Frankrig 2013 - 2. del

Fortsættes i Del 3 :: Oradour-sur-Glane, Châlons-en-Champagne og hjemturen

 

Gå til Del 1 :: Udturen: Strasbourg, Annecy, Marsanne

 

Gå tilbage til toppen af siden

 

campingturisterne

Copyright © All Rights Reserved

Vores vogntog

Frankrig 2013

 

2. del

 

I denne del er vi i Avignon, den gamle paveby. Vi besøger også den fantastiske borgby Carcas-sonne, og ikke mindst den charmerende mid-delalderby Montpezat de Quercy, som ligger ikke så langt fra den bedre kendte by, Cahors.

 

 

 

Facts om turen:

Turen varede 49 dage

 

Vi kørte rundt regnet 4100 km excl. udflugter (Fra Medelby til Medelby)

 

Motorvejsgebyrer: kr. 1500,00

 

Vi brugte mest camping cheques og ACSI på campingpladserne

 

Dagsmarcher:

Oversigt over dagsmarcher findes i slutningen af del 3.

 

 

 

Torsdag den 19. september

 

Vi blev på Camping Les Bastets i en uge (og benyttede tilbudet 7=6), og vi nød hvert eneste minut i fulde drag, men vi skulle jo videre, så efter kindkys med vores franske "nabo" og vinken med hollænderne kørte vi videre sydpå - mod pavernes by Avignon.

 

Avignon

- byen ligger ved Rhône floden i Provence. Fra 1307 - 1378 var det her paven residerede. Den gamle bydel er på UNESCOs Verdensarvliste (siden 1995).

 

Turen hertil gik strygende, bogstaveligt talt. Vi havde nemlig i den grad medvind, og Jørgen kunne se, at dieselforbruget var meget lavt. Medvinden gjorde, at vi ikke rigtigt mærkede, hvor meget det i virkeligheden blæste, for ellers havde det nok ikke været nogen god idé at køre med campingvogn. Heldigvis var det kun 134 km.

 

Men vi havde nu en mistanke om, at vi var løbet ind i den vind, der hedder Mistralen, og ganske rigtigt. At det var Mistralen fik vi bekræftet, da vi nåede campingpladsen. Dér var der et skilt med, at vinden blæste med 60 km/t. Den blæser i præcis 3 dage, så er det ovre.

 

Vi ankom uden problemer til Camping L' Île des Papes, som i år er med i campingcheque ordningen. Pladsen ligger på en ø ude i Rhône floden. Det er en ret stor plads, hvor forholdene er i orden. Båsene ligger side om side, men er pænt store. Personalet i receptionen er meget søde og venlige. Der er alt hvad hjertet begærer på pladsen: Indkøbsmuligheder, svømmepøl, restaurant, hytter etc. Og så er der kun 6 km ind til Avignon.

 

Pladsen har en busordning (Allobus), som man kan bestille i forvejen - det fungerer udmærket. Men hvis man ikke har noget imod at gå, kan man selv køre til en ret stor P-plads lige uden for den gamle bydel (på den anden side af en bro), hvor man må parkere gratis og så spadsere ind til byen derfra. At køre ind i den gamle bydel (bag bymuren) vil efter min mening kun være for små biler og folk med is i maven.

 

 

 

 

Kort efter billedet blev taget, rullede vi markisen op og klap-pede bordet sammen. Vi kunne simpelthen ikke styre det i blæ-sten (frokosten blæste af bordet, da vi spiste!), og vi ville ikke risikere at få ødelagt markisen eller at den blæste bagud og slog buler i taget.

 

 

Receptionen
Vores toiletbygning - der var flere
Vores plads

Fredag (den 20. september) skulle vi med Allobus (en slags teletaxa) ind til den gamle bydel i Avignon. Der var dog gået "ged" i bestillingen, så vi fik VIP-transport derind, idet den unge pige i receptionen simpelthen startede bilen og kørte os helt ind til den gamle bydel. Herinde mærkede vi ikke så meget til blæsten, og det var igen blevet varmt vejr. Vi slentrede rundt hele dagen, indtil vi skulle med bussen hjem igen ved 18-tiden (det fungerede til gengæld perfekt), så det blev en lang dag med ømme fødder og trætte hoveder.

