Kroatien 2010 - Ad kystvejen til Dubrovnik

Båsene var nogle steder meget smalle, men vi var heldige at finde to store båse, så vi kunne ligge "på tværs" over for hinanden

                        Frokostpause                                                Udsigten fra hvor vi holder og spiser frokost

campingturisterne

Copyright © All Rights Reserved

Vores vogntog

Kroatien 2010 - Ad kystvejen til Dubrovnik

Fra øen Krk kørte vi til Zadar, som var første stop på turen ned langs kysten. Derefter til Trogir, Split og sidst men ikke mindst nåede vi turens "endemål" - kan man sige - Dubrovnik.

22. september

Onsdag forlod vi den smukke ø Krk. Det var flot vejr, 22o , men ret blæsende.

Vi kørte ad kystvejen D8 mod Zadar. Camping Peros i Zaton v/Nin - ca. 15 km fra Zadar, var første stop på vejen mod Dubrovnik, så dagens strækning blev på 247 km. 

Turen ad kystvejen er noget af det smukkeste, vi har oplevet – og vi var heldige, at det var et fantastisk flot vejr, så vi fik fuld valuta for pengene. Dog blæste det en del, hvad Jørgen og Svend godt kunne mærke, især når vi kørte lidt oppe i højderne, for vejen ikke bare snor sig langs kysten – den går også op og ned sådan at man nogle gange kører i niveau med havet andre gange højt oppe.

Jeg håber billederne nedenfor giver et indtryk af det helt fantastiske sceneri. Billederne - og flere - kan ses i Fotoalbum. På billedet til venstre kan man se, blæsten laver skumbølger på vandet.

Ved 15-tiden ankom vi til camping Peros - en forholdsvis lille plads, der var blevet udvidet med terrænet ved siden af den oprindelige plads, så pladsen var delt i to dele af et lavt gærde. Faciliteterne var moderne og tip-top, pladsen havde også svømmebad, som vi dog ikke benyttede.

Vi fik os fint installeret og slappede af resten af dagen.

Receptionen
Her bor Lene og Jørgen
Her bor Hanne Marie og Svend

Vi var helt i bund med rent tøj, så tordag var der STORVASK - og strygning.

24. september

Fredag kørte vi en tur til Zadar, hvor vi besøgte den gamle bydel, som er rigtig pæn med skønne, smalle gader. Tæt ved finder vi Zadar's havnefront, som er meget smuk. Derforuden er der en masse kirker (som der står i guiden: Folk tror ikke de har lavet andet i Zadar end at bygge kirker!).

Særligt interessant er St. Donat – basilikaen, som er ældgammel. Faktisk er den bygget i det 9. årh. oven på resterne af noget fra romertiden. Basilikaen ligger da også på en plads, hvor der har været et romersk Forum, et tempel, og hvor der stadig står en skamsøjle. Den blev slemme mennesker i sin tid lænket til – det har ikke været rart, for man kunne se, at det var godt oppe ad søjlen, de har været lænket, så foruden alt det andet ubehagelige var der heller ikke noget at støtte fødderne på!

 Blik fra havnefronten ind mod den gamle bydel

Skamsøjlen

St. Donat basilikaen med den runde form, som var typisk for den tidlige byzantinske periode i Dalmatien. Basilikaen bruges ikke længere til religiøse formål, men på grund af sin fantastiske akustik danner den hvert år ramme om den årlige Internationale Festival for Middelalder-Renaissance musik, populært kaldet "Musikalske aftener i St. Donatus". Jørgen filmer inde i basilikaen.

Vi står på cirklen af solceller

Efter at have nydt atmosfæren i den gamle bydel gik vi ned til havnefronten, hvor der bl.a. er en absolut nutidig hilsen til solen i form af en cirkel bestående af solceller skabt af arkitekten Nikola Basic. Ikke langt derfra er havorglet, som blev lavet i 2005 af samme arkitekt, og som er verdens første orgel, der spiller havets musik. På stedet er der flotte stentrapper, hvor man kan sidde og lytte til den lyd, havets bevægelse frembringer i de 35 orgelpiber. Meget afslappende.

