) at bygge den. Udover den fantastiske udsmykning rummer den også malerier af bl.a. malerne El Greco og Goya. Den er bygget oven på en katedral fra det 6. årh., som blev brugt som moske. Den er 120 m lang og 60 m bred. Der er 5 sideskibe som understøttes af 88 søjler og 72 buer.

 

 

 

I nærheden ligger en langt mere ydmyg kirke, Santo Tomé, hvor et af kunsthistoriens mest kendte værker "Grev Orgaz' begravelse" hænger. (Entre: €5,00 for 2 personer - beløbet går til velgørende formål).

 

Det er malet af El Greco i 1587 - og det var helt utroligt flot. Selvfølgelig måtte man ikke fotografere - og der stod vagt, så man kunne ikke engang snyde sig til et lille bitte foto. Så jeg købte et postkort, som jeg har scannet, så man kan se, hvor flot det var.

 

En særlig ting er, at kunstneren har portrætteret sig selv på billedet: Den 6. herre fra venstre, der kigger direkte på betragteren, bærer maleren el Grecos ansigtstræk. Hans søn var model for barnet nederst til venstre.

I det jødiske kvarter fandt vi en udendørs café, hvor vi startede med det sædvanlige glas kølig hvidvin, men så besluttede vi at blive og spise frokost. Det var meget hyggeligt og meget velsmagende (svinemørbrad i roquefort sauce).

 

Tilbage på campingpladsen fik vi om aftenen besøg af et par danskere, vi havde mødt på pladsen et par dage før. Det var helt rart at kunne snakke "frit fra leveren" og ikke skulle hakke og stamme så meget i det.

 

Søndag fortsatte de til Valenzia og vi kørte til Camping El Escorial, som ligger ude på landet lidt nordvest for Madrid.

 

Søndag 14. september

Fra Aranjuez til El Escorial er der bare 99 km.

 

Som nævnt har vi slået os ned på Camping El Escorial, som ligger i 900 m højde - ude på landet nær byen Escorial - lidt nordvest for Madrid, hvortil der er en god busforbindelse.

 

Det er en meget stor, velorganiseret plads. Der er fine toilet-/badeforhold, bar, cafeteria, minimarked samt fri wi-fi ved baren. Personalet er meget venligt og hjælpsomt - og der er skyggefulde pladser med træer/net.

 

Vi har slået os ned med markise, sidestykker, tæppe og hele molevitten - her vil vi være i en 10 dages tid.

Vores fine, skyggefulde plads
Indkørslen

Nærmeste naboer er Fincaer, som ligger på begge sider af vejen, når vi går op til landevejen, hvor bussen holder.

 

Her gik der køer på "savannen"!

Tirsdag (16/9) spadserede vi op til landevejen (20 min. gang) og tog bussen ind til Madrid - fin, ny bus med air condition. Det tog 45 min., så var vi inde ved stationen Moncloa (Pris: €4,20 pr. person hver vej).

 

Jeg siger jer, Moncloa var noget af en station - busserne holdt på rad og række på skrå ud for hver sin gate (vores havde gate nr. 11), det var virkelig en stor station - og det her var kun kælderen! Ovenover var så metrostationerne. Men når man først lige havde orienteret sig lidt, var det faktisk nemt og logisk at finde ud af.

 

Vi startede med at køre ind til den metrostation, der lå nærmest kongeslottet. Det gik fint og problemfrit. Også med at komme rigtigt op fra metrostationen, men så var der ingen skilte eller noget, der kunne fortælle, hvad retning vi skulle gå i for at finde slottet - og vi var selvfølgelig begyndt at gå i den forkerte retning , så godt vi havde et bykort med! 15-20 min. tog det at spadsere til slottet. Det var ikke umiddelbart til at få øje på, fordi Madrid er meget kuperet, og slottet lå højt i forhold til, hvor vi gik.

 

Det er KÆMPE stort -gråt, firkantet og bastant udefra synes jeg, men til gengæld er det fantastisk flot indvendigt (i hvert fald de få rum, vi turister kunne få lov til at se ud af de vist nok 2800 rum ialt). (Entre: €5,00 pr. person over 65 år).

