Kroatien 2010 - Slovenien

             Os fire ved indgangen til minen                                      Sådan arbejdede man engang

campingturisterne

Copyright © All Rights Reserved

Vores vogntog

Kroatien 2010 - Slovenien

Efter en overnatning i Østrig tog vi til Bohinj dalen (nær Bled søen) og derfra til Ankaran (den slovenske del af Istrien)

2. september

Efter Prag kørte vi til Østrig, hvor vi boede et par dage på den skønneste og mest fredelige campingplads, man kan forestille sig, Campingplatz Putterersee, hvor man giver sine gæster en meget venlig modtagelse. Østrig skulle vi kun køre igennem, vi skulle ikke se noget denne gang, så dagene blev brugt på tøjvask, indkøb og afslapning.

Det havde regnet i flere dage, før vi kom, så mange af pladserne på den forholdsvis lille campingplads kunne ikke bruges, men vi var heldige at finde to pladser, der ikke var helt "bundløse".

Vi var også heldige at få tøjet vasket og tørret, for bortset fra den eftermiddag, vi ankom, hvor solen skinnede - så regnede det igen - igen! (Så her fik vi virkelig glæde af at ankomme så tidligt til campingpladsen, at vi kunne nå at vaske samme eftermiddag).

Indgangen til campingpladsen
Eftermiddagshygge

Over for campingpladsen lå dette hus, som jeg synes er lige det, i hvert fald jeg, forstår ved Østrig!

4. september

Lørdag kørte vi til den større by, Liezen, hvor vi fik købt ind i et stort flot supermarked,  EuroSpar. Vi manglede da egentlig en del, hvis man skal tage efter det beløb, vi handlede for!

Om eftermiddagen gik vi en tur ind til den landsby, campingpladsen "hørte til" - Aigen hedder den. Den er ganske pæn med en flot blomsterudsmykning og en interessant kirke.

5. september

Nå, men vi skulle jo videre, så søndag forlod vi Camping Putterersee. Målet var Camping Danica i Bohinjska Bistrica i Slovenien.

Turen dertil er på 264 fantastisk flotte km, hvor vi bl.a. passerede gennem 4 længere tunneler (Tauern (ca. 6 km), Katschberg (ca. 5,5 km), Oswaldinger (ca. 4 km) og Karawanken (næsten 8 km)).

Camping Danica ligger ikke så langt fra Bohinj søen (Sloveniens største), som igen ligger i nærheden af den lidt bedre kendte Bled sø - ca. 30 km såvidt jeg husker.

Vores GPS har det med, at den gerne vil skære hjørner/trekanter af, og det gjorde den også i byen Bohinjska Bistrica, da vi var på vej ud til campingpladsen. Så vi kom ind på en meget smal vej mellem nogle huse og skulle kort efter dreje til venstre - men det kunne vi simpelt hen ikke, der var alt for smalt til at Jørgen kunne manøvrere. Så det endte med, vi måtte koble fra og manuelt vende køretøjet i den rigtige retning, før vi kunne koble på igen og køre videre. Og få meter senere kom vi igen ud på den vej, vi var drejet væk fra!! (Svend havde set vores problemer, så han fik sit vogntog rettet ind, så han kunne dreje til venstre uden at skulle koble fra).  

Camping Danica er en ret stor plads med udmærkede sanitære forhold - men ingen træer gror ind i himlen, så selv om det ser flot og nyt ud, er det ikke altid alting virker!

Pladsens indgangsparti
Vores pladser

6. september

Mandag var en kold og grå dag, men tørvejr, og vi skulle udnytte dagene i Slovenien til at få set lidt, så vi tog godt med tøj på og kørte til Savica vandfaldet (Slap Savica), som ligger i Triglav National Park ikke så langt fra campingpladsen. Selve vandfaldet er et dobbelt vandfald formet som et A og det højeste er 78 m. Det ligger i et skovområde og man kommer dertil ad 551 trappetrin (jeg har selv talt dem!) - så det var ret god motion.

