Kroatien 2010 - Berlin, Dresden, Prag

    Porten ind til gågadeområdet (v/Luisenplatz)                                 Karakteristiske "hollænder"-huse

Tyn kirken var iøvrigt lukket, da man var ved at grave op ved alteret (Tycho Brahe tror vi måske?).

Derfor måtte vi fotografere alteret gennem en gitterlåge.

campingturisterne

Copyright © All Rights Reserved

Vores vogntog

Kroatien 2010

 

Del 1

Berlin, Dresden, Prag

 

 

Efter en dejlig sommer i Danmark - ikke mindst campingmæssigt - er dagen for vores lange tur endelig kommet! Mandag den 23. august var vi klar til at køre hjemmefra til første stop som sædvanen tro er Camping Mitte ved Flensburg. Herfra plejer vi at starte for alvor - efter at vi først har sørget for lidt forsyninger til turen, selvfølgelig!

 

Svend og Hanne Marie havde været til familiefødselsdag i weekenden og vi havde aftalt at mødes på en rasteplads. Vi startede i højt humør, sol og stille vejr - men det blev der ændret på senere på dagen (ikke humøret, men det stille vejr)!

 

Det blæste så kraftigt, at der var vindstød af stormstyrke, og det skulle vi altså ikke ud at køre i med campingvogn, så vi tog en ekstra overnatning på Camping Mitte, som forøvrigt igen er blevet en rigtig dejlig plads.

 

Fra andre campister havde vi fået det råd at køre via Eckernförde og Kiel ad B404 mod motorvejen til Berlin, som var turens første stop. Det råd fulgte vi og derved undgik vi højbroen over Kielerkanalen. Den er vi nemlig ikke alt for begejstrede for at køre over i kraftig blæst.

 

Berlin

25. august

 

Efterhånden løjede vinden af, temperaturen kom op på 20o og sidst på eftermiddagen ankom vi til Camping Jägerbude, som ligger ved floden Müggelspree i Erkner. Det er en udmærket campingplads, som ligger godt for besøg i Berlin, men med mindre man vil betale ekstra bliver man anbragt hulter til bulter på et græsområde. Det var helt fint for os, for vi skulle jo ikke være på pladsen som sådan, men i Berlin. De sanitære forhold var ganske fine.

Pladsen ligger ca. 15 min. kørsel fra Wilhelmshagen Station, hvorfra man kan tage regionaltoget til Berlin - turen tager ca. 30 min.

 

Det er en lille station, og der er ingen P-plads - man skal parkere i gaderne rundt om stationen. Det lykkedes fint for os at finde en plads, men der holder rigtig mange biler, så det kunne godt blive vanskeligt.

 

Billetten køber man i en automat på perronen. Jeg havde researchet lidt hjemmefra og var kommet frem til at et Kleingruppenkarte for 2-5 personer ville være det bedst egnede for os, og det kunne jeg ikke finde i automaten - men vupti så stod der en stationsmedarbejder, som var utroligt hjælpsom, så vi fik vores Kleingruppenkarte - og derefter kunne vi selv finde det! Det kostede €15.90 for os alle 4 - og så kunne vi køre med tog, bus etc. alt det vi ville i det næste døgn.

 

Receptionen
Vores pladser

26. august

 

Torsdag var første dag i Berlin. Det regnede, og det var temmelig træls, men det var da i det mindste ikke koldt.

 

Jeg vil ikke kaste mig ud i detaljerede, faktuelle beskrivelser af, hvad vi så (det gør bl.a. "Turen går til Berlin" sikkert meget bedre), men som noget af det første skulle vi selvfølgelig se Brandenburger Tor.

 

Det var 2. gang Jørgen og jeg var i Berlin - første gang var i foråret 1998, hvor byen var én stor byggeplads. Blandt andet kunne vi dengang ikke komme ind og se rigsdagsbygningen, fordi den var under renovering. Så den stod højt på ønskesedlen denne gang - eller i hvert fald glaskuplen.

 

Vi havde fået at vide, at det var en god idé at møde op INDEN KL. 8.00 om morgen, for ellers ville der være en alenlang kø for at komme ind, men da vi gik forbi torsdag eftermiddag var køen ikke helt uoverskuelig, så vi vovede pelsen. Det var vi glade for, for så slap vi for at skulle op før en vis person næste dag - og det tog faktisk kun ca. 3/4 time (men det var måske det dårlige vejr, der gjorde det?).