På vej hjem fra Zadar besøgte vi ganske kort den gamle bydel i den lille by, Nin, som ligger tæt ved campingpladsen.

Trogir og Split

25. september

 

Efter et par skønne dage ved Zadar kom vi lørdag til camping Vranjica Belvedere i nærheden af Trogir. Vi er altså kørt ca. 150 km længere mod syd. Også denne gang fulgte vi kystvejen, men selv om den også her er flot er den knap så imponerende på det stykke – naturen her er knap så ”vild” som den, vi oplevede mellem Rijeka og Zadar. Bedre blev det heller ikke af, at vi havde gråt og diset vejr. Naturen præsenterer sig jo nok bedst i solskin.

Det blæste ret meget, den dag vi kørte. I receptionen på campingpladsen ved Zadar sagde de, at vinden hed "Hura" - det er en lun vind, der blæser ind ude fra vandet, i modsætning til "Bura" som er en kold vind, der kommer fra  nord.

Vel ankommet til campingpladsen begyndte det at regne og jeg mener REGNE, det stod ned i stride strømme, så pjaskvåde blev vi da også, inden vi fik campingvognen sat i vatter og strømmen slået til.

Pladsen er meget stor og bygget i terrasser ned til vandet, men på det tidspunkt, vi var der, var sæsonen ved at være ovre og nogle af toiletbygningerne blev lukket af. Der var pænt og rent, og der var papir og sæbe ved toiletterne, men der var ingen varme. Bygningerne er åbne med huller i stedet for vinduer med glas, og vandet i bruserne var heller ikke varmt, så ..... (men der var også kun ca. 14 dage til sæson slut).

Receptionen

Paraplyerne er ikke kun til pynt!!

Udsigten fra "vores" vej

26. september

Nå, men Søndag var det nogenlunde tørvejr og vi kørte et smut ind til Trogir, som kun ligger ca. 5 km fra campingpladsen. Trogir er en lille køn by med en meget charmerende gammel bydel – og en lige så charmerende havnefront/promenade med skønne palmer og blanke gader (ikke kun fordi tørvejret ikke holdt og det alligevel blev regnvejr - men fordi tidens tand har slidt dem blanke).

Trogir er som sagt ikke så stor, så da vi havde set det, vi ville, fortsatte vi til Split. Da vi nærmede os Split kom jeg til at tænke på, at det mindede om Manhattans Skyline i New York (dog i mindre format), men da vi kom tættere på kunne man se, at det "bare" var højhuse, som egentlig ikke var særligt pæne!

Split er Kroatiens næststørste by og bygget op rundt om den romerske kejser Diocletians mere end 1700 år gamle palads, som iøvrigt er det eneste af de romerske paladser, der blev centrum i en middelalderby og som i dag stadig er en del af byen.

I den gamle bydel bor der omkring 3000 mennesker. Gyder og stræder er bygget ind i hinanden og hen over hinanden i alle stilarter helt fra antikken og frem til vores tid. Og det hele er på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv.

Men for at komme dertil skulle vi finde en P-plads, og det var ærligt talt ikke så nemt, men vi var heldige - i modsætning til visse andre!

  .... for sådan kan det gå, hvis man parkerer

        ulovligt i Split!

Vi holdt ikke ret langt fra den gamle bydel, som er omkranset af den gamle bymur. Der er 4 veje ind til Diocletians palads og den gamle by. Vi gik ind ad Sølvporten.

Sølvporten ind til den gamle by

Katedralen

I baggrunden (ved søjlerne) ses det der kaldes Peristylet. Peristylet var forgården til kejserens gemakker, og fungerer idag som afslappet mødested.

Der var mange der solgte ting i fine kniplinger

Her er vi i det, der engang var Jupiters tempel. Der var en fantastisk akustik, som gruppen af unge sangere (billedet til højre) udnyttede fuldtud - og så kunne man jo selvfølgelig også købe deres CD. Vi stødte iøvrigt på flere "musikanter" i den gamle by med hver deres musikalske genre. De unge mænd på billedet sang dalmatiske sange.

Uden for den nordlige byport (Den gyldne port) står en statue af biskop Grgur Ninski. I 900-tallet kæmpede han for, at kirkesproget, som dengang var latin, kunne afløses af det slaviske. Hans meget store storetå er synligt blankslidt, fordi den hver dag bliver berørt af en masse hænder. Det siges nemlig, at hvis man rører ved biskoppens tå, vil ens ønske gå i opfyldelse.

Krka Nationalpark

27. september

 

Mandag startede med fint vejr og vi kørte mod Krka Nationalpark, hvor vi skulle se vandfaldet Skradinski Buk, som er utroligt flot. Det er i det hele taget et fantastisk område, hvor man går på gangbroer over en hel masse vand, der flyder roligt af sted eller fosser vildt under en. Det er Krka floden, der har dette helt fantastiske løb. Der er flere indgange (Lozovac, Skradin, Roski Slap). Vi valgte at køre til Skradin. Det kostede HRK 190,00 for 2 personer at besøge Krka - en rimelig pris, idet der er gratis parkering, og prisen omfatter besøg overalt i selve nationalparken plus bustransport til og fra "vandområdet" - P-pladsen ved Skradin lå nemlig en del højere.

Man kan også gå fra P-pladsen og ned til vandområdet, en tur på ca. 10 min. sagde de, så det valgte vi, men vi kunne nu ikke gøre det på den tid - måske er vi ikke gået den rigtige vej? Eller måske er vi gået for langsomt?? Højdeforskellen er iøvrigt 800 m, så man skal i hvert fald ikke være gangbesværet. 

Vi kom fint ned, men valgte alligevel at køre med bussen, da vi skulle tilbage til P-pladsen. 

Vi var lige begyndt at gå, da der selvfølgelig kom en ordentlig regnbyge - men vi havde heldigvis regnsættene med, så PYT!

109 km2 breder floden Krka og dens løb sig over. Området blev i 1985 erklæret for Nationalpark KRKA. Flodens længste og mest besøgte vandfald hedder Skradinski Buk. Det ligger i den sydvestlige ende af flodens løb, og er et af Kroatiens smukkeste og mest berømte naturfænomener. I den nordøstlige ende (ca. 36 km) findes vandfaldet Roski Slap, som vi kørte op til bagefter. Besøget her er includeret i billetprisen - så gem billetten!

For dem, der evt. ønsker flere konkrete oplysninger, er her et link til Nationalparken Krka's hjemmeside: http://www.npkrka.hr (siden findes på engelsk). Jeg selv vil nøjes med at vise nogle af mine fotos, som jeg håber vil give et lille indtryk af den fantastiske naturoplevelse man får ved at besøge parken. Alle billederne kan også ses i Fotoalbum.

På vejen op mod bussen gik vi forbi flere mennesker, der havde slået boder op, hvor de solgte lokale produkter.

Dubrovnik

Tirsdag var hjemme- og pakke-sammen-dag, og onsdag gik det videre mod Dubrovnik - en strækning på 246 km.

29. september

Vi startede som sædvanligt kl. 9.30. Det var 20o og vejret var en blanding af regn og sol, så vi fik den flotteste regnbue med i handelen (der var faktisk to oven over hinanden - man kan lige ane den øverste i venstre hjørne af billedet).

Vi havde endnu engang en helt fantastisk tur ad kystvejen og jeg havde forrygende travlt med både Jørgens camcorder og mit eget camera. Især strækningen mellem Omis og Makarska lidt syd for Split er fantastik - og lidt "vild".