Entré for at besøge vandfaldet: €4,60 for 2 voksne.

Som sagt var der ikke så langt til vandfaldet, så vi kørte tilbage til campingpladsen for at få lidt frokost og om eftermiddagen kørte vi en tur til Bled søen.

Der er meget kønt, og meget turistet (kunne godt minde lidt om området ved Garda søen i Italien). Ude midt i søen ligger en lille ø, Blejski Otok, med en kirke. Det siges, at hvis man ringer med klokken i kirken får man sit ønske opfyldt.

 

Øen er et lille "bjerg" med kirken på toppen. Man kommer ud til øen ved at lade sig ro i en båd med baldakin, en såkaldt "pletna". Turen tog ca. 20 min. hver vej og i båden var vi omtrent 12 personer. Jeg er glad for, det ikke var mig, der skulle ro båden! Især tilbage fra øen må det have været strengt, for der var der modvind. Roturen kostede €24,00 for 2 personer. 

Vi havde ca. ½ time ude på øen, inden vi skulle med båden tilbage igen. Der var kun kirken - og så en hel masse alpevioler, der groede vildt på skråningen. Det havde jeg aldrig set før, så jeg blev vildt betaget. Senere så vi dem allesteder, men det vidste jeg ikke dengang - men lige kønt var det hver gang.

7. september

Dagen efter, dvs. tirsdag, regnede det! (igen-igen... vi har indtil nu haft regnvejr hver eneste dag på denne tur).

Nå, men det skulle jo ikke ødelægge humøret, så vi drog afsted til Idrija, som ifølge GPS'en lå ca. 68 km fra "vores" by, Bohinjska Bistrica. Det skal nok også passe, men man skal altså over nogle bjerge ad meget små veje med mange hårnålesving og ret pæne stigninger for at komme dertil. Derforuden var der et par steder omkørsel, fordi der var spærret på grund af, at store mængder vand havde undermineret vejen, så udturen tog ca. 2 timer!

(Den østlige del af Europa havde jo også været plaget af store oversvømmelser forud for vores tur, så det vi mødte her må have været nogle af eftervirkningerne af det).

Men det var godt nok en fantastisk flot tur - desværre var det jo dårligt vejr, så vi kørte i skyerne og det begrænsede udsigten lidt - og muligheden for at tage billeder.

I Idrija ville vi besøge Europas næststørste kviksølvmine (den største ligger i Spanien), Antonijev Rov. Der er ikke længere minedrift i minen, så den er idag indrettet som museum, men det var vældigt spændende at se. Entré €6,00 pr. person.

8. september

Onsdag var det tørvejr, så afsted med os for at se Vintgar slugten, som ligger lidt nordvest for Bled. Det var helt fantastisk. Man går 1,6 km på træbroer, der dels går henover floden, der bruser under en, dels hænger på klippesiden. Det kostede €4,00 pr. person at komme ind (det er del af en nationalpark), men det var hver en cent værd - også selv om det gav sig til at regne og tordne på vejen tilbage, så vi blev så våde, at vores tøj tog flere dage om at tørre - og noget måtte vi til sidst tørre i tørretumbler!

Der er flere billeder i fotoalbum!

Natten mellem torsdag og fredag (10-11 september) var der bulder og brag og regn, der lød, som syndfloden må have lydt. Vi syntes, det var helt unormalt, men en ung mand i en butik, vi var inde i, sagde, at det var helt normalt for årstiden, og som han tilføjede: "Her i Bohinj (udtales B'åchin) dalen siger man, at det regner børn!" (der er mange børn i området sagde han).

10. september

Fredag var det klaret op og vejret var sol og skyer, så vi fik handlet lidt, vasket tæppe (fortelt/markise), sidestykker og iøvrigt stort set pakket sammen, så vi var klar til at køre videre næste dag.