 

 

Men vi fik set alt det vi gerne ville: Vi var bl.a. inde i Pavepaladset, som vi på en tidligere ferie, da børnene var små, kun havde set udefra. Selv om det var mange år siden, kunne vi godt kende stedet, da vi trådte ind på pladsen foran paladset. Det var imponerende stort, men ud over kunstudstillinger og "slidte" fresco malerier, var der ikke noget særligt i rummene, så det kunne godt være lidt svært at forestille sig, hvor imponerende det har været i de ca. 70 år, paverne var "flyttet til" Avignon i stedet for Rom.

 

 

Efter Pavepaladset gik vi til Pont Saint-Bénézet - den vi bedre kender som Pont d'Avignon, og som ligger ikke ret langt fra paladset.

 

Broen blev bygget i perioden 1177 til 1185 over floden Rhône. Den skulle forbinde middelalderbyen Avignon med Villeneuve lez Avignon på venstre bred. I den anden af broens tilbage-værende fire buer (den havde oprindeligt 22) ligger Saint Bénezet's kapel, og ovenover det finder vi Saint-Nicolas kapellet.

 

Broen blev ødelagt flere gange, dels under kampene om Avignon i 1226, dels ved oversvømmelser, og blev hver gang genopbygget - men efter en katastrofal oversvømmelse i 1669, opgav man at genopbygge, og lod broen stå som den var. I tiden derefter kollapsede der yderligere så meget af broen, at den idag kun har 4 buer tilbage.

 

Avignon er en meget hyggelig by med atmosfære, snævre ga-der, masser af butikker, caféer og restauranter - om eftermid-dagen fik vi den største bananasplit, jeg længe har set. Den smagte rigtig godt, men desværre kunne jeg ikke spise det hele.

 

 

Lørdag (21. september) kørte vi en tur til Nîmes og Pont du Gard. Det ligger ikke ret langt fra Avignon, så vi ville gerne have et gensyn med især Pont du Gard, som vi besøgte dengang børnene var 10-12 år. Den gamle romerske akvædukt, som det jo er, lignede selvfølgelig helt sig selv, men området omkring den var blevet en del kommercialiseret, og idag skulle man betale for at komme til at se broen, det skulle vi ikke dengang - vi kunne endda KØRE hen over den - det kan man slet ikke mere. Men pyt, det var et dejligt gensyn, der vakte mange skønne minder, så det var en god oplevelse.

 

 

Efter Pont du Gard kørte vi videre til byen Nîmes, som vi aldrig har besøgt før. Byen er bl.a. kendt for sine tyre-fægtninger (den franske, hvor man IKKE dræber tyren, men skal "fange" et bånd mellem tyrens horn). Vi valgte i sin tid at tage til tyre-fægtning i Arles, som er en noget mindre by end Nîmes.

 

Nîmes er en rigtig stor by, men det lykkedes da at finde ind til centrum og til tyrefægterarenaen, som er stor og flot, og minder om Colosseum i Rom i miniudgave. Man kunne godt komme ind og se den indefra (mod betaling), men det valgte vi fra.

 

 

Det er dog ikke kun tyrefægtning, det handler om i Nîmes. Vi "løb ind i" en kåring af Araberheste, og det var faktisk ret flot, men det er jo også en flot og elegant hest.

 

 

Tyrefægterarenaen

... og selvfølgelig skulle de smukke araberheste have points af smukke "araberpiger"!

Vel hjemme igen sidst på dagen satte vi os udenfor og slappede af over et glas rødvin. Efter en god frokost i Nîmes, var aftensmaden i den lettere genre: Nemlig 2 mini Quiche Lorrainer som vi lunede på vores helt eminente lille gasgrill, der også fungerer fint som ovn.

 

Søndag formiddag kørte vi til Villeneuve-lez-Avignon - det hedder den bydel, der ligger på den venstre side af Rhône floden mens selve Avignon ligger på den anden. Villeneuve blev grundlagt i 1292 af Philippe IV le Bel for at udfordre Avignon mht. ejerskabet af floden og Avignon broen. Dengang boede franskmændene på den ene side (Villeneuve) og Provencalerne på den anden (Avignon).

 

Det vi skulle se, var fortet Saint-André, som skulle beskytte det kloster, der lå der på det tidspunkt - vi er i det 10. årh.

 

Umiddelbart så det ikke ud af meget - men det var faktisk ganske interessant at se, da man først kom "længere ind" (i starten troede jeg bare, det var noget ukrudt og nogle eroderede mure, vi fik at se).

