Kroatien 2010 - Ad motorvejen nordpå

                 Campingpladsens reception                                                        Her bor vi

                                                                   Her boede vi

campingturisterne

Copyright © All Rights Reserved

Vores vogntog

Kroatien 2010 - Ad motorvejen nordpå

Vi forlader Dubrovnik og kører nordpå - først ad kystvejen, senere ad motorvejen til Plitvicka Nationalpark, derfra via Østrig til Rothenburg o.d. Tauber i Tyskland, hvor vi havde en ekstra dag før turen fortsatte hjemad

7. oktober

Torsdag var vi klar til afgang fra Dubrovnik. Vejret var fint, 20o og solskin. Da vi var på udflugt til Trsteno og Ston, havde vi bemærket, hvilken vej vi skulle køre for at komme ud af Dubrovnik og hen over broen (GPS'en havde jo næsten ledt os på afveje, da vi kom, og det ville vi gerne undgå), så det gik helt uden problemer.

Vi ville køre ad motorvejen nordpå for ikke at køre samme vej, som da vi kørte sydpå. Men motorvejen går ikke helt ned til Dubrovnik, så det første stykke var der kun ét valg, nemlig kystvejen. Det gjorde nu overhovedet heller ingenting, for landskabet ser ikke helt ens ud, om man kører i sydlig eller nordlig retning.

Lidt nord for Ploce var der et skilt, der viste mod motorvejen. Man skal op over bjergene, men her, ad D513, så det ud til, at man kunne komme over på et sted, hvor der ikke var så høje bjerge. Så som sagt så gjort. Det gik også vældigt fint, men der kom bare ingen motorvej. I stedet for blev vejen smallere og førte gennem meget små landsbyer, som var langt fra så velstående som dem, vi så ved kysten. På et tidspunkt rammer man D62, som går meget tæt på grænsen til Bosnien-Hercegovina. Undervejs så vi ufærdigt motorvejsbyggeri, og da blev vi klar over, at den vist ikke var nået så langt endnu.

Det var selvfølgelig ikke helt med i planen, men i tilgift fik vi en fantastisk flot tur, og selv om vejen var smal og kunne have været i bedre stand, gik det fint.

Ved Ravca (lidt nord for Vrgorac) kom den så, motorvejen - og jeg må indrømme, at det gav en noget bedre kørselskomfort - trods alt! Og turen var stadigvæk fantastisk flot. Det er en helt anden natur heroppe i bjergene, end vi så nede ved kysten.

Heroppe i højderne er det sparsomt med campingpladser. Jørgen havde derfor valgt Camping Stobrec ved Split, så vi kørte ned til kysten og efter 235 km's kørsel ankom vi midt på eftermiddagen til campingpladsen. Det var kun for en overnatning, da vi havde været i Split på nedturen, og vi var jo også på vej til Plitvicka Nationalpark.

Hvis jeg skulle til Split igen ville jeg vælge Camping Stobrec fremfor Camping Vranjica Belvedere (som vi boede på på nedturen). Camping Stobrec er en helårsplads lidt tættere på Split end Vranjica Belvedere. Den ligger i en fyrreskov helt ned til vandet, og de sanitære forhold er meget fine. Der var også mange gæster, så andre synes åbenbart også godt om pladsen.

Vi fandt to rigtig dejlige pladser, vejret var skønt, så vi ville da godt have været der lidt længere, men det må blive en anden gang.

Efter en dejlig eftermiddag, en hyggelig aften og en god nats søvn blev vi næste morgen vækket af en infernalsk støj som lød til at komme lige over taget på campingvognen. Vi kom ud af fjerene i en fart, og da vi kom udenfor fandt vi ud af, at det var små vandflyvere og helikoptere, der fløj over pladsen i trætophøjde for at hente vand i havet ved campingpladsen. Der var skovbrand i bjergene i nærheden, viste det sig.  

Da vi senere betalte for overnatningen i receptionen fik vi at vide, at skovbranden var på et sted, hvor der ikke var ret mange mennesker, så ingen var kommet noget til. Det var en god besked at køre videre på.

8. oktober

Kl. 9.30 (som sædvanligt) var vi klar til afgang. Vejret var fint, 18o og solskin, og vi kørte igen op til motorvejen og satte kursen mod nord.

Motorvejen ligger på en kæmpe højslette, som er fantastisk flot (især mellem Pirovac og Benkovac) og med masser af småbyer spredt rundtomkring.