Det meste af vejen fulgte kystlinjen, men lige før grænsen til Bosnien-Hercegovina, drejer vejen lidt ind i landet ved Neretva floden. Man kører i det flade deltalandskab, som er helt fantastisk frodigt, og langs vejen står der en masse boder, hvorfra der sælges forskellige frugter - især mandariner var der mange af på denne årstid. 

Man bevæger sig op i bjergene, og får her den mest storslåede udsigt over Neretvadeltaet, hvorefter man igen kører ned imod kysten. Jeg synes selv jeg var heldig at få et godt billede af deltaet (taget ud af bilens siderude mens vi kørte - man er vel hurtig på aftrækkeren ....)

Ja, Bosnien-Hercegovina skal man lige igennem. Landet har en ca. 14 km bred adgang til havet, så det tog ikke lang tid, før vi igen var tilbage i Kroatien. Det gik nemt og "smertefrit" at passere grænsen - dog blev Jørgens og mit pas scannet, mens Svend og Hanne Marie kørte lige igennem. Om det var, fordi vi røg ind i en stikprøve, eller fordi vi kørte forrest, eller fordi vi så mere mistænkelige ud, fandt vi aldrig ud af  ...

Ca. midt på eftermiddagen nåede vi Dubrovnik og skulle krydse broen over fjorden.

Det var ikke helt nemt at finde campingpladsen, fordi GPS'en ville have os ned ad en MEGET STEJL og SNÆVER vej (vi kørte jo oppe i højderne og skulle ned til vandet), men den vej ville vi ikke ned ad. To gange tidligere på turen var vi blevet ledt ad "besværlige genveje", så man var jo blevet lidt mistroisk!  

(Et par dage senere var vi på udflugt og defor uden campingvogne, og da valgte vi at lade GPS'en "bestemme" -  og fandt ud af, at det var rigtig, rigtig godt, vi ikke var kørt den vej med to vogntog med campingvogne - det kunne simpelthen ikke have ladet sig gøre at komme igennem. Vejen gik gennem et beboelsesområde og var så stejl og smal, foruden der holdt parkerede biler i begge sider, at vi simpelthen ville have siddet fast). -- Pyha, sommetider har man lov at være heldig!

Nå, men vi måtte jo finde en anden vej til campingpladsen. Det lykkedes også, og i "god ro og orden" ankom vi til Camping Solitudo, som ligger på halvøen Babin Kuk ikke langt fra Dubrovniks historiske gamle bydel. Det er en forholdsvis stor campingplads, men en del af den var lukket af for vinteren. De sanitære forhold var fine, og i gåafstand var der både supermarked og busstoppested til den gamle bydel. Der er heller ikke ret langt at gå for at komme ned til stranden, Copacabana.

N

 

Y

 

T

Idag - dvs. februar 2016 - er jeg i besiddelse af en Tablet. Jeg har via Campingcheque app'en lavet en kørselsvejledning til pladsen, og hvis man zoomer ind på kortet, fremgår det (sådan som jeg også husker, at vi gjorde efterfølgende), at man skal dreje til venstre umiddelbart efter broen. Derefter til venstre igen (skarpt) såsnart det er muligt. Derved kommer man tilbage UNDER broen og ind på vejen, der går langs med kysten ud til Babin Kuk.

Vi havde ca. en uge i Dubrovnik, så der var tid til både at slappe af og se Dubrovnik og omegn, så vi startede med en ”slappe-af-dag”.

1. oktober

Fredag ville vi til Dubrovnik og tog bussen ind til Den Gamle By. Bus nr. 6, som kører derind, har stoppested ikke ret langt fra campingpladsen og har endestation ved Den Gamle By, så det kunne simpelthen ikke være nemmere. Det tog ca. 30 min. hver vej – ikke fordi der er særligt langt, men gaderne er ensrettede og går ret meget op og ned, og det tager jo lidt tid alt sammen. Billetterne kostede HRK 20,00 for 2 personer/retur.