 

 

Billedet fra brochuren giver et godt indtryk af, hvor stort fortet er

Mandag 23. september

 

Vi er kørt 245 km mod sydvest og er kommet til Carcassonne - fæstningsbyen i bjergene nord for Pyrenæerne.

 

Carcassonne

- ligger i den sydfranske region Languedoc-Rousillon. Allerede omkring 3500 år f.Kr. har der været tegn på bebyggelse, og i 500-tallet f.Kr. blev Carcassonne en befæstet by. Den har gennem tiderne været befolket af forskellige folkeslag: Kelterne, gallo-romerne, vestgoterne, saracenerne og frankerne. I Middelalderen og frem til 1209 hørte byen under Trencavel dynastiet. Det var en periode med velstand og stor indflydelse.

 

Jørgen havde fundet en unik campingplads, den kommunale Camping le Cité, som ligger i gå-afstand fra fæstningsbyen (20 min) ad en hyggelig sti langs med en lille flod - og fra campingpladsen er der ovenikøbet udsigt til byen på toppen af bjerget.

 

Det var en stor og rigtig dejlig campingplads med et meget venligt personale. Der er båse i forskellige størrelser, og de sanitære forhold er rigtig fine. Der er svømmebad og restaurant på pladsen samt en lille butik, hvor man bl.a. kan købe frisk morgenbrød.

 

Pladsen er ikke med i hverken ACSI eller campingcheque ordningen. Vi betalte €23,10 pr. nat for 2 personer incl. strøm.

 

 

 

 

Vores dejlige, store bås
Receptionen

Vi startede med at spadsere ind til Carcassonne den aften, vi kom - vi ville nemlig gerne se byen i aftenbelysning. Fæstningsbyen har som nævnt ovenfor en meget lang historie, men jeg forbinder den mest med 1200-tallet, hvor dynastiet Trencavel, som var en af de mest magtfulde familier i Lanquedoc, rådede i byen - og boede på Château Comtal, som vi bl.a. var inde at se. Bogen "Labyrint" - skrevet af den engelske forfatter Kate Mosse - beskriver Carcassonne og den tid rigtig godt, hvor bl.a. sekten katharerne, som bogen handler om, blev forfulgt af korsridderne.

 

 

Stien ind til byen
Fæstningsbyen set fra campingpladsen

Så er vi kommet OP til fæstningen - og ja, det gik virkelig opad det sidste stykke, men byen ligger jo også på toppen af et lille bjerg.

 

 

Næste dag ....

 

Bag de kraftige mure ligger en hel by med slot, kirke, huse osv.

 

 

Frokosten var en egnsret, der hed Casoulet og som bestod af:

 

- andelår, svinepølse og bønner -

 

Det ser måske lidt "rodet" ud, men det smagte faktisk godt :-))

Billederne nedenfor er fra Château Comtal, som ligger inde i fæstningsbyen. Det var som nævnt her familien Trencavel boede.

 

Tilbage i byen:

 

Til venstre et flot bindingsværkshus

 

Til højre en af byens brønde

 

Onsdag 25. september

Vi tog afsked med Carcassonne og kørte 184 km mod nordvest til den lille middelalderby Montpezat de Quercy.

 

Montpezat de Quercy

- er en lille, søvnig landsby, som ligger meget smukt i departementet Tarn-og-Garonne i regionen Midi-Pyrénées i det sydlige Frankrig, ca. 27 km syd for Cahors. Byen er opkaldt efter sin første store familie, Montpezat, som i 1250 blev efterfulgt af familien "des Prés". Pierre des Prés (som oversat betyder Peter fra engene) lod kirken La Collégiale Saint-Martin bygge og indviede den i 1343. Han var højre hånd for Pave Jean XII, som stammede fra Cahors. Kirkens største attraktion er de smukke, flamske tapeter fra det 16. årh. Kirken er en del af den gamle middelalderlige del af byen, som stadig ligger godt beskyttet bag sin bymur.