Det er som nævnt en fantastisk flot vej - på sin egen måde lige så flot som kystvejen. Men heroppe i højderne har vinden frit spil, og det blæste temmelig meget, så henover motorvejen var der jævnligt advarselsskilte mod sidevind og skilte med 40 km/t.  

Umiddelbart før frakørslen Sveti Rok kørte vi igennem en tunnel og havde en fantastisk oplevelse, for på den anden side af tunnelen var blæsten væk og hele landskabet var klædt i flammende efterårsfarver. Det var SÅ FLOT!

Efter et kort stykke mod nordøst ad D522 fortsatte vi nordpå ad D1 til vi nåede Camping Korana ved Plitvicka Nationalpark ved 14-tiden. Det kunne godt mærkes, vi var kommet op i højderne, for temperaturen var faldet til 9o!

Campingpladsen ligger meget kuperet. Vi havde svært ved at finde en jævn plads med græs - vi ville gerne have haft en plads med græs - men endte med at slå os ned på det asfalterede område, som uden tvivl var beregnet til autocampere (det gjorde de fleste iøvrigt). De sanitære forhold er pæne og rene, men der var ISKOLDT! Igen ingen varme og åbne huse.

Da vi havde fået os installeret - og sat varme på - fik Hanne Marie og jeg pakket "vinterkufferten" ud og byttet det mest udprægede af det medbragte sommertøj om til lidt lunere tøj, for nu blev der brug for huer og vanter!

9. oktober

Det var lørdag, og vi skulle til Plitvicka Nationalpark - men først skulle jeg ringe til min søster, som kunne fejre rund fødselsdag. Pladsen havde gratis internetforbindelse, men forbindelsen var ikke lige god allevegne, så jeg måtte udenfor for at ringe til hende via Skype (min søster er ikke på Skype, så jeg ringede til hendes fastnetnummer, men det fungerede perfekt og koster næsten ingenting).

Godt klædt på kørte vi de ca. 5 km til Plitvicka. Det kostede 220 HRK for 2 personer at komme ind, men det inkluderer så også bådene og minitog. Vi valgte ruten, der varede 3-4 timer (med det hele tager det 7 timer). For os var det et godt valg, og vi havde en fantastisk dejlig dag. Jeg kunne slet ikke kende området, som vi besøgte engang i slutningen af 70'erne/begyndelsen af 80'erne - men det havde jeg heller ikke helt forventet, for tingene forandrer sig jo - også naturen.

Jeg vil lade billederne tale for sig selv - og der er flere i fotoalbum:

10. oktober

Søndag den 10.10.10 (!!) - ikke kl. 10.00 men kl. 9.30 (igen-igen) gik turen videre nordpå. Målet var Camping Ptuj Terme i Ptuj i Slovenien.

Det var en fin morgen med solskin, men kold, 7o og is på forruderne!

D1 er en ok vej, og selv om der er småbyer man skal igennem, er der nogle steder pænt langt imellem dem, så det føles ikke irriterende. Til gengæld ser det ud til, at de kroatere, der bor heroppe er noget mindre velstående end dem nede ved kysten.

I Tusilovic - en lille by lidt før man når Karlovac - var det meget tydeligt, at langtfra alle huse var blevet repareret efter borgerkrigen - vi kunne stadig se skudhullerne (det lignede i hvert fald til forveksling de huse med skudhuller, vi så i Vucovar i 1999).

Ved middagstid krydsede vi endnu engang grænsen mellem Kroatien og Slovenien - vejret blev lidt bedre, 13o og sol (det havde været tåget og kun 6o da vi kørte ved Karlovac). Igen skulle vi købe en vignette til Slovenien. Den købte vi på en tankstation lige før grænsen og betalte derfor med kroatiske kuna - 108,75 HRK for en 7-dages vignette.

Midt på eftermiddagen ankom vi til Camping Ptuj Terme. Det er et kæmpe område med termiske bade, swimmingpools, hotel, hytter og en lille campingplads. Der var "middagslukket", men det var ikke noget problem, vi kunne tjekke ind i hotellets reception (hotellet så forøvrigt rigtig lækkert ud) og derefter køre ind og finde en plads. Senere kunne vi melde os rigtigt til, når campingreceptionen lukkede op igen.