Man bliver lukket ind i hold på ca. 30 personer, og når man så er kommet ind skal man igennem en detektor som i lufthavnene, mens tasker, overtøj osv. skulle på et rullebånd - og der fik vi en lille sjov oplevelse med i købet. Et ungt par skulle også derind, pigen havde en slags frakkekjole på uden på en T-shirt. Frakkekjolen skulle af og lægges på rullebåndet - men det resulterede i, at hun stod i T-shirt og trusser! Men hun var ung, køn og slank og havde de yndigste blondetrusser på, så hendes situation løftede humøret i rummet adskillige grader ☺.

 

Glaskuplen er helt unik - jeg har aldrig set noget lignende. Og at gå i den er også en oplevelse, for opadgående og nedadgående møder ikke hinanden - trappen er nemlig en dobbeltspiral i lighed med den, Leonardo da Vinci (1500-tallet) konstruerede i slottet Chambord, som ligger i Loiredalen i Frankrig.

Som jeg skrev tidligere var det desværre regnvejr, så udsigten fra toppen af glaskuplen var ikke så storslået, som den kunne have været.

 

Det er iøvrigt gratis at komme ind at se glaskuplen, mens man skal betale for at se selve rigsdagsbygningen.

Alle storbyer er spækket med historie, og det gælder selvfølgelig også Berlin. F.eks. fortæller Bebelplatz sin egen historie: Det var her en hujende menneskemængde en majnat i 1933 kastede mere end 20.000 bøger på bålet - dagsordenen var nemlig "afbrænding af humanismen og den jødiske ånd i bogform" som det står beskrevet i Turen går til Berlin. Bl.a. var bøger af Thomas Mann (Buddenbrooks) ikke længere passende læsning. Pladsen er idag renoveret og bl.a. Alte Bibliothek findes her. På midten af pladsen er et mindesmærke for bogafbrændingen: Under en glasplade kan man se ned i et hvidt rum med tomme hylder, hvor der er plads til nøjagtig 20.000 bøger.

 

Man bliver så skrækkelig sulten af at gå på sightseeing, og hvor i alverden skal man vælge at spise? Heldigvis havde vi et godt forslag med hjemmefra, nemlig den hyggelige Schinkel-Klause på Unter den Linden. Vi havde godt nok nær overset den, men vi fandt den heldigvis og fik en dejlig frokost: Hakkebøf med spejlæg og dertil kartoffelmos og salat. Bøffen var slet ikke som en dansk hakkebøf, til gengæld var det en Berliner specialitet og det smagte rigtig godt.

 

Vi skulle selvfølgelig også en tur ned ad Unter den Linden og startede der, hvor Der alte Fritz (Frederik den Store) står og skuer ned ad den flotte allé.

Men alting får en ende - også denne dejlige dag i Berlin, så trætte i benene fandt vi en U-Bahn station, hvorfra vi kunne komme med vores regionaltog hjem til Wilhelmshagen. Toget var forholdsvis nyt og i 2 etager, så vi valgte 2. etage, hvor der var bedst plads. Men det tror da pokker, for da kontrolløren så vores billetter, fik vi venligt besked på at gå nedenunder. 2. sal var 1. klasse og det havde vi ikke købt billet til. Det stod faktisk højt og tydeligt, men hvor meget ser man, når man er ved at være godt brugt???

 

Det var iøvrigt så heldigt, at Wilhelmshagen Station stod på kortet over U-Bahn nettet, så det var nemt at finde ud af - også selv om vi var på en af de andre banelinjer.

 

Efter en hyggelig aften og en god nats søvn skulle vi selvfølgelig til Berlin om fredagen også - og denne gang kunne vi selv finde ud af at købe vores Kleingruppenkarte - og huske at stemple det, for ellers er det slet ikke gyldigt.

 

 

 

 

27. august

 

Vi stod af ved Alexander Platz, hvor vi skulle se Verdensuret og pladsen som sådan. Det var meningen vi ville have været oppe i TV-tårnet, men vejret var igen dårligt - det regnede og sigtbarheden var nærmest lig nul - så det blev ikke denne gang.

 

Sony Centret, som ligger på Potsdamer Platz, stod på Jørgens ønskeliste over ting, han gerne ville se i Berlin - ikke fordi det var så langt væk i forhold til Alexander Platz, men vi valgte at bruge U-Bahn (vejret var dårligt, og vi havde jo betalt i form af vores Kleingruppenkarte). Sony Centret springer ikke lige i øjnene, når man kommer op fra U-Bahn'en, men pludselig fik vi øje på Sony skiltet på en af de ret høje bygninger i nærheden.

 

På vejen mødte vi en kæmpe kortege af veteranbiler. Jeg ved ikke, hvor de skulle hen, men det var lidt sjovt at se - og flotte var de i hvert fald.

Sony Centret
Kortege af veteranbiler

Sony Centret er et stort bygningskompleks i glas og stål med hvidt stof, der kan reguleres, så det skygger for solen. Det anvendes også som filmlærred. Over det hele er et teltagtigt tag, så man er i ly for vejr og vind. Komplekset er en blanding af beboelse, butikker, restauranter etc. og huser også et filmmuseum med biograf samt det tyske filminstitut. Ganske imponerende faktisk.

Vi hviler benene, og får smurt de tørre ganer lidt i Sony Centret (jeg beklager genskinnet i glasruden bag ved Jørgen).

Men inden vi kom til Sony Centret, passerede vi forbi rester af muren. Det kunne stadig sætte tankerne igang, selv om det nu er længe siden, muren faldt, og selv om resterne mest fremstår som museumsgenstande.

Lige i nærheden ligger det store, særprægede mindesmærke for de europæiske jøder, der blev myrdet under 2. Verdenskrig (Holocaust-Mahnmal hedder det).

 

Det er en kæmpe-labyrint bestående af 2.711 rektangulære, mørkegrå cement-blokke i forskellige højder, ligesom "gulvet" er i forskellige højder, således at man går både op og ned, når man går imellem blokkene.

 

Mindesmærket fylder 19.000 kvm.

 

Neden under alle disse beton-blokke (eller steler om man vil) ligger et informationscenter, som fortæller om nogle af de skæbner, der blev ofre for nazisternes udryddelser.

 

Det var et både interessant og meget forstemmende sted, især i det, der kaldtes navnerummet, hvor navnene på de jøder, der døde under nazismen og 2. Verdenskrig, bliver læst op. Det vil tage seks år, syv måneder og 27 dage at læse alle navnene op!!

Som jeg tidligere har nævnt, er Berlin fuld af historie, og næste "punkt på dagsordenen" var Checkpoint Charlie, som jeg havde glædet mig meget til at se. Der var nu ikke så meget at se i virkeligheden, men skiltet med det berømte "You are leaving the american sector" - som også står på russisk, fransk og tysk - kunne man da stadig se.

For enden af Kurfürstendamm, som er fuld af liv, charme og skønne butikker, finder vi det bombede tårn på Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche. Tårnet står som en ruin, og minder om 2. Verdenskrig og dens ødelæggelser. Ved siden af ligger den nye, moderne, ottekantede kirke. I daglig tale kaldes de to bygninger for "Læbestiften og Pudderdåsen" - og selvfølgelig gør de da det!

Berlin - Potsdam

28. august

 

Hanne Marie havde mange minder om slottene i Potsdam fra dengang, hun og Svend tidligere havde været i Berlin, så dem ville hun gerne se igen. Så som sagt så gjort: Lørdag tog vi til Potsdam i bil, og fandt nemt og hurtigt en P-plads ved Luisenplatz. Vi fandt dog senere ud af, at vi kunne have parkeret meget nærmere ved Sanssouci parken, som jo var den, vi skulle besøge.

Jørgen og jeg havde også været der før, så for os alle 4 blev det et dejligt gensyn.

Sanssouci parken blev anlagt af Kong Frederik II (Frederik den Store) fra 1744. Parken er senere udvidet af Frederik Wilhelm III og Frederik Wilhelm IV (første halvdel af 19. årh.).

