Kroatien 2010 - Istrien og Krk

campingturisterne

Kroatien 2010 - Istrien og Krk

 

Istrien kan se tilbage på tusind års historie, og til det nyeste hører, at der i 1991 blev trukket en statsgrænse i det nordvestlige Istrien, hvorved bl.a. byen Ankaran kom til at høre under Slovenien.

Langs kysterne har romere, germanere og slaver efterladt sig spor - bl.a. arenaen i Pula.

 

Istrien har ca. 200.000 faste beboere, hvor de allerfleste (80%) bor i kystbyerne - flest i Pula (60.000).

 

Landsbyerne i det indre Istrien er ikke så besøgte og kan virke tillukkede. De fleste ligger på højdedrag, og om vinteren lukker de skodderne mod de iskolde vinde, og om sommeren mod heden. Men naturen er helt anderledes end ved kysterne, og bestemt et besøg værd.

 

 

Istriens klima er meget mildt og selvom kysterne overvejende er stenede og grusede, tiltrækkes mange turister/badegæster -  (mange hoteller og campingpladser har da også etableret liggearealer af beton til deres gæster).

Men det er alligevel en god idé at medbringe liggeunderlag og badesko (pga de mange søpindsvin).

15. september

 

Fra den slovenske del af Istrien (Ankaran) kørte vi ad et fantastisk flot stykke vej (det var især flot i Slovenien) sydpå til den kroatiske del af halvøen, nemlig til Camping Kazela i Medulin, som ligger i nærheden af Pula. Vi er med andre ord helt nede i sydspidsen af halvøen.

 

Camping Kazela er en meget stor campingplads, som forøvrigt også har en nudistafdeling - dog adskilt fra den "almindelige" campingplads. Pladsen ligger dels i skyggefuldt fyrreskovsterræn, dels i åbent terræn, og lige ned til havet. De sanitære forhold er OK. Der er også restaurant, supermarked osv., men på grund af tidspunktet på sæsonen var alt det stort set lukket ned.

 

Da vi skulle finde campingpladsen ville GPS'en (Miss Nüvi) igen skære et hjørne af, og det endte med at vi kom ind i en lille by, hvor vejen blev smallere og smallere. På et tidspunkt var der en venlig ung mand, der kom og spurgte, hvor vi skulle hen, og da han hørte det, kiggede han op og ned af vores vogntog og mente så godt, vi kunne fortsætte ad den vej, vi var på vej ud af - selv om den ville ende i en grusvej!

 

For en sikkerheds skyld kørte han foran, så vi ikke kom yderligere på afveje. Vi kom fint igennem og endte ude på landevejen få km før campingpladsen. Havde vi bare fulgt den fra starten, var vi kommet i en bue rundt om den lille by og havde ikke behøvet køre ad den smalle grusvej. Og så er det man undrer sig, for selvfølgelig har vi kodet GPS'en til at den IKKE må vælge grusveje!!

 

Receptionen
Vores pladser

Vi boede på Kazela i 4 dage, og selv om vi også havde flot og varmt vejr slap vi ikke for hverken regn eller blæst - som det fremgår af billederne!

,

Allerede den anden nat blæste det kraftigt op med regn, så kl. 4 om natten måtte vi ud og pille både sidestykker og markisen ned, for at det ikke skulle blæse i stykker. Svend og Hanne Marie måtte også have deres solsejl ned - men heldigvis blev vejret bedre dagen efter, så vi kunne sætte op igen - og få det tørret.

 

Pladsen er iøvrigt nabo til en figenplantage - et forsøgsbrug med 600 træer, hvor man eksperimenterer med forskellige sorter og forskellige jordbundsforhold. Vi købte figner fra en bod, de havde ud til vejen, både friske og tørrede (dem tørrer de i særlige ovne - ikke i solen p.g.a. fluer). Vi købte 8 friske figner og 200 g tørrede og det gav vi ialt 25 HRK (Kroatiske kuna) for - billigt! og så var det de bedste figner, vi nogensinde har smagt, både før og siden, så vi skulle have købt mange flere af de tørrede, for vi er ret glade for figner hjemme hos os.

 

16. september

Nå, men første dag var vejret pragtfuldt - 26o og let skyet - perfekt til en tur til Pula, så som sagt så gjort. Vi havde alle 4 været i Pula for mange år siden, så vi glædede os til gensynet.

 

Det, vi huskede bedst, var arenaen, så den måtte vi se igen! Men det var vi da lige ved at fortryde - det kostede 40 HRK pr. person. Det synes vi var dyrt, for så meget var der heller ikke at se, synes jeg, selv om det selvfølgelig er fascinerende, at arenaen er næsten 2000 år gammel. Iøvrigt bruges den den dag idag til koncerter om sommeren.

 

Ellers må jeg tilstå, at vi ikke kunne genkende ret meget fra vores tidligere besøg i Pula, så det var godt, vi havde "Turen går til ...." med + diverse artikler, Jørgen havde gemt i årenes løb.