Lørdag den 11. september var vi klar til afgang ved 9.30-tiden (som vi plejer!) og efter ca. 175 km ankom vi til næste campingplads, Camping Adria i Ankaran, kl. 14.30!! Det havde taget sin tid i starten af turen, for mellem Bohinj Bistrica og Bled var der cykelløb!

 

På en smal vej, så man næsten ikke turde køre uden om cykelrytterne af skræk for at ramme en.

Derudover var der køkørsel syd for Ljublana, så det tog sin tid - men pyt: Det var 23o og SOLSKIN!!!

Camping Adria er en meget stor plads, der ligger lige ned til vandet - det fristede dog ikke, for der var temmelig dybt og mange sten. Men der var også swimmingpool, pladsen var pæn og skyggefuld, og der var en god restaurant.

Receptionen

Og omsider var vejret blevet godt...... (25-27o)

Vores pladser

Byen Ankaran ligger på den slovenske del af Istrien – helt ude ved havet og tæt ved grænsen til Italien.

13. september

Vi skulle besøge grotten Skocjanske Jama (vi har alle 4 set Postojna grotterne, som også ligger i nærheden, og som nok er mere kendte, men Skocjanske Jama er større og MEGET FLOT og i dag på UNESCO’s liste over verdensnaturarv), så vi valgte den.

Der er selvfølgelig både stalagmitter og stalagtitter, og i en del af grotten, som næsten er en slugt, løber en flod. Det var vistnok ad den de, der i sin tid opdagede grotten, kom ind.

Undervejs i grotten skulle vi over floden ad en bro, hvor floden løb 45 m nede. Der var ingen vej tilbage, så vi, der døjer med højdeskræk, måtte glemme alt om det for en stund. Det hjalp nu også en del, at broen var af cement og med et solidt rækværk og ikke en gyngende hængebro af halvråddent træ. Man måtte ikke fotografere derinde, så jeg har kun et foto af udgangen!

Udgangen lå helt nede i bunden, og for at komme tilbage til udgangspunktet (og bilen), kunne man vælge enten at tage med en "elevator/lift", eller man kunne tage trapperne op ad klipperne.

På grund af knæproblemer (Hanne Marie) valgte hun og Svend liften - vi valgte trapperne, men PUHA! det var godt nok strengt, men også fantastisk flot.

Ud over grotterne besøgte vi den meget charmerende by Piran:

14. september

På begge billederne ovenfor ser man den spejlblanke Tartini plads. Pladsen blev anlagt i 1894 og er opkaldt efter komponisten og violinisten Tartini, som kommer fra Piran.

Piran siges at være den smukkeste af de slovenske kystbyer og ligger yderst på en lille klippehalvø omgivet af bymure.

Til højre ses kampanilen i Piran og foran anes det lille, fine røde hus, som er Tartini pladsens ældst bevarede - det stammer fra det 15. årh.

 

Istrien var dengang under venetiansk herredømme, så det var en venetiansk købmand, som byggede huset til sin elskerinde - en lokal pige. Fra huset kunne hun se, når han kom sejlende (dengang var der ikke noget torv, så man kunne sejle helt ind).

 

Det blev der sladret en del om, så han lavede et relief under vinduerne med indskriften:"Lassa pur dir", som betyder: Lad dem snakke!

I fotoalbum er der flere billeder fra Piran .

Her slutter opholdet i Slovenien i denne omgang, og onsdag den 15. september var der afgang mod Pula som ligger på sydspidsen af den kroatiske del af Istrien.

Forsiden

 

Del 1 beskriver vores oplevelser i Berlin, Dresden og Prag

 

Del 3 beskriver dagene på Istrien og Krk

 

Del 4 beskriver turen ned langs kysten til Dubrovnik

 

Del 5 beskriver turen ad motorvejen hjem - med stop i bl.a. Plitvicka Nationalpark og Ptuj

 

 

Tilbage til toppen af siden