Nedenfor billeder fra Sanssouci parken - de kommer i tilfældig orden og følger ikke nødvendigvis den rute man naturligt går igennem parken (der er flere billeder i fotoalbum):

Obelisken uden for parken
Slottet Sancouci med vinterrasserne foran
Det nye Palæ - Frederik den Stores luksuriøse gæsteslot
Tehuset - som rummer en kostbar porcelænssamling
I baggrunden: Orangeriet med Rafael salen, beboelsesafdeling samt udsigtstårn

Dresden

29. august

 

Søndag forlod vi Berlin og kørte til Dresden - en tur på kun 207 km, så vi ankom til camping Mockritz allerede ved middagstid.

Campingplatz Dresden-Mockritz ligger i udkanten af Dresden og tæt ved motorvejen, og bortset fra jul og nytår er den helårsåben. Pladsen ligger på et skrånende terræn. Båsene er små, men ud for hver bås er der en afmærket P-plads til bilen på de asfalterede veje mellem græsarealerne/båsene. De sanitære forhold er OK, der er en lille butik i forbindelse med receptionen, og det unge værtspar er utroligt venlige og hjælpsomme. Da vi kom havde det regnet i rigtig lang tid (og gjorde det stadigvæk), så det meste af pladsen var ét søle - men det lykkedes os at finde to nogenlunde tørre pladser (dagen efter måtte de faktisk spærre en hel vej af, så jorden ikke blev yderligere opkørt).

Men det allerbedste: Oppe på vejen lige uden for pladsen har bus 66 til Dresden stoppested. Stoppestedet hedder "Camping Mockritz". Billetter (f.eks. dagsbillet for 2 voksne til €7,00) køber man i campingpladsens reception. Det tager ca. 15-20 min., så er man ved hovedbanegården i Dresden. Nemmere kan det ikke være.

Receptionen
Vores bås

Fra Hovedbanegården kan man sagtens spadsere ind til den gamle bydel, så det gjorde vi selvfølgelig. Undervejs kom vi forbi et kæmpe-indkøbscenter. På vejen tilbage til Hovedbanegården - og campingpladsen - var vi herinde og fik købt travesko til både Jørgen og Hanne Marie - til særdeles rimelige priser!

Jeg vil ikke her fortælle om alle de ting, vi så i Dresden. I 2008 var Jørgen og jeg nemlig på en forårstur netop til Dresden (og Wien), og det var præcis de samme ting vi så, så jeg vil  i stedet give et link til det jeg skrev dengang og her nøjes med et par billeder, som jeg håber giver lyst til at kigge på min tidligere beskrivelse af Dresden. (Se evt. flere billeder i Fotoalbum).

Prag

31. august

 

Tirsdag ankom vi til Camping Praha Klánovice, som ligger fint for besøg i Prag. Der er busstoppested lige uden for pladsen. Bussen kører til den nærliggende station (det tager kun 5 min.), og derfra tager det 20 min. med toget til Prag. Billetter købes i campingpladsens reception. I 2010 kostede det 26 CZK (tjekkiske koruna) pr. person for en enkeltbillet.

Pladsen er en campingcheque-plads, og der var ganske mange danskere, så vi var ikke de eneste, der syntes den lå godt for besøg i Prag.

receptionen

De sanitære forhold var nogenlunde - der var pænt og rent - men det var småt og bestod af "skurvogne" - men det virkede som om, kun en lille del af pladsen var åben på det tidspunkt, vi var der, så det er nok grunden - vi kunne nemlig se svømmebad og hytter ved siden af.

Prag har efter min mening sin helt egen charme - det er en storby, men den er ikke uoverskuelig - i hvert fald ikke den gamle bydel, som jo er den, vi turister besøger. Desværre var vejret ikke for godt, men det var der jo ikke noget nyt i!!!

Vi havde alle 4 været i Prag før, så også her var det "kun" et dejligt gensyn. Derfor brugte vi kun en enkelt dag i Prag.

Skabelsen af Nøgleskulpturen blev støttet af mobilselskabet Vodafone. Folk fra alle egne i Tjekkiet afleverede ialt 85.741 nøgler til Vodafones butikker. Ønsket var at markere 20 året for murens fald, 17. november 1989 - og sådan blev verdens største samling af nøgler skabt.

Vltava floden                                                            Karlsbroen

Prags hustage
Præsidentpaladset

Fra skønne Prag gik turen videre via Østrig til Slovenien. Klik her, hvis du har lyst til at læse mere.