Forårstur 2009 - Jumieges, Rouen mm

campingturisterne

Forårsturen 2009 (25.4 - 27.5)

Jumièges, Rouen, Honfleur & Étretat

Torsdag den 30. april

Aftenens tur til Ypres var en fin afslutning på dagene ved Brügge, og nu var det blevet tid til at køre videre. Dagens mål var campingpladsen Le Petit Forêt i Jumièges - en tur på 283 km.

Det er en meget fin plads med kæmpestore båse og et venligt værtspar. Dog er de sanitære forhold knap så gode. Dvs. der er hvad der skal være, og de er pinligt rene (bliver gjort rent flere gange om dagen), MEN det er mere eller mindre udendørs - og det var det for koldt til da vi var der. Hvis man er der om sommeren, hvor temperaturerne er helt anderledes, vil man nok synes de er alletiders.

Receptionen

Fredag blev til "hviledag". Vi fik vasket lidt hver især og også set lidt på byen Jumièges, som er lille, men ganske køn, og som ligger ikke ret langt fra Seine floden. Det var jo 1. maj, så forretningerne var lukkede. Vi fandt ud af, at liljekonvalen har stor betydning i forbindelse med 1. maj dagen, for der var mange der solgte små buketter med liljekonvaller - enten alene eller med en anden blomst i. Jeg købte en buket!

Lørdag den 2. maj kørte vi til Rouen, hvor vi gerne ville se domkirken og den kirke, der var opført til minde om Jeanne d'Arc, jomfruen fra Orléans, der blev brændt her i 1431. På selve stedet, hvor hun blev brændt (lige uden for kirken) er der opført en søjle. Kirken er meget moderne og minder om et skib. Den er også opført af materialer fra et skib. Mosaikruderne i kirken stammer fra den kirke, der oprindelig lå på stedet, men som blev bombet under krigen.

En sjov ting er, at Rouen faktisk engang har været dansk! Nemlig i 900-tallet, da byen var behersket af normanniske hertuger. I domkirken står vikingerne Rollo og Vilhelms sarkofager, men vi kunne nu ikke finde dem.

Byen led store tab under 2. Verdenskrig, men den historiske bymidte ved Seinens bred er stort set genopført, så den har sit oprindelige udseende.

Søndag den 3. maj pakkede vi madkurven (vi vil sige Lyn og Terry og Jørgen og mig - John og Georgie blev hjemme).

Vi ville besøge den lille havneby Honfleur og se klinterne ved Étretat.

Da vi jo kørte uden campingvogn kunne vi skyde genvej over floden med en af de mange små (gratis) færger. Det lader sig IKKE gøre med campingvognen på, dels er færgen lille, dels er niveauforskellen mellem færgen og landjorden alt for stor. Det er kun lige akkurat at træktøjet ikke slæber hen ad vejen.

Det støvregnede, så billedet er desværre blevet lidt "tåget",  men jeg håber, man kan se den lille røde færge alligevel.

Honfleur - i det nordvestlige Frankrig - er et fiskerleje fra middelalderen. Byen ligger ved Seinens udmunding i Atlanterhavet, og da den har bevaret sin senmiddelalderlige charme er der utroligt malerisk. Husene er høje og slanke (bare 8-10 m brede). Selve husene, de stammer fra 1600- og 1700-tallet har alle mulige farver, men sorte skifertage. Dengang havde byen sin storhedstid, da den var en vigtig havneby i forbindelse med slavehandelen. Da slavehandelen (gudskelov) ophørte, mistede Honfleur sin betydning og udviklingen stod stille - heldigvis, for det er grunden til, at Honfleur idag er en tidslomme fra en svunden tid.

Så vi nød i høj grad den dejlige stemning  - også selv om det var hundekoldt!

Udover Honfleurs utrolige charme har byen også en anden - og anderledes seværdighed - nemlig en trækirke, Eglise-Ste-Cathérine, som blev bygget i 1500-tallet af skibsbyggere. Den har form som et omvendt træskib, og som noget særligt, står kirketårnet lidt væk fra den øvrige del af kirken.

Vi har efterhånden set utallige kirker i utallige lande, og hver kirke har sin egen "atmosfære" og indvirkning på mig: Nogle virker hyggelige, nogle virker anonyme og mange virker helt overvældende. Den lille trækirke i Honfleur virkede utroligt varm og hyggelig på mig.

På pladsen foran kirken holdes der marked lørdag formiddag, og da myldrer det med folk. I det hele taget er Honfleur en rigtig markedsby, hvor alverdens varer er til salg.

Da vi havde set os mætte på Honfleur kørte vi nordpå mod Étretat, men først skulle vi over den helt fantastiske bro, Pont de Normandie.

Jeg ved ikke om man på billedet kan fornemme, at lige om lidt går det ret stejlt opad! Dog ikke værre end at man sagtens kan køre der med campingvogn - det gjorde vi for et par år siden på en anden ferietur.

Étretat var engang et ensomt beliggende fiskerleje på den stejle, normanniske klippekyst. Stedet tiltrak kunstnerne, og da de fortalte om de fantastiske kridtklinter, blev stedet "pludselig" en turistattraktion.

Og det forstår man godt, for det er et fantastisk sceneri, havvandet har skabt kridtklinterne, som rejser sig 80 meter op af havet. Om man kan bade der, ved jeg ikke (man skal jo i hvertfald passe vældigt på med tidevandet). Da vi var der, var det blæsende og koldt. Jeg tror det fremgår af billedet fra vores frokost! Vi havde smurt sandwich hjemmefra, som vi spiste på en bænk i "sus og dus" kan man vel næsten sige: I blæst med den smukkeste udsigt man kan tænke sig.

Turen fortsætter på Ile de Ré

 

Den del der omhandler Belgien (Brügge, Ypres og Veurne) kan læses ved at klikke her

 

Hjemturen, hvor vi så Carnac stenene og besøgte Mont St. Michel

 

Forårsturens Forside

 

Tilbage til toppen af siden

 

Flere fotos i Fotoalbum