 

Vi fandt de smalle gader, og vi fandt ned til det lille torv med den café, hvor forfatteren James Joyce (ham der skrev Ulysses) holdt til i sin tid - og vi fandt (dog efter meget søgen) den såkaldte Limski mosaik, som er meget gammel. Det er de meget velbevarede rester af et gulv i en romersk villa. Gulvet er hegnet ind for at beskytte det - og ligger midt mellem beboelseshuse, derfor var det så svært at finde - først bagefter fandt vi skiltene, som viste hen til det (hm)!

 

Statue af James Joyce
Udsnit af Limski mosaikken
Sergiernes triumfbue ved James Joyce's café

På grund af det dårlige vejr natten mellem torsdag og fredag blev vi hjemme på pladsen om fredagen.

 

 

18. september

Lørdag var det nogenlunde tørvejr - og stadig lunt i vejret - så vi besluttede at køre en tur til Rovinj. Den havde ingen af os besøgt før, så det glædede vi os til. Vi blev heller ikke skuffede, da vi omsider nåede frem (undervejs blev vi stoppet af politiet, og måtte vende om og finde alternativ rute til Rovinj, så vi gættede på en alvorlig ulykke, men så heldigvis igenting).

 

Rovinj ligger lige ud til vandet og er simpelthen så malerisk, at jeg vil lade billederne tale for sig selv.

 

Der var masser af restauranter i de smalle gader - her valgte vi at spise pizza til frokost.

Der er flere billeder fra Rovinj i Fotoalbum.

Inden vi forlod Rovinj havde vi forøvrigt en "sjov" oplevelse: Der var marked i byen, og det var ved at være lukketid - så vi kunne jo købe alle de vindruer vi ville - endda "gratis" sagde den pæne sælger, så inden vi så os om havde vi - begge par - købt vindruer for 70 HRK!! Vi havde omtrent druer til resten af ferien.

Aftensmad: Ost, rødvin og DRUER!!!

Og så fik vi igen en omgang regn, denne gang også ledsaget af torden. Egentlig skulle vi være kørt videre mod Krk om søndagen, men det blæste så meget, at vi valgte at ligge over en ekstra dag.

 

 

 

Øen Krk

20. september

 

Mandag var vejret meget bedre - sol og 19o, så vi forlod Camping Kazela på Istrien med kurs mod øen Krk. Der var ikke langt - kun 165 km, men sikken en tur: Det var så FLOT, FLOT, FLOT, at jeg slet ikke kunne få hold i cameraet.

 

Vi slog os ned på Camping Pila i Punat, som ligger ved vestkysten ca. midt på øen ikke ret langt fra byen Krk. Pladsen ligger lige ned til vandet. Det er en rigtig fin, stor plads, med masser af både solrige og skyggefulde pladser. De sanitære forhold er gode. Pladsen ligger fint for ture på øen Krk.

Pladsens "hovedvej"
Vores pladser

Krk er den næststørste ø og er forbundet med fastlandet med en bro. Derfor valgte vi at besøge den et par dage. (Vi havde overvejet et ø-hop derned ad, men det så ud til at ville blive meget dyrt, så det valgte vi fra). Det havde selvfølgelig været rigtig spændende, men med den fantastisk flotte tur vi havde ad kystvejen på fastlandet synes vi ikke, vi er gået glip af noget - det var SÅ FLOT.

 

 

21. september

Også tirsdag var vi heldige med vejret, og kørte en pragtfuld tur til øens sydspids (byen Baska) og til byen Vrbnik, som vistnok udtales ”Vrrrrobnik” (Svend spurgte en dame, så det skulle være ganske vist – men man skal rulle rigtig meget på r’et).

 

Her er fantastisk smukt på øen Krk. Den består af lave bjerge med en grøn, kratlignende bevoksning og en række små kystbyer, som ligger helt utroligt flot plus nogle klatter huse oppe i bjergene.

 

De følgende billeder er fra byen Vrbnik, en gammel, malerisk by, som ligger på et klippefremspring ud mod Adriaterhavet ca. på midten af øen ved østkysten. Byen har ca. 900 indbyggere og er kendt for sin vin, Zlahtina. Men øen er jo ikke stor, så afstandene er små: Der var kun ca. 12 km fra campingpladsen til Vrbnik.

I Vrbnik spiste vi en skøn frokost: Mixed grill, som vi betalte HRK 200,00 for pr. par - incl. vin!

 

Og det var virkelig veltillavet, velanrettet og så smagte det også rigtig godt.

 

Fra Krk går turen videre til fastlandet og sydpå. Klik her hvis du vil med ned ad kystvejen til Dubrovnik.

 

Forsiden

Del 1 beskriver vores oplevelser i Berlin, Dresden og Prag

Del 2 beskriver Slovenien - på udturen

Del 4 beskriver turen ned langs kysten til Dubrovnik

Del 5 beskriver turen ad motorvejen hjem - med stop i bl.a. Plitvicka Nationalpark og Ptuj

Tilbage til toppen af siden