 

Indimellem var det næsten for meget - efter min mening - og nogle gange ledte loftmalerier og udsmykning tankerne hen på det sixtinske kapel i Rom - det var i den stil! Selvfølgelig måtte man ikke fotografere - og der var vagter allevegne, så jeg fik kun snydt mig til et enkelt foto, selvfølgelig i et af de mere spartanske rum! Så ligesom sidste gang vi oplevede det, købte jeg også her et par postkort :

Klik på billederne hvis du vil se dem i større udgave!

Efter slottet gik vi til Calle Mayor, som er en af Madrids kendte gader, som fører til det store torv Plaza Mayor. Det er også meget imponerende, men ellers synes både Jørgen og jeg, at Madrid forekommer en kende kedelig. Den virker grå og sammenklemt - slet ikke så imponerende som Paris eller charmerende som Rom - men det er nok et spørgsmål om smag og behag! Så vi nøjes med den ene dag i Madrid og vil i stedet koncentrere os om omegnen.

Plaza de la villa
Plaza Mayor
Calle Mayor

Onsdag (17/9) var vejret ikke så godt, så vi besluttede at køre hen og se det nærliggende monument, Santa Cruz del valle de los Caidos. Det ligger højt oppe på en bjergtop. Vi kunne jo se korset trone deroppe på bjerget, da vi kom hertil og skulle ud til campingpladsen, så vi troede man lige kunne køre derhen og så var vi der. Men nej! Vi kørte ind gennem en smal port, hvor man skulle betale (€4 pr. person når man er over 65 - og de ville se identifikation - er det ikke skønt?).

 

Derfra gik det op og op og op og rundt og rundt og rundt. Der var faktisk ret langt derop og sikken et "chok" vi fik, da vi kom helt derop. Det er ENORMT stort og ikke nok med det, under korset er der bygget en basilika ind i klippen. Det var simpelthen overvældende. Vi kom lige da der var gudstjeneste igang - med jeg ved ikke hvor mange herrer i røde kapper (kardinaler?), messedrenge og herrer i sorte kapper (?? - jeg er ikke velbevandret i rangordenen i den katolske kirke) - det tog nok en times tid, før de var færdige, så vi kunne komme op at se alteret.

 

Men indtil da fordrev vi tiden nede i den meget lange sal som var fuld af imponerende flotte og meget store vægtapeter og kæmpe bronzestatuer. Det er svært at beskrive hvor imponerende det var, for heller ikke her måtte man fotografere - og de var på vagt hele tiden. Men jeg har postkort med hjem til min hjemmeside!

Santa Cruz delle Valle de los Caidos
Basilikaen under korset
Fantastisk udsigt

Postkortene viser hvor flot det var indenfor.

 

Vi vidste ikke hvad det var, men kunne se, at stedet var af nyere dato. Senere fandt vi historien, og måske vil den få storheden til at blegne noget. Men her er den:

 

Det var den spanske diktator Franco, der ønskede at forevige sig selv med monumentet her i Valle de los Caidos (de faldnes dal). Det blev opført i årene mellem 1940 og 1956. Stenkorset på toppen af klippen er 150 m højt og 40 m bredt og nedenunder lod Franco krigsfanger udhule klippen til en grotte - Basilikaen. Flere arbejdere omkom under arbejdet.

Sidst på eftermiddagen kom så det ventede tordenvejr - dog uden regn af betydning, så nu må vi se, hvad morgendagen byder på. Vejrmæssigt er de høje varmegrader overstået i denne omgang i hvert fald, men vi bor også i over 900 mtr højde, så mon ikke det har lidt at sige!

Torsdag var det halvskyet og køligt, så vi bestemte os for at køre til San Lorenzo de El Escorial - den meget charmerende by i nærheden, som campingpladsen har taget navn efter. Vi skulle dels have købt lidt ind, dels besøge El Escorial, som er et fantastisk kongeslot, museum og bibliotek. Slottet blev opført i 1563-84 i anledning af Spaniens sejr over Frankrig i 1557. Idag er det Augustinerkloster og museum. Entré: €5,00 for seniorer over 65 år.