 

Vi slog os ned på Camping Parc Loisirs le Faillal - en meget hyggelig, lille parklignende plads med fantastisk dejlige (og store) båse. Det er en kommunal plads, som p.t. er med i campingcheque ordningen! Pladsen lligger i forbindelse med svømmebad, stadion, petanque bane etc. - MEN de sanitære forhold var ud over al beskrivelse elendige:

 

Dameafdelingen var lukket (der var ingen strøm sagde de), så vi skulle deles om herreafdelingen: 3 brusere, hvor der stort set ingen vand kom ud af brusehovederne, 2 håndvaske, to toiletter og 3 pissoirer! Godt nok var vi ikke så mange campister (8 vogne, da vi var flest), men alligevel.... Vi var begge to MEGET GLADE for vores egen bruser og håndvask, så det gik OK.

 

Heldigvis var vejret forrygende dejligt - indtil lørdag aften, hvor vi fik et bragende tordenvejr og regn i stride strømme.

 

Det lettede lidt på temperaturen, som i ét hug faldt fra 27o til ca. 22o!!

 

Som sagt havde vi vores egne faciliteter, og værtsparret var fantastisk søde, så vi kunne næsten se stort på de dårlige sanitære forhold (som dog blev holdt fint rene), og vi blev der faktisk næsten en uge, for alt andet var utroligt dejligt: Vores bås, den lille by Montpezat de Quercy - og området i det hele taget.

 

 

Receptionen
Sanitærbygningen
Vores bås med egen vandhane og afløbøb

Der er flere fotos i Fotoalbum.

Fredag (27. september) kørte vi en tur til Cahors - for gammelt venskabs skyld. Vi har været der før - i 1990 - og igen i 2009 sammen med Hanne Marie og Svend.

Cahors

- kan føre sin historie helt tilbage til kelterne. Byen blomstrede i middelalderen, men idag lever den mest af turisme. Den har en smuk og dramatisk beliggenhed klemt inde på 3 sider af den U-bøjning, som Lot floden danner.

Cahors er hovedbyen i Lot departementet og måske mest kendt for sine Cahors vine - og så er der jo heller ikke langt til Château Caïx (Dronning Margrethe og Prins Henriks slot)!

 

Billedet er taget ud over Lot floden i Cahors fra den middelalderlige bro Valentré.

Billedet er taget med min mobiltelefon (jeg havde

glemt at få cameraet med) - derfor er det ikke helt så godt, og også i en mindre størrelse.

Men det er da smukt, ikke?

 

Lørdag (28. september) kørte vi en tur til middelalderbyerne Saint Antonin-Noble-Val og Laquépie.

Saint Antonin-Noble-Val har ligesom Cahors keltisk oprindelse. Legenden fortæller, at klosteret i Saint-Antonin blev grundlagt i det 9. årh. for at ære den helgen, som bragte kristendommen til det sted, hvor byen ligger idag. Byens rådhus blev bygget i 1125 - det huser idag museet. Byen har bevaret sin middelalderstemning med de smalle gyder og gamle huse.

 

Jeg kom i tanker om at mit camera kan tage

billeder med selvudløsning, så jeg skulle skynde mig tilbage til min plads, da jeg havde sat tiden for kort, så jeg nåede ikke at komme til at se afslappet ud :-))

 

Efter Saint-Antonin-Noble-Val gik rundturen forbi en anden lille by, Laquépie, hvor vi samtidig spiste frokost. Byen ligger smukt ved floden.

 

Mandag (30. september) kørte vi en tur til Gorges du l'Aveyron. Det var en dejlig og smuk tur, men uden rigtig store, dramatiske naturoplevelser.

 

Den største oplevelse var nok besøget i middelalder-byen Bruniquel, som er helt fantastisk.

 

Bruniquel

- en lille by med 561 borgere, beskyttet af en borg. Den nuværende borg er delt i en gammel og en ny borg. Den gamle borg blev bygget i det 12. årh. oven på ruinerne af den oprindelige borg, som efter sigende blev bygget i 6. årh. Den nye borg blev bygget i det 15. årh. Byen ligger 250 m over floden Aveyron og er utroligt charmerende med smalle gyder og gamle middelalderhuse.

Den lå bygget op ad en klippeside og bilen måtte vi parkere nede i den nyere del. Gaderne var så smalle, at man ikke kunne køre der - og øverst oppe lå selvfølgelig borgen, som i sin tid har været byens forsvarsværk. Rigtig god motion at gå en tur derop :-))

 

Billederne nedenfor er fra Château de Bruniquel, som ligger helt ude på kanten af klippen - og udsigten deroppe fra er fantastisk: