Dresden og Wien 2008

Dresden & Wien 2008

 

Forårstur i maj

 

campingturisterne

Koncertbilletter i Wien

 

På Stephansplatz og området deromkring ser man en del men-nesker klædt i "Mozart-kostyme". De er levende reklamesøjler for Wiens operaer, koncerter etc., der opføres lige præcis mens man selv er der - og hvis man skulle blive fristet, sælger de også billetter - og tager endda imod Visa kort!

 

Nemmere kan det vel ikke blive?

Semper operaen i Dresden

Dresden og omegn

 

Vi er flere gange kørt gennem Dresden, men vi har aldrig besøgt byen. Det indtryk vi havde af byen var også, at det var en grå, snavset og kedelig by. Vi vidste godt, at det slet ikke var tilfældet - i hvert fald ikke nu, hvor byen er blevet genopbygget. Så vi besluttede, at vi ville besøge Dresden på vej til Wien, som var vores endelige mål for forårsturen. Vi har nemlig heller aldrig før været i Wien.

 

Så vi pakkede campingvogn og bil, satte katten i pension, afbestilte avisen, og søndag den 4. maj kørte vi via Kruså til Magdeburg, hvor vi slog os ned for natten - en strækning på omkring 460 km. Vi forlod Danmark i dejligt vejr, men vi kunne alligevel godt se, at Magdeburg var lidt sydligere, for der var syrenerne sprunget ud!

 

Tidligt mandag eftermiddag ankom vi til Kleinröhrsdorf. Her lå den campingplads, Camping - & Freizeitpark Luxoase, der skulle være udgangspunkt for vores besøg i Dresden. Det var en rigtig fin plads, som gav indtryk af at være helt ny anlagt. Servicebygningen var helt ny og meget indbydende. Sidst, men ikke mindst, var der et utroligt venligt personale.

 

Tirsdag den 6. maj pakkede vi rygsækken og cyklede til den nærliggende by Radeberg. Det var en tur på ca. 6 km, som dels var på cykelsti, dels på landevej - og ikke alt for slemme bakker! Fra Radeberg tog vi toget ind til Dresden Mitte. Vi købte et familiekort til 10 Euro. Så kunne man i 1 døgn køre med alle offentlige transportmidler: tog, bus, sporvogn. Det var 3 Euro dyrere end 2 returbilletter, som kun gjaldt for selve togrejsen til Dresden, så det syntes vi jo, der var god fornuft i. Det viste sig dog, at de seværdigheder, vi ønskede at se, alle lå i gåafstand i Dresden Altstadt, så det havde ikke været nødvendigt med et familiekort!

 

Fra stationen i Dresden Mitte var der ca. 15 minutters gang ind til centrum/Altstadt. Efter at have gået igennem diverse bolig- og forretningsområder stod man pludselig på et stort torv, hvor man kunne se alle de berømte bygninger.

 

Her havde vi en sjov oplevelse: Min mand, Jørgen, som optager verdens bedste film, når vi er på rejser, var "sakket lidt bagud" i forhold til mig, så jeg stod på torvet og prøvede at finde de bygninger, jeg så omkring mig, på det bykort jeg havde med. Jeg må have set søgende ud, for pludselig står der en nydelig tysk dame foran mig og spørger, om hun kan hjælpe mig med noget. Vi falder i snak, og hun fortalte, at da hun kom til Dresden i 1950 var det stadig en stor ruinhob. Dresden blev jo som bekendt bombet ned i knæhøjde i 1945, men idag er det igen en smuk og levende by.

 

Da snakken på et tidspunkt faldt på caféer, fortalte hun, at der var en café, hun altid benyttede, når hun gik ud med venner og familie. Der er mange fine caféer i Dresden, men denne her var efter hendes mening noget særligt - interiøret var nemlig antikviteter i alle afskygninger. Alting var til salg, så man kunne faktisk købe den stol, man sad og spiste sin frokost på! Caféen hedder selvfølgelig Kunst-Café-Antik - og vi fandt den!! Og måtte give hende ret: Vi havde aldrig set noget lignende. Den var i sandhed noget helt for sig selv.

Kunst-Café-Antik - Indgang fra Terrassengasse lige "bag ved" Brühlsche Terrasse

Det første vi fik øje på, som vi stod der på torvet, var Zwinger - det fornemme og imponerende barokanlæg (også kaldet praleslottet) - som blev bygget af August den Stærke, fyrste af Sachsen (1670-1733).

 

Oprindeligt blev slottet bygget til en kunstinteresseret søn, men blev senere ombygget, og det var her, hoflivet udfoldede sig. Det var også her, han anbragte nogle af sine umådeligt værdifulde samlinger (han havde samlermani og blev engang så optaget af porcelæn, at han byttede 600 unge sachsiske ryttersoldater i kød og blod for 151 porcelænsgenstande i Frederik Wilhelm af Preussens samling!). Idag huser Zwinger bl.a. male-risamling (Alte Meister), våbensamling og porcelæns-samling.

Indgangen til Zwingers gård
Zwingers gård

Når man kommer ud på den anden side af Zwingers gård, står man lige foran Semper Operaen (opkaldt efter den arkitekt, der tegnede bygningen - og en af fløjene i Zwinger).

 

Den bygning vi ser idag, er den tredje i rækken: Den første brændte, den anden blev bombet i 1945, men det nuværende operahus er genopført som en nøjagtig kopi af det, der blev bombet.

Fra teaterpladsen, og Semper Operaen, var der kun kort afstand til Residenz Slottet (August den Stærkes byresidens), som idag indeholder møntsamling, en kobberstiksamling samt skatkamrene "Historisches Grünes Gewölbe" og "Neues Grünes Gewölbe". Vi ville frygteligt gerne have set "Historisches Grünes Gewölbe", men til vores store ærgrelse var der lukket den dag, vi var der!!

 

På Residenz Slottet finder vi også August den Stærkes ridebane, som var indrettet til ridderturneringer. Vi ser også et 102 m langt relief, der illustrerer Sachsens historie i form af afbildning af alle fyrsterne gennem tiden. Det skulle efter sigende bestå af 24.000 kakler af Meissen porcelæn og midt i relieffet kan man se August den Stærke (ene af alle markgrever, kurfyrster og konger er han vist på en stejlende hingst - kunstneren ville vise ham som den mest potente af dem alle!).

Forårsstemning ved Elben
Teaterbåd på Elben
Brühlsche Terrasse til højre i billedet

Elben løber jo gennem Dresden, og floden, bådene og det blomstrende caféliv giver Altstadt en meget hyggelig stemning - især i gaderne omkring Brühlsche Terrasse. Her serverede man i DDR-tiden Blumenkaffee (kaffen var så tynd, at man kunne se blomstermotivet i bunden af de ægte Meissen-kopper. Det har ændret sig - idag smager kaffen af kaffe!).

Man kan selvfølgelig ikke besøge Dresden uden at have set Frauenkirche.

 

Kirken blev bombet i 1945, og resterne af den oprindelige kuppel, som styrtede sammen dengang, kan ses foran kirken. Kirken blev først genindviet i 2005, og er blevet symbol på det genopbyggede Dresden. I genopbygningen er anvendt de hele sten, der var tilbage fra den oprindelige kirke - det er de sten, der er sorte!

 

Kirken er åben for turister. Man kan også komme op i kuplen - ad trapper, da der ikke er elevator. Det koster 8 Euro pr. person at komme derop, til gengæld er det Dresdens højeste udsigtspunkt.

Mæt af byliv og imponerende bygninger i denne omgang kørte vi en tur til nationalparken lidt syd for Dresden. Her var det især udsigtspunktet Bastei, vi gerne ville besøge - og det blev i sandhed en fantastisk oplevelse. Bastei er en del af Elbsandstein Gebirge. Bastei klippen rager højt op over Elben, hvor floden slår et sving. Herfra kan man se direkte ned på floden og dens flodtrafik.

Bastei klipperne

 

Udover at området er meget besøgt af turister, er det også meget besøgt af bjergbestigere, hvad vi fik set ved selvsyn, da vi var der. Desuden er der ikke langt mellem borgene. Vi besøgte Festung Königstein. Det var et meget stort borganlæg, som idag fungerer som museum.

 

Hermed sluttede besøget i Dresden og omegn. Området kaldes faktisk Sachsisk Schweiz. Det er et meget spændende område, hvor man sagtens kunne tilbringe en hel ferie - bl.a. findes i Bautzen (ligesom også syd for Berlin) et folk, der kaldes Sorberne. Det er et slavisk folk af ikke helt kendt oprindelse, som stadig har deres egen kultur, deres eget sprog (de er to-sprogede), deres egen avis, eget teater osv.

 

(I 2015 besøgte vi Spreewald, som det hedder, det område syd for Berlin, hvor Sorberne bor. Det er et særpræget og fantastisk skønt område. Så hvis du vil kigge lidt mere, kommer der her et link til turen Sjælland og Spreewald.)

 

 

 

Tulln og Wien

Vi har sagt farvel til Dresden i denne omgang, og via Tjekkiet, hvor vi bare havde en enkelt overnatning, er vi nu kommet til Tulln nær Wien, hvor vi har slået os ned på campingpladsen Donaupark Camping Tulln.

Campingpladsen ligger helt forrygende lige op ad Donau floden (kun vejen er imellem), hvor der er kilometervis af fine cykelstier. Samtidig tager det kun 20 min. at spadsere ind til banegården, hvorfra der hele tiden går tog ind til Wien. Man kan selvfølgelig også vælge at tage med på en af de guidede busture, campingpladsen arrangerer én gang om ugen.

Vi valgte at tage med toget, og købte en ugebillet. Den kostede 70 Euro for 2 personer, og så kunne man i den pågældende uge rejse alt det man ville med ÖBB, dvs. toget fra Tulln, undergrundsbane, sporvogn, busser osv.

 

Vi tog toget fra Tulln ind til undergrundsstationen Wien Heiligenstadt (eller Spittelau). Herfra tager man undergrundsbanen resten af vejen. På campingpladsen fik vi et bykort, hvor undergrundsbanenettet også er vist. Det er meget nemt og overskueligt at benytte, så det kan varmt anbefales fremfor at overveje selv at køre ind til byen. Vi tog som sagt toget fra Tulln til Heiligenstadt, og herfra U-Bahn til Schwedenplatz (her får man forresten Wiens bedste is!!). Så er man i gå-afstand fra Stephansplatz og Stephans-dom, Wiens domkirke, som er fantastisk imponerende.

 

Stephansdom
Alteret

Slottet Hofburg måtte vi selvfølgelig se - det er også her Den Spanske Rideskole findes, men den så vi nu kun udefra. Hofburg var i mere end 600 år residens for de østrigske regenter. Fra det 13. årh. var det herfra, Habsburgerne regerede, først som østrigske landsherrer, fra 1452 som kejsere i det hellige romerske rige, og endelig fra 1806 og indtil monarkiets fald i 1918, som kejsere af Østrig.

 

Hofburg var oprindeligt bygget som et fort, men hver kejser byggede til, og idag fremstår det som en by i byen og spænder over 240.000 m2, så det er rigtig stort!

 

Indgangen til Schloss Hofburg
Indgang til Sisi museet

Mange af bygningerne er idag museer. Vi er generelt ikke de store museumsfans, men sommetider er der dog et museum vi rigtig gerne vil besøge, bl.a. Louvre i Paris - men også Sisi museet her på Hofburg i Wien. Her udstilles bl.a. alt hvad der hørte til et kejserligt gæstebud, herunder gryder, potter, pander, porcelæn, bestik, borddekorationer, rejseporcelæn osv. i de mest eksklusive materialer! F.eks. fortaltes det, at kejserens familie kun spiste af guldtallerkner - også til hverdag. Sølv og porcelæn var kun for mennesker af lavere rang! (Det blev dog ændret i de senere år).

 

Billetten gav også adgang til Kejser Franz Josef og Kejserinde Elisabeth's (i familien kaldet Sisi) private lejlighed, hvor der var lagt vægt på historien omkring kejserinde Sisi. En fascinerende, men også trist, historie, som af nogle sammenlignes med Prinsesse Dianas historie. Som kejserinde kastede hun sin kærlighed på Ungarn og det ungarske folk, som hun gjorde meget for.

 

Egentlig var hendes navn Elisabeth Amalia Eugenia, og hun var datter af en tysk hertug fra München i Bayern. Som 15 årig deltog hun i 1853 sammen med sin mor og ældre søster i sin fætter, Franz Josef af Østrig's, 23 års fødselsdag. Egentlig var søsteren udset til at blive Franz Josef's hustru, men han forelskede sig over hals og hoved i den utroligt smukke, 15-årige Elisabeth, og året efter, den 24. april 1854, blev de gift.

 

Kejser Franz Josef tilbad hele livet sin Sisi, men det var hårdt for den kun 15-årige pige at komme til det østrigske hof. Hun og Kejser Franz Josef fik 3 døtre og 1 søn. Den ene datter døde som 2-årig og sønnen begik selvmord i en alder af 31. Dette slog Sisi helt ud, hun led af depressioner og viste sig sjældent i Wien, og resten af sit liv gik hun kun klædt i sort. Hun blev myrdet ved Geneve søen i Schweiz den 10. september 1898 af en anarkistisk italiener - hun blev 61 år.

 

En del af Hofburg Slottet - idag Papyrusmuseum

Parlamentet

tegnet af danskeren Theophilus Hansen

Schönbrunn - det kejserlige sommerhus - måtte vi se, og da vi vidste, det var MEGET stort, satte vi en hel dag af til det, og det var slet ikke for meget. Vi købte den store tur, så vi kunne se alle værelserne, og det fortrød vi bestemt ikke, selv om vi til sidst var noget trætte både i ben og ryg. Men sådan er det jo at være turist: Det kan virkelig være hårdt til tider!!!

Schönbrunn set fra parken
Neptun springvandet
Glorietten - det kejserlige lysthus

På vej ud til Schönbrunn havde vi en oplevelse, vi ikke var forberedt på.

 

Vi tog toget ind til Spittelau, og derfra med U-Bahn 6 til Längenfeldgasse, hvor vi skiftede til U-4, som derfra gik ud til Schönbrunn.

 

Overraskelsen var, at U-Bahn 6 på en del af strækningen kørte "oppe i luften", eller hvad der ville svare til 2. sals højde, så vi fik set lidt af Wien fra denne vinkel også.

Med besøget på Schloss Schönbrunn sluttede vores besøg i Wien. Resten af dagene ville vi bruge på cykelture langs Donau floden - det havde vi nemlig sådan glædet os til hjemmefra. Og vi blev bestemt ikke skuffede. Nu blev det jo heller ikke ringere af, at vi var så utroligt heldige med vejret - den lange varme periode, vi har haft i Danmark i maj måned, havde vi jo også dernede, så det var helt perfekt.

En af de mange turbåde, der sejler på Donau.

Cykelstien ses i forgrunden.

 

Vi deltog også i en 25 km "Genussradeln mit Sebastian". Det var en 25 km's cykeltur med guide (en ung mand der hed Sebastian) på stier, stort set uden bakker - og heller ingen vind, som vi altid har i Danmark. Målet for turen var en gård, hvor de serverede Heurige, og hvor man også kunne bestille lette retter. Det gjorde vi selvfølgelig, da turen var planlagt lige omkring spisetid!

 

Heurige stammer fra gammel tid og betyder, at gården/kroen offentligt må udskænke af sin egen, nye vinproduktion. En Heurige gård/kro kendes på den fyrregren, der hænger uden på huset.

 

Genussradeln
Heurige gård - bemærk fyrregrenen!

Så går det hjemad

 

Alting får jo en ende, og det gælder også for en pragtfuld forårstur. Så i slutningen af maj begyndte vi så småt at køre hjemad mod Danmark igen. Vi havde snakket om, at vi jo stadig havde tid til at ligge over et par dage i Tyskland, hvis vi havde lyst til det.

 

Det havde vi ikke de første par dage, hvor det regnede og var koldt. Men da vi nåede til Lüneburg Hede var det så dejligt vejr igen, at vi besluttede at blive et par dage på Campingpark Hüttensee i Meissendorf ikke så langt fra Celle.

 

Campingpladsen var okay for et par dage, men den er efter min mening voldtsomt præget af fastliggere, og turister bliver anbragt på en stor græsplæne (som til gengæld er velholdt) - men der er ingen træer, ingen buske eller anden form for "afskærmning". Nå, men trods det havde vi nogle dejlige dage der. Der var ret mange danskere, da vi var der (pladsen ligger jo også perfekt for os danskere), så vi fik en rigtig god snak med dem oven i hatten.

 

Også dette område er særdeles velegnet til cykelture, og det benyttede vi os selvfølgelig af. Det er iøvrigt et kønt område med masser af charmerende landsbyer. Jeg vil slutte min beretning af forårsturen i maj 2008 med et par billeder fra Wieckenberg - en charmerende landsby på Lüneburg Hede - som vi kom igennem på vores cykeltur.

 

Landsbyen Wieckenberg
Strechinelli kapelle i Wieckenberg

Mange forårshilsener fra

Campingturisterne

 

 

Tilbage til toppen