           Campingpladsens reception                                                                  Hotellet

Det havde regnet i tiden før vi kom, så der var en del smattet på pladsen, men vi fandt to fine pladser - på græs - ganske vist helt op ad hegnet ud til vejen, som gik ned til en tennisklub, så der var en del trafik til og fra. Men egentlig generede det nu ikke.

Der var en flot, moderne sanitærbygning, som imidlertid var lukket for denne sæson, så vi (dvs. damerne - det samme antal var der til herrerne) måtte "nøjes" med 2 toiletter, et par håndvaske og 2 brusere i den ene ende af receptionsbygningen. Der var fælles indgang men separate rum for herrer og damer. Der var pænt og rent og også varme på, så det gik uden problemer.

Vi havde ikke så mange planer her i området, men Ptuj skulle vi jo se - og vinmarker også gerne - og så skulle vi blive her så længe, at vi kunne gå ud at spise på min fødselsdag!

Men det var ikke endnu, så vi gik op til den hjælpsomme og søde unge pige i receptionen og spurgte, om hun kunne anbefale et område, når man gerne ville se vinmarker. Hun var ikke ét sekund i tvivl: Jeruzalem.

Jeruzalem ligger ikke så langt fra Ptuj, så vi lavede en rundtur på GPS'en og drog afsted - og her er hvad vi fik at se:

Det var et meget smukt område, og efter lidt søgen fandt vi en vingård, hvor vi kunne købe vin med hjem (mest hvidvin).

Sådan en  "tingest" så vi rigtig mange steder, og da vi kom hjem til campingpladsen spurgte vi hvad det var - om det var et fugleskræmsel, eller?? - Det var det! Det kaldes en Klopotec (skralde). Den er fuldt "monteret" med grene osv. fra 15. august til hen i okober, hvor druerne er modne til at blive plukket.

 

Den laver støj i vinden og derved skræmmer den fuglene væk.

13. oktober

Onsdag spadserede vi en tur til byen Ptuj, som ligger på modsatte side af floden i forhold til campingpladsen. Der går en rigtig pæn sti langs med floden og såsnart man har krydset den ene af de mange broer er man stort set midt i byen - en tur på et par km.

Ptuj er en rigtig gammel by, faktisk kan den føre sin historie tilbage til stenalderen, men det var under de romerske kejsere den havde sin storhedstid. Den ligger ved floden Drava og fra borgen Ptujski Grad har man en fantastisk udsigt over byen og floden. Borgen som i sin tid husede skiftende feudalherrer er idag museum.

I Ptuj findes en af de største vinkældre i Slovenien, Ptujska Klet. Den er 400 år gammel og lægger bl.a. tønder til Sloveniens ældste vin, en zlata trta fra 1917. Dette har jeg læst i "Turen går til Kroatien og Slovenien", for vi kunne desværre ikke komme ind. Der står i bogen, at der er rundvisning ma-fr mellem 9 og 15 - og det ville vi jo gerne have oplevet, men det er kun imod forudgående aftale! ØV - nå men få huse derfra er deres vinudsalg, dér var åbent, så vi fik da købt lidt vin med hjem i det mindste.

           Billeder fra byen

                            På vej op til borgen                              Portindgangen til borggården (set inde fra gården )

      Udsigt fra borgen ud over Ptuj og Drava floden                       En af de smalle gader i Ptuj

Der er flere billeder i Fotoalbum.

14. oktober

Dagen blev brugt til afslapning og indkøb, og så fik vi også pakket sammen, for dagen efter gik det videre deropad. Men om aftenen skulle vi ud at spise, og da vi dagen før var rundt i byen havde vi researchet lidt og valgt Gostilna Amadeus.

Det var en hyggelig restaurant og maden var lækker og velanrettet - bortset fra det tilbehør, der hed "buckwheat dumplings", som jeg ikke ret godt kunne lide - de andre syntes ikke det var så galt. Det er en slovensk specialitet, og det så helt forrygende ud, lignede skiver af chokoladeroulade, men det var boghvede! Så nu er I advaret, I der heller ikke kan lide boghvede (jeg er sikker på man sagtens kan bestille pommes frites i stedet for).

15. oktober

Dagen startede med en temperatur på 5o, og vejret var tåget, men afsted kom vi, og efter at have købt en 10-dages vignette til Østrig for €7.90 passerede vi grænsen ved 11-tiden. Her var vejret bedre, 14o og solskin.