Den gamle by er omkranset af en bymur, som er ca. 2 km lang. Vi gik turen på et par timer, for vi måtte jo stoppe op masser af gange for at fotografere - og lidt at drikke skulle vi da også have. Det var en virkelig flot tur – dels ligeud, dels op og ned ad trapper - og med en fantastisk udsigt både ud over vandet og ud over Dubrovniks flotte røde tegltage. Der bor i øvrigt ca. 3000 mennesker i den gamle bydel. Jeg ved ikke hvor mange der bor i hele Dubrovnik.

                   Byporten til den gamle bydel                                         En af Dubrovniks  beboere

                   Onofriobrønden set fra oven                                                    Op og ned går det ...

        Nogle af Dubrovniks flotte, røde hustage                  Udsigt fra muren bl.a. til restauranten på klipperne

Der er mange flere billeder i Fotoalbum.

3. oktober

Trsteno Arboretum

Efter endnu en slappe-af dag kørte vi til Ston, som ligger på en af halvøerne lige nord for Dubrovnik - men undervejs besøgte vi først en botanisk have ved Trsteno, som en rig kroater oprindeligt anlagde ved sit sommerhus i 1502. Der er en masse eksotiske træer og palmer – og for os ikke-plantekyndige var der heldigvis skilte på med både engelsk og tysk tekst, så man nogenlunde kunne spore sig ind på, hvad det var for nogle. Et af billederne nedenfor viser Jørgen og Svend som er ret interesserede i en kæmpe magnolium. Og som allesteder hernede var der også her en fantastisk udsigt over vandet.

Trsteno er en lille by, man passerer igennem på vej mod Ston, og indgangen til den botaniske have markeres af to kæmpe store platantræer, som jeg desværre ikke fik fotograferet. 

Ston

Ston ligger på halvøen Peljesac. Her skulle vi se den gamle fæstningsmur, som stammer helt tilbage fra dengang, der var en selvstændig stat ved Dubrovnik (Ragusa). Muren er 5 km lang, men vi gik nu kun på en del af den. Og fik som belønning en fantastisk udsigt ud over de gamle saltbassiner ved Ston. Om de stadig udvinder salt her, ved jeg ærligt talt ikke, men der var da i hvert fald vand i dem, så mon ikke?

Men før vi besteg muren skulle vi have noget at spise, og vi fandt et skønt sted i udkanten af den lille by, hvor vi kunne sidde under en palme og spise vores medbragte madder.

Også her er der flere billeder i Fotoalbum.

4. oktober

Mandag var det gråvejr og heller ikke helt så varmt som de forrige dage, hvor vi faktisk har kunnet sidde ude at spise aftensmad og først trække ind i campingvognene ved 20-tiden (dog ikke i shorts om aftenen!). Det lignede et omslag i vejret, og ganske rigtigt: Torden og regn.

Som vi har oplevet mange andre steder sydpå var der også her masser af katte på campingpladsen, og de to store killinger her var slet ikke til at stå for. Jeg tror de var søskende, og den dag, det tordnede og regnede puttede de sig ved siden af hinanden på trappetrinet til vores campingvogn.

En dejlig uge ved Dubrovnik er slut og vi skal igen vende næsen mod nord, hvor vi bl.a. skal besøge Plitvicka Nationalpark. Gå til beskrivelsen ved at klikke her.

Forsiden

 

Del 1 - beskriver vores oplevelser i Berlin, Dresden og Prag

 

Del 2 - beskriver dagene i Slovenien - på udturen

 

Del 3 - her er vi på Istrien og øen Krk

 

Del 5 - vi kører nordpå ad motorvejen og besøger bl.a. Plitvicka Nationalpark og Ptuj

 

Tilbage til toppen af siden