Lørdag (20/9) kørte vi en tur til en lille bjergby, der hedder Manzanares Real. Byen er stolt af at have dannet kulisse for flere film, bl.a. Aleksander den Store med Richard Burton i 1956 - så det er da et par dage siden! Men hvorom alting er, så er byen rigtig charmerende. Den ligger i bjergkæden Sierra Guadarrama og har en fantastisk beliggenhed - selvfølgelig med stejle, smalle gader, men det mest spektakulære er nok den charmerende lille borg, som blev opført i 1475 som sæde for den lokale hertug. Jeg tror, de spanske museer har en ensartet pris, for også her kostede det €5,00 pr. person at komme ind.

Billeder fra borgen i Manzanares Real:

Efter besøget på borgen gik vi en tur i den charmerende by, og fandt et hyggeligt sted at spise frokost. Man kunne godt mærke, at det var weekend, for spanierne gik i den grad også ud at spise, så der var stuvende fuldt. Jeg tror også, det var et godt sted, vi var faldet over. Vi fik en Cordon Bleu - og jeg har aldrig set/smagt noget lignende: Det var så velsmagende, anderledes - og så rigeligt, at vi ikke kunne spise op, og vi gik stopmætte derfra :-))

Søndag kørte vi til Segovia, som ligger ca. 50 km fra campingpladsen - i 1000 m højde på en klippe i bjergene Sierra Guadarrama. Ifølge turistbøgerne kaldes byen stenskibet - det skyldes at byens Alcázar - kaldet torneroseslottet - ligger for enden af den gamle bydel på et højdedrag af granit, og beliggenheden får det til at ligne en skibsbov.

 

 

Men det første, der mødte os, da vi kom op fra P-kælderen var den imponerende romer-ske akvædukt, som er et fantastisk stykke ingeniørarbejde, der ikke står tilbage for nutidens "storebæltsbroer".

 

Den er bygget helt uden mørtel, den er kæmpestor og meget høj - 29 m og i to etager på en del af den. Oprindeligt var den 17 km lang, og ledte vand fra bjergene ned til byen og dens omegn - og det gjorde den helt frem til slutningen af 1800-tallet.

 

Idag er der 700 m tilbage af akvædukten, og de 700 m er forbløffende intakt.

Segovia byder på en labyrint af smalle stræder, der giver en hyggelig stemning, som man også finder på den store plads nær byens katedral fra 1577, som skulle være den sidste gotiske kirke, der blev bygget i Spanien. Vi satte os ved en café for at hvile benene og nyde atmosfæren, som denne dag var særdeles aktiv. Der var nemlig fælles zumba - og folk (dog mest af hunkøn) i hobevis forsøgte at følge instruktørernes tempo.

Forfriskede og i godt humør af den glade stemning, vi havde været vidne til, fulgte vi strømmen gennem de hyggelige stræder ud til Segovias Alcázar. Den store borg, som står urokkeligt på klippen, er meget velbevaret og fantastisk stor - og den høje beliggenhed giver selvfølgelig også her en helt formidabel udsigt ud over byen og landskabet. Borgen er blevet udvidet og om- og nybygget adskillige gange fra 1000- til 1800-tallet, og har i sin tid fungeret som alt fra slot til fængsel.

Segovia er berømt for sine helstegte pattegrise, og det skulle vi selvfølgelig smage, men inden da, ville vi besøge katedralen, så vi gik samme vej tilbage mod torvet - og katedralen, som er fra 1500-1700 tallet.

Det er en meget stor katedral, som man ikke bliver færdig med at se på et øjeblik - så først ved 15-tiden var vi tilbage på torvet og havde fået bestilt den berømte pattegris.

 

Det var ligesom at spise flæskesteg til jul, dog uden rødkål, men kødet var selvfølgelig finere i det. Det smagte virkelig godt og var en del af en menu bestående af 3 retter mad og 1 hel flaske rødvin formedelst kr. 380,00 for 2 personer - det er da en pris, der er til at holde ud.

 

Og med de mængder mad og det sene tidspunkt, var der IKKE behov for aftensmad den dag!

Med besøget i Segovia forlader vi højsletten omkring Madrid og kører nordpå til Tordesillas, som ligger nær ved den større by Valladolid.

 

Links:

 

Turens forside

 

Del 2 - Tordesillas, borgen Coca, Laguardia, Haro

 

Til toppen af siden