Vi kørte mod Graz, som er nem at komme "forbi", da man kører gennem en lang tunnel under byen. Turen over Alperne kan man også kalde tunnelernes vej - der var rigtig mange af dem (jeg fik dem desværre ikke talt, men der var i hvert fald 15-20 stykker i længder fra 100 m og op til 12 km - imponerende).

Fra Graz gik ruten via Linz mod Passau, derfra mod Regensburg og videre deropad til Camping Bavaria Kur und Sport ved Eging am See, hvor vi havde 2 nætter.

Det er en fin campingplads - dog en del fastliggere. De sanitære forhold er gode, der er rigeligt af alting, der er meget pænt og rent og der var DEJLIGT VARMT!

16. oktober

Det var lørdag og fint vejr for årstiden, så vi gik en tur i området. Campingpladsen ligger tæt ved en kuperet skov, og oppe på bakken ligger et stort fritidscenter med restaurant, swimmingpools, wellness, udendørs aktivitetsting og sikkert meget mere som vi ikke så. Vi gik ind og fik et glas hvidvin og bagefter en tur rundt i området.

Om aftenen spiste vi en lækker middag i campingpladsens restaurant. Restauranten er et familieforetagende, der er rigtig hyggeligt og maden er god.

17. oktober 

Næste morgen var det overskyet og kun 6o, så det er godt der er varme i bilen! Videre nordpå gik det og efter 318 km ankom vi midt på eftermiddagen til Camping Romantische Strasse ikke så langt fra Rothenburg o. d. Tauber, som vi ville besøge.

Det var ellers noget af en opgave at finde pladsen. Ifølge GPS'en skulle vi bare lige igennem Rothenburg og så lidt længere mod nordvest - men det halve af Rothenburg var gravet op og spærret, så det kunne ikke lade sig gøre. Det endte med vi måtte spørge om vej, og endelig fandt vi ud af byen og efter nogen omvej fandt vi også campingpladsen.

Det er en dejlig plads med meget fine og nye toiletforhold i den del, hvor vi lå, nemlig på en nyanlagt plads med jævnt terræn. Det er en pænt stor plads, anlagt i terrasser, og der er flere sanitærbygninger på pladsen. Der er også et lille indendørs svømmebad med gratis adgang (som vi dog ikke benyttede).

Mens vi var der, var der iøvrigt et DCU-arrangement også. De havde en pladsafdeling helt for sig selv. Jeg kan ikke huske, hvor mange enheder, jeg talte, men det var da en hel del.

Receptionen
Vores båse

18 oktober

Næste morgen kørte vi en tur ind til Rothenburg, som vel nok er en af Tysklands mest kendte og mest besøgte byer. Jørgen og jeg har været der et par gange før, men Svend og Hanne Marie havde aldrig set denne skønne, tyske by. Vi fandt et sted at parkere bilen ikke langt fra den gamle bydel. Det var et dejligt gensyn, selv om det var en kold fornøjelse - det var altså blevet efterår for alvor, selv om det var en flot dag!

                                                                     Den gamle  bymur

Der er mange flere billeder fra Rothenburg i Fotoalbum.

22. oktober

Vi forlod Rothenburg den 19. oktober og efter en overnatning i Dransfeld (Camping Am Hohen Hagen) og endnu en ved Münster (Camping Heidesee) ankom vi til Camping Mitte sidst på eftermiddagen torsdag den 21. oktober efter først at have foretaget det "obligatoriske" indkøb i Scandinavian Park.

Og som traditionen bød skulle vi slutte en pragtfuld tur af med herlig middag hos Lorenzen i Medelby.

Vel hjemme igen ventede der en hel del rengøringsarbejde. Campingvognen skulle vaskes og gøres grundigt ren både indvendig og udvendig, dels havde den jo været på langfart, og det sætter sine spor, dels skulle den sættes ind for vinteren, så det skulle gøres ekstra grundigt, og vores dejlige, forkælede huskat holdt nøje øje med, at Jørgen gjorde det ordentligt!!

Links:

 

Fotoalbum

 

Turens Forside

 

Del 1 -beskriver vores oplevelser i Berlin, Dresden og Prag

 

Del 2 - fortæller om dagene i Slovenien på udturen

 

Del 3 - her er vi på Istrien og Krk

 

Del 4 - ad kystvejen ned til Dubrovnik

 

 

Til